Din sundhed

Svært ved at opnå orgasme? Få sexologens guide her

Oplever du, at det kan være svært at give sig hen og opnå orgasme, når du er sammen med din partner? Så er du ikke den eneste. Én af grundene kan findes i den skam, der rent historisk har været forbundet med kvinders nydelse gennem tiden. Og det skal der gøres op med. I denne artikel guider sexolog Cathrine Katzmann dig til, hvordan du tager din nydelse alvorligt og giver dig selv plads til at opnå skønne orgasmer under sex.

Bekymringer, træthed, stress og kropsskam. Grundende til, at du kan have svært ved at give dig hen i sengen, kan være mange, og det er helt normalt. Men heldigvis er det noget, vi kan ændre på, så vi kan få mere varm, nærværende og lækker sex – og forhåbentlig opnå flere orgasmer. Læs med her, og bliv lidt klogere på orgasmen, og hvordan du kan få lettere ved at give dig hen til den.

Hvad kan man gøre, hvis man har svært ved at opnå orgasme med sin partner?

Hvis man har svært ved at opnå orgasme sammen med sin partner, er det alfa og  omega at lære at få et sprog for sex, så man kan tale sammen om det. Det handler om at turde være sårbar i det seksuelle. Forskning viser nemlig, at det er vigtigt for et godt sexliv, at man kan tale om det med sin partner. Det er der mange, der ikke kan, og det er fordi, mange af os ikke har lært, hvordan vi taler om sex.

Tag snakken – også selvom den kan være sårbar
Men hvordan taler man så om sex, spørger du måske? Man skal turde vove og sige til sin partner, hvis det er svært at opnå orgasme. Og ja, det kan føles meget sårbart og måske lidt akavet til en start, hvis I ikke er vant til det – men det er altså utrolig vigtigt at turde være åben og ærlig omkring det. Fortæl din partner, hvis du fx føler, jeres sex kan være lidt kedeligt, eller du ikke føler, din orgasme bliver prioriteret. Fortæl også, at du kan føle skam ved overhovedet at bringe det på banen – det er okay og en del af det at være sårbar, at du fortæller, det ikke er nemt for dig, hvis det er sådan, du har det.


Herfra er det vigtigt at være klar i sin kommunikation. Lær at få et sprog for, præcis hvad du kan lide. Det kan være: ’Når du rører lige dér på min klitoris, er det rigtig dejligt’ eller ’jeg elsker, når du stimulerer mig med to fingre samtidig’. Vores partner er ikke tankelæser – så vær så konkret som muligt. Det er en god øvelse at sige højt, hvad man kan lide. Der er umådeligt meget skam forbundet med sex, så det kan være svært for rigtig mange mennesker. Men der er altså ingen vej udenom end at tale om det.

Find frem til din egen lyst
Derudover kan det være rigtig godt at researche og undersøge selv, hvad man kan lide. Øv dig i at stå ved din egen seksualitet. Har du aldrig opnået orgasme før, og har du svært ved at mærke, hvad du kan lide? Så vil jeg anbefale dig at læse bogen ’Becoming Orgasmic’ af Julia Heiman og Joseph Lopiccolo. Det er en guide til kvinder, der gerne vil lære at hvile mere i sin lyst og seksualitet, uanset om man er i et forhold eller ej.


Lad os lige ridse de tre vigtigste takeaways op:
1. Find ud af, hvad du kan lide, og øv dig i at hvile i din lyst.
2. Tal med din partner om jeres sexliv, også selvom det kan være svært og sårbart.
3. Vær klar i din kommunikation, og giv konkrete eksempler til din partner på, hvad du nyder, når I har sex.

Onani: Sexologen guider til den bedste oplevelse

Din sundhed

Onani: Sexologen guider til den bedste oplevelse

Onani er en sund og helt naturlig del af livet. Men måske du er ny i at finde ud af, hvad der fungerer for dig? Eller du har brug for lidt inspiration til, hvad der virkelig tænder dig? I denne artikel får du sexolog Cathrine Katzmanns bedste råd til, hvordan du kan opnå orgasme. Og så guider vi dig til sexlegetøj, som kan hjælpe dig godt på vej!

Læs også

Hvorfor kan man som kvinde føle skam over at få orgasme?

Historisk set har kvinders orgasme ikke været særlig anerkendt. Man har skrevet om kvindens klitoris allerede i 1561, men ideen om den blev hurtigt afvist, da man tænkte, det var en ubrugelig del af kvindens krop. Først helt fremme i 1998 bliver klitoris anerkendt som værende vigtig for en kvindes orgasme. En ’rigtig orgasme’ har man historisk set som værende en indvendig skede orgasme – men i virkeligheden kan 70% af alle kvinder ikke opnå orgasme ved penetration.  

Så allerede her starter den skyld og skam, der er blevet pålagt kvinder, i og med at kilden til kvinders lyst – klitoris – er blevet pakket væk gennem tiden. Selvom det heldigvis er kommet meget mere fokus på kvinders lyst og nydelse i dag, har vi en lang historie bag os, hvor klitorissens funktion ikke har været specielt anerkendt. Det er én af grundene til, at man som kvinde stadig kan føle skyld og skam over sin orgasme.

’Men as default’
Orgasmen har historisk set udgangspunkt i mandens lyst – den spontane lyst. Der er et begreb inde for sexologien, der kaldes ’Men as default’, som betyder, at mænds seksualitet og lyst bliver udgangsnpunktet, når der tales om sex. Et eksempel på en ubevidst fortælling, de fleste af os har, er, at et samleje først er fuldbyrdet, når manden er kommet. Og så er der så mange ubevidste forventninger, som går på mandens præmisser. Derudover har porno fungeret som seksualundervisning for mange mennesker – porno er lavet af mænd til mænd, og her er kvinders lyst sjældent omdrejningspunktet.


Alt det tilsammen har været med til at gøre, at kvindens klitoris ikke har været særlig meget i fokus under sex. Og her er begrebet ’The Orgasm Gap’ opstået.

’The Orgasm Gap’

Helt kort er ’The Orgasm Gap’ en betegnelse for, at studier har vist, at markant færre kvinder end mænd får orgasme under sex. En gruppe forskere fra USA publicerede i 2017 et stort studie med over 50.000 deltagere af forskellige køn og seksuel orientering, som har svaret på en lang række spørgsmål om deres sexliv. Her fandt man ud af, at 95% af de heteroseksuelle mænd altid får orgasme under sex, hvor kun 65% af de heteroseksuelle kinder får orgasme. Der betyder altså, at der er ret stor forskel på, hvor ofte mænd og kvinder i heteroseksuelle forhold får orgasme under sex.

Helt overordnet kan man sige, at det at få en orgasme ikke nødvendigvis er lig med god og nydelsesfuld sex for alle kvinder – man kan jo sagtens have et dejligt og tilfredsstillende sexliv uden at opnå orgasme hver gang. Men det er alligevel bemærkelsesværdigt, at der er cirka 30% af kvinderne, der har en anden oplevelse, når de dyrker sex med en mand, end han har.​​​​​​​

Gode råd til at opnå orgasme under sex

Sexforsker Emily Nagoski siger, at du får ikke en orgasme, du tillader den. Orgasmen er ikke i kønsdelene - den er i hjernen. Her bruger man det billede, at man slår bremsen fra, når man har sex, og speederen til. Bremsen er alt det, der kan lægge låg på vores lyst: kropsskam, tanker om hvordan man lyder eller ser ud, om brysterne hænger, om man er fræk nok, om man fryser eller måske er træt. Alt det, der kan lægge en dæmper på. Og så skal man slå speederen til – det vil sige alt det, der gør, at du får lyst til sex. Det kræver tålmodighed, og det er en øvelse at have en sexpositiv tilgang til sig selv. Så bliv ikke slået ud, hvis det i første omgang kan være svært at få øje på din speeder. Men det er godt at blive bevidst om, både hvad ens bremse og speeder kan være.

Derudover er det vigtigt at have in mente, at sex sagtens kan være nydelsesfuldt og fantastisk, uden man får en orgasme. Det er helt okay, at man ikke får orgasme hver gang – man skal hellere have sit fokus på nydelsen fremfor orgasmen.


Men hvad hvis jeg føler, jeg skuffer min partner, hvis jeg ikke får orgasme under sex?
Der er utrolig mange ubevidste forventninger, når det kommer til sex. For nogen kan forventningen om kvindens orgasme fylde så meget, at når den så udebliver, så kan det føles som om, samlejet ikke er lykkedes. Vi har en tendens til at have et manuskript for, hvordan vores sex skal være – og det er vigtigt, man går ind og arbejder med det, så der ikke kommer et unødigt pres på at opnå orgasme for kvinden. For presset kan paradoksalt nok betyde, at orgasmen bliver sværere at opnå.


Så her er kommunikationen igen vigtig: At man kan sige til sin partner, at man føler, man stresser over, at man skal opnå en orgasme, og at det indimellem gør, at den ikke kommer. Fortæl din partner, at du har brug for, at der ikke skal være stress forbundet med det. Her fra kan man øve sig i at trække vejret dybt og give sig hen til det igen.

Om eksperten

Cathrine Katzmann er uddannet sexolog og parterapeut og har haft praksis siden 2012. Hun er specialist i sexlyst og holder både foredrag og onlinekurser om sex. ​​​
​​​​​​​

Du kan læse mere om Cathrine på cathrinekatzmann.dk

4 gode vibratorer, I kan bruge under sex:

KUN ONLINE
Violet
SatisfyerDouble Joy Vibrator
299,95 kr.
(1)
KUN ONLINE
Nude
B SwishBdesired Deluxe Vibrator
269,95 kr.
EasyToysPartner Pro 2 Par Vibrator Sæt
519,95 kr.
KUN ONLINE
Chic AmourKiki Minivibrator
199,95 kr.
(1)
Onani: Sexologen guider til den bedste oplevelse

Din sundhed

Onani: Sexologen guider til den bedste oplevelse

Onani er en sund og helt naturlig del af livet. Men måske du er ny i at finde ud af, hvad der fungerer for dig? Eller du har brug for lidt inspiration til, hvad der virkelig tænder dig? I denne artikel får du sexolog Cathrine Katzmanns bedste råd til, hvordan du kan opnå orgasme. Og så guider vi dig til sexlegetøj, som kan hjælpe dig godt på vej!

Læs også

Lad os tale lidt om sprøjteorgasmer

Inden vi dykker ned i den her form for orgasme, er det vigtigt for mig at pointere, at en sprøjteorgasme ikke skal være et prestigeprojekt. Det skal være en sjov ting, man kan udforske, hvis man har lyst, men det må ikke blive et ekstra orgasme-pres hos kvinden. Og man er ikke gået i stykker, hvis man ikke kan.

Hvad er en sprøjteorgasme?
Helt kort er sprøjteorgasmer en form for kvindelig udløsning af væske i skeden, som dannes i de små kirtler, kvinder har omkring urinrøret og på skedevæggen. Væsken dannes, når disse områder bliver stimuleret.


Sådan kan du opnå en sprøjteorgasme
Det er nemmest at ligge på ryggen med benene trukket op. Lig behageligt, eventuelt med en pude under hovedet.


Når du/I er i gang, skal du skal have et rimelig konstant pres på g-punktet enten med sexlegetøj eller én eller flere fingre. Der skal et ret hårdt pres på og godt med stimulation til, så det kræver lidt af ens partner, skal man lige være opmærksom på. Hvis du føler en tissetræng, skal du prøve at give slip og ikke holde den tilbage.

Eksperimentér med at blive stimuleret andre steder samtidig – på klitoris, brystvorter, kys eller omkring anus. Overvej om du har en bremse – ligger der noget skam, som kan gøre det svært for dig at opnå denne form for orgasme? Den er god at tænke over - og eventuelt vende med din partner inden, hvis du har brug for det.

For nogle er det nemt at få en sprøjteorgasme, men for de fleste er det en træningssag. Så væbn jer med tålmodighed, og prøv jer frem – og brug gerne en g-punktsvibrator til formålet. Det kan gøre underværker!

4 gode G-punktsvibratorer til at opnå sprøjteorgasme:

Rosy GoldOpladeligt G-Punkts Vibrator
374,95 kr.
(1)
Rose
BloomSwipe-Teknologi G-Punkts Vibrator
594,95 kr.
KUN ONLINE
Pink
BelladotSonja G-focus Vibrator
249,95 kr.

Cathrine Katzmann er sexolog og parterapeut, og du finder hele hendes online univers lige her.

Andet populært sexlegetøj på matas.dk:

1 stk
SatisfyerPro 2 Next Generation Lufttryksvibrator
329,95 kr.
(12)
1 stk
SatisfyerPro G-Spot Rabbit Lufttryksvibrator
349,95 kr.
(11)
KUN ONLINE
Mauve
SatisfyerMono Flex Rabbit Vibrator
449,95 kr.
KUN ONLINE
Chic AmourBibi Rabbit Vibrator
274,95 kr.
Flamingo
Magic MotionApp-Styret Vibrator
669,95 kr.
KUN ONLINE
Pink
SatisfyerCurvy 2+ Lufttryksvibrator
399,95 kr.
(1)

Artikler, vi tror, du vil kunne li':

Onani: Sexologen guider til den bedste oplevelse

Din sundhed

Onani: Sexologen guider til den bedste oplevelse

Af Cathrine Katzmann

Onani er en sund og helt naturlig del af livet. Men måske du er ny i at finde ud af, hvad der fungerer for dig? Eller du har brug for lidt inspiration til, hvad der virkelig tænder dig? I denne artikel får du sexolog Cathrine Katzmanns bedste råd til, hvordan du kan opnå orgasme. Og så guider vi dig til sexlegetøj, som kan hjælpe dig godt på vej!

Læs Mere
Sexologen guider: Det bedste sexlegetøj

Matas LIVE

Sexologen guider: Det bedste sexlegetøj

Af Ida Hinchely Kyhn

I denne LIVE sætter vi fokus på sexlegetøj, og hvordan du får det absolut bedste ud af det. Vi har besøg af en sexolog, der svarer dig på de spørgsmål, du har. Og så stiller vi skarpt på, hvorfor sex og seksuel velvære er så vigtigt for os mennesker. Det er der flere gode grunde til!

Læs Mere
Sexologens brevkasse: Hjælp! Jeg har mistet lysten

Din sundhed

Sexologens brevkasse: Hjælp! Jeg har mistet lysten

Af Cathrine Katzmann

Kender du det? Du er i kamp i dit eget hoved, fordi du prøver at finde en forklaring på, hvor din sexlyst er forsvundet hen. Vi har allieret os med sexolog og parterapeut Cathrine Katzmann, der i artiklen her beskriver, hvorfor vi kan opleve lav sexlyst, hvordan man italesætter det overfor sin partner, samt hvad man kan gøre ved det.

Læs Mere
Alt du skal vide om din klitoris

Din sundhed

Alt du skal vide om din klitoris

Af Ida Hinchely Kyhn

En klitoris er hovedsageligt til for nydelsens skyld – hvilket er ret fedt! Men hvordan fungerer en klitoris, og hvordan får man den bedste stimulering af den? Det går vi i dybden med i denne artikel.

Læs Mere
Find receptmedicin og et større sortiment af håndkøbsmedicin hoswebapotek