Matas Natur: Hudpleje med hamp

I det flade vestjyske landskab i Skibbild-Nøvling ved Vildbjerg i Herning ligger et unik nichelandbrug med navnet Nyborggaard. Oprindeligt drev ejerne et traditionelt landbrug med både køer og grise, men i slut 90’erne blev det omlagt til økologisk landbrug med et større fokus på plantebaseret landbrug. I 2010 kom hamp på listen over dyrkede afgrøder på Nyborggaard – den hamp som nu udgør hovedingrediensen i Matas Naturs helt nye hudplejeserie.
Hampen, der dyrkes på Nyborggaard er industrihamp uden euforiserende virkning. Det er nærmere bestemt økologisk hampefrøolie, der bliver brugt i de tre nyheder fra Matas Natur. Hampefrøolie er blevet rigtig stort i udlandet som ingrediens i hudpleje, og nu kan du for første gang også opleve det i Matas’ eget økologiske hudplejemærke.
Hudpleje med hamp
Matas Naturs serie er specielt udviklet til tør hud, der trænger til ekstra fugt og næring. Hampefrøolie er en effektiv ingrediens i hudpleje, da det har et højt indhold af essentielle fedtsyrer, der styrker celleudviklingen og som giver dejlig fugt. Ja, lidt af et vidundermiddel, der er blevet ret så populært takket være sin veldokumenterede effekt på huden. Hele serien er Vegan certificeret og Svanemærket, der er din garanti stor omtanke for din sundhed og miljøet. Emballagerne er desuden lavet af delvist genanvendt plast.
Fugtgivende serum, der beskytter
Matas Natur Serum til tør hud har en let konsistens og høj koncentration af aktive ingredienser, der trænger hurtigt ind i huden. Økologisk hampefrøolie og økologisk mandelolie plejer, reducerer fugttab og øger hudens smidighed.
Hampefrøolien er desuden rig på essentielle fedtsyrer, der styrker celleudviklingen. Hyaluronsyre fugter i dybden og modvirker rynker. Ceramide virker opstrammende og sidst indeholder den E-vitamin, der beskytter huden. Brug serummet på nyrenset hud før din dag- eller natcreme.
Regenererende natcreme med anti-age
Matas Natur Anti-Age Natcreme til tør hud er en rig creme med økologisk hampefrøolie, der er rig på essentielle fedtsyrer til huden og som virker fugtbevarende.
Den indeholder også hyaluronsyre, der sikrer fugt til huden og modvirker dannelsen af rynker. Økologisk mandelolie plejer og øger hudens smidighed, mens antioxidativt E-vitamin beskytter. Creatinine ensarter hudtonen, og glycerin beroliger huden. Creatine virker desuden opstrammende, cellefornyende og hjælper huden med at regenerere, mens du sover.
Fugtigvende dagcreme med anti-age
Matas Natur Anti-age Dagcreme til tør hud er en ansigtscreme med økologisk hampefrøolie, der er rig på essentielle fedtsyrer og antioxidativt E-vitamin, der beskytter huden.
Hampefrøolien virker fugtbevarende, mens hyaluronsyre og glycerin tilfører fugt, så hudens fugtbalance opretholdes. Hyaluronsyre modvirker også dannelsen af rynker, mens creatine strammer huden op samt reducerer rynker og hævede øjenomgivelser. Økologisk mandelolie plejer, og creatinine ensarter hudtonen.