• Hjemmelevering
  • Afsendelse 1-2 hverdage
  • Byt i 270 butikker
  • Mere end 1000 brands
  • Byttes t.o.m. 31. januar 2021
Vi guider

Sådan er du solidarisk med regnbuebevægelsen

Matas har indgået et samarbejde med Copenhagen Pride for at være med til at understøtte debatten om retten til at være sig selv. I den forbindelse har vi taget en snak med Lars Henriksen og Ida Damgaard, som er henholdsvis forperson og næstforperson i Copenhagen Pride, om normer, køn, seksualitet, og hvordan vi kan blive bedre til at tale med hinanden om de svære ting.

Måske forbinder du Pride med den årlige parade gennem Københavns gader i august – og det er da også den mest synlige del af deres arbejde – men faktisk er Copenhagen Pride Danmarks største tilbagevendende menneskerettighedsmarkering, hvor frivillige arbejder hele året rundt for at fremme regnbuepersoners ligestilling og retsstilling både i Danmark og rundt om i verden.  

Et symbol på at høre til  

Det store, flamboyante optog fra Frederiksberg Rådhus til Rådhuspladsen i august er ikke det eneste af sin slags. Faktisk kender man til 1500 forskellige Prideparader, der afholdes rundt omkring i verden.


Men hvad er det egentlig, en sådan parade kan?


Først og fremmest er den med til at skabe større synlighed af regnbuepersoner, men den har derudover også en anden vigtig funktion:  


- Hvert eneste år til Pride er der folk, for hvem det er deres allerførste Pride, som tuder hele vejen igennem og er nervøse. Og de bliver beskyttet af det, hele den her store parade er, hvor de kan få lov til at være, hvem de er. Og det er for mange en utrolig stor oplevelse, fortæller Ida.  


Lars stemmer i: - Ofte er gaderne jo de steder, hvor LGBT+ personer bliver overfaldet og diskrimineret imod, og som er et virkelig usikkert sted at være. Så paraden er en måde at tage gaderne tilbage. Og i kraft af antal og sammenhold stå sammen om at skabe et rum, hvor man nu kan være sig selv – i hvert fald den ene dag om året – fordi vi står skulder ved skulder.

En vigtig skelnen

Regnbuepersoner er en bred betegnelse for alle lgbtqia+ personer og dækker derfor både over seksuelle og kønsmæssige minoriteter. Men faktisk er det ret vigtigt at skelne mellem køn og seksualitet.  


- Sådan meget kort sagt, så er køn det, man går i seng som, og seksualitet er hvem, man går i seng med, forklarer Ida.  


- Det ene handler om, hvem man er, og det andet handler om, hvem man er tiltrukket af – eller ikke tiltrukket af.

En forventning til, hvad der er normalt  

I vores samfund har vi nogle uskrevne regler eller forventninger til, hvad der er normalt og rigtigt. Det kaldes for normer. Normer er ikke nødvendigvis negative, men kan ofte være ret komplekse.


Ida fortæller, at der både findes normer for, hvordan køn er, og hvordan man agerer inden for sit køn.  


- For det første er der jo en norm om, at man er ciskønnet, og at der er to køn. Så man er enten en ciskønnet mand eller en ciskønnet kvinde. Og det er ligesom det eneste, der eksisterer.



Ciskønnet: Person, hvis oplevede køn og kønsudtryk svarer overens med det køn, personen blev tildelt ved fødslen
- LGBT+ Danmarks ordbog




Og så er der kønsroller, som er en forventning til, hvordan du skal være, når du så har det her ene eller andet ciskøn. Ida eksemplificerer:  


- Hvis du er en mand, så skal du være stor, stærk og frembrusende, og du skal nedlægge damer på stribe, og hvis du er en kvinde, så skal du være varm, kærlig, helst ikke tale for meget, være omsorgsfuld og føde en masse børn.  

Normer rammer hele regnbuen  

Ida forklarer, at det ofte bliver set som en fejl og bliver sygeliggjort, hvis nogen falder uden for kønsnormerne.  


- Og det, synes jeg, er enormt væsentligt at være opmærksom på, for når folk siger, at der kun er to køn, så forstår de ikke, hvorfor det gør ondt, og hvorfor det er så grænseoverskridende en ting at sige, fortsætter hen.  


- Normer har det med at være ret usynlige for folk, der passer ind i dem. Men de er ekstremt synlige og meget begrænsende for folk, der ikke passer ind i dem, tilføjer Lars.  



Heteronormativitet: Den ofte ubevidste antagelse om, at det eneste rigtige og normale er at tænde på, forelske sig i og leve med en person af det andet køn, at man bør rette sig efter nogle sociale regler for, hvad der er kvindeligt og mandligt, og at alt andet ses som unormalt.
- LGBT+ Danmarks ordbog




Ida fortsætter: - Og de her normer rammer jo alle regnbuepersoner. Det er også derfor, at når man taler om fx heteronormativitet, så rammer det også personer, der er kønsdiverse, fordi en heteronorm forudsætter, at der er en ciskønnet af hvert køn.


- Og det er ligesom sådan en ting, der er for regnbuepersoner: Man skal hele tiden forklare sig selv, fordi samfundet antager, at man er heteroseksuel og ciskønnet, forklarer Ida.   

Et tryggere rum

Lad os vende tilbage til det her med det trygge rum, som Priden ifølge Lars blandt andet er med til at skabe – eller tryggere rum, som Ida kalder det.  


- Idéen om et trygt rum er svært. Det er til dels utopisk, fordi uanset hvor vidende og dygtige, de mennesker, der i rummet, er, så kan man komme til at træde på hinanden på forskellige måder.


- Det, sådan et rum kan, er at den modstand og alt det, man møder som minoritet træder i baggrunden, og man kan få lov at trække vejret, forsætter hen.


Hen fortæller, at langt de fleste mennesker ved, hvordan det føles at sidde med sin familie eller venner og føle sig tryg. Men det er desværre sådan, at en del regnbuepersoner ikke nødvendigvis er trygge sammen med deres nærmeste familie.  


Derfor er det vigtigt, at man – ifølge Lars – har et sted, som gør, at man kan sige til sig selv: “Jeg har oplevet tryghed, jeg har oplevet, hvad det vil sige at kunne være mig selv i et tvangfrit rum. Og det er det, jeg tager med ud til verden og insisterer på min ret til. Også når verden er imod mig.”  


- Og det er måske der, hvor man får fyldt energi på til at gå ud at møde verden, som er mindre tryg, fortsætter han.  


Ida forklarer, at det også i høj grad handler om at få en oplevelse af, at andre har samme problemer som en selv.


- Det er jo også bare en helt almindelig menneskelig ting, at når man har et eller andet, man går med, så tror man, at man er den eneste i verden, og det lover jeg, at det er man ikke. Uanset hvad man går med. Og uanset hvilke kombinationer af ting, man går med.

Sigmund: Med Priden kan jeg føle mig fri og vigtig

Nyhed

Sigmund: Med Priden kan jeg føle mig fri og vigtig

Copenhagen Pride Week er lige om hjørnet. Den mangfoldige festival fejrer LGBTQIA+ miljøet, og selvom den måske på overfladen blot virker som en farverig fest med glade mennesker, har den dybe rødder i et ønske om at skabe tryghed og frihed for alle – uanset hvem man er. Vi mødte Sigmund til en snak om, hvad Priden betyder for ham, og hvorfor den stadig er vigtig i dagens Danmark.

Læs også

Vær åben og drop antagelserne 

Noget af det vigtigste, man kan gøre, hvis man gerne vil være bedre til at skabe et tryggere rum for regnbuepersoner, er først og fremmest at være åben og tænke over, hvad det er for et miljø, man er med til at skabe.  


- Man kan gøre en forskel ved ikke at sige negative ting og ikke bruge fx bøsse som skældsord. Nogle gange er det de små ting, der gør det rigtig svært for ens nærmeste, fortæller Ida.  


Derudover mener hen, at det kan være en god idé at droppe antagelserne.  


- Nogle synes, at det der med pronominer er enormt besværligt. Men en ting er, at man kan spørge folk, og hvis man så bliver rettet, så bare sige, at det er man ked af.

En læringsproces for alle 

Lars sammenligner det at blive bedre til at tale om kønsnormer med at lære et sprog. Hvis man eksempelvis skal lære engelsk, men ikke må sige noget de første to år, før det hele er perfekt, så kan man aldrig blive flydende i sproget.


- Så hvis man skal lære noget, så skal man også have et rum, hvor det er tilladt at begå fejl. Og hvor man så kan rette sig selv – men det vigtige er at rette sig selv, fortsætter han.


- Vi er alle sammen i en læringsproces, og jeg begår fejl, og du begår fejl eller siger eller gør noget, som vi bare ikke har en erkendelse af rammer andre mennesker på en negativ måde. Og det kommer vi alle til.


Ida supplerer: - Og der er det jo vigtigt at sige, at fejl er en del af læring. Hvis ikke man begår fejl, så har man ikke prøvet, og så lærer man ikke.


- Jeg synes jo ikke, at man er et dårligt menneske, fordi man er vokset op i et samfund, der har de kasser, vi nu engang har – det kan man jo ikke bebrejde det enkelte individ – men hvis man så ikke vil rette til, når man så bliver det, så er man måske ikke så flink, som man kunne være.  

Lægens råd: Sådan styrker du din mentale sundhed

Vi guider

Lægens råd: Sådan styrker du din mentale sundhed

Læge Charlotte Bøving giver her tre gode råd i en tid, der er præget af alvor og afsavn. Måske føler du dig ekstra udfordret og glemmer at trække vejret dybt? Se med her, og bliv husket på hvordan du styrker både din fysiske og mentale sundhed.

Læs også

Gør som du ville gøre med alle dine venner

Ifølge Ida er det vigtigt at tænke på, at vi jo alle sammen bare er mennesker.  


- Alle ens venner kan jo opleve ting, som man ikke selv har erfaring med, og som er svært, men derfor vil man stadig prøve at støtte dem og tale med dem, fortæller Ida og fortsætter:


- Og hvis man kan mærke, at der er nogen, der trækker sig lidt i en relation, så gør, hvad du ville gøre med alle dine venner og sig “jeg føler, du trækker dig lidt – er der noget? Du skal bare vide, at du kan tale med mig om alt.”  


- Faktisk behøver man tit ikke at sige så meget. Og så kan man altid spørge og sige, “er der noget, du har brug for fra mig?”


Hen forklarer, at man hurtig kan komme til at komplicere tingene, fordi det er noget, man ikke forstår.  


- Men det er jo bare mennesker. Det er ikke anderledes, end når folk kommer og fortæller om en anden livsbegivenhed. Og selvom man ikke altid forstår det, personen går igennem, så kan man stadig respektere og acceptere det.


Lars uddyber: - I stedet for at sige, at man ikke kan forstå det, så kan man sige: “Det ikke er en erfaring, jeg har haft, så jeg kan ikke nikke genkendende til det i mit liv. Men jeg lytter til din erfaring.”


Ida mener, at det er naturligt, at der kommer berøringsangst, fordi det er noget, man ikke selv kender til. Men så er det vigtigt, at man netop kan tage sig selv i de automatreaktioner, man får i situationen og bare gøre, som man ville gøre med alle dine venner.  

Støt op og sig fra  

En anden ting, der er også vigtig, hvis man gerne vil skabe et tryggere rum, er at sige fra over for noget, der er åbenlyst krænkende – og det gælder uanset om det er sexistisk, racistisk, homofobisk, transfobisk eller hvad end det måtte være.  


- Man skal simpelthen have gjort sig bevidst, hvad det er, man vil finde sig i, og hvad man ikke vil  finde sig i. Og så kan man blive bedre til at sige fra, fortæller Lars.  


Han mener, at man også sagtens kan sige fra, selvom man ikke ved, hvad det vil sige at opleve diskriminationen på egen krop:  


- Jeg ved ikke, hvordan det er at være kvinde, men jeg kan godt anholde sexistisk sprog i min omgangskreds og sige, at det, synes jeg faktisk, er ubehageligt at høre på.


- Jeg synes da, at det er vigtigt, at man også kan gå ind i hinandens kampe, tilføjer Ida.


- For hvis det kun er minoriteten, så ville vi aldrig komme videre. Det betyder faktisk rigtig meget, at det ikke er en selv, der skal kæmpe hver dag.


- Måske er det at finde balancen i at sige fra og støtte op om dem, der siger fra, og så lade være med at gå ind i de detaljer, man ikke kender, fortsætter hen.  


- Ja, der er forskel på at sige fra og sige, at transpersoner synes sådan og sådan eller mener sådan og sådan, tilføjer Lars og uddyber:  


- Og så holde det på sin egen banehalvdel, så det i virkeligheden handler om, at de mennesker, der er i den her sammenhæng, gør vold på dig fremfor på tredjepersoner, der ikke er i rummet.

Gode råd til dig, der føler dig uden for normen  

Hvis man selv går og kæmper lidt med at føle sig uden for normen, så har Lars et godt råd:


- Opsøg os! Kom og spørg. Vi er her.


- Vi skal nok huske at sende folk videre det rigtige sted hen, hvis der er noget, vi ikke kan svare på. Men vi er til for at hjælpe, rådgive, støtte og beskytte, siger han.  


- Ellers kan man komme og være frivillig. Her er folk med alle mulige baggrunde. Så på den måde har man jo ikke erklæret sig selv, men man kan måske opleve at træde ind i et rum, hvor man kan finde nogle refleksionsrammer eller se sig selv afspejlet i nogle andre.


Ida fortsætter:  - Og hvis man har en lidt mere specifik undren, så er der jo vores menneskerettighedsprogram, hvor man kan komme og bare sidde og lytte – eller man kan se det online, hvor en masse af det gamle ligger.

Copenhagen Pride 2020 bliver primær digital

Online er faktisk nøgleordet for årets Pride, der har været nødt til at finde nye rammer grundet Covid-19.  


Menneskerettighedsprogrammet opretholdes i år, men det bliver en smule anderledes. Pride vil stadig være til stede på Rådhuspladsen, men oplæggene kommer til at foregå i telte. Her er der plads til få publikummer, så forholdsreglerne stadig overholdes.  


Hele programmet bliver desuden streamet og kommer til at lægge på www.copenhagenprideweek2020.dk, som er et helt nyt site oprettet til årets pride.  


Også paraden foregår i år digitalt – og showet, ja, det kan du se på TV2 Lorry den 22. august kl. 20 i et helt nyt koncertformat, der aldrig er blevet lavet i Danmark før.


Og vil du gerne være en god allieret, kan du købe Copenhagen Prides støttearmbånd og gå med det – for der er nemlig en signalværdi i det.


- Nogen vil måske sige, at det er forkert at tage det på, hvis man ikke tilhører regnbuen. Men det synes jeg ikke, det er. For det er også en måde at være allieret på og vise, at man er en tryg person, og at man har armbåndet på, fordi man støtter bevægelsen, forklarer Ida.  

Køb dit Copenhagen Pride støttearmbånd i Matas 

Matas er i år officielle sponsorer af Copenhagen Pride, og det betyder blandt andet, at du kan købe årets støttearmbånd hos os. Hele salget går ubeskåret til Copenhagen Pride.  


Du kan købe støttearmbåndet i størstedelen af vores Københavnske butikker – eller du kan købe det på matas.dk.  

Relaterede artikler

Hella Joof: "Der er skønhed nok til os alle"

Nyhed

Hella Joof: "Der er skønhed nok til os alle"

Alle er smukke! Men skønhed kan vokse, hvis den bliver næret med kærlighed – til dig selv og andre. Vi har bedt vores guru Hella Joof om at skrive sit skønhedsmanifest til os – og dig, kære læser. Det går vi nu rundt og messer og er lidt lettere om hjertet. Artiklen er udgivet i samarbejde med Eurowoman.

Læs Mere
Sofie Linde: Skønhed består af selvtillid og glæde

Nyhed

Sofie Linde: Skønhed består af selvtillid og glæde

Af Isabel Marschall Thostrup

Skønne Sofie Linde har vundet danskernes hjerter med sin strålende personlighed og en god portion humor. Vi mødte hende til en snak om skønhed – både den indeni og den udenpå.

Læs Mere
  • Hjemmelevering
  • Afsendelse 1-2 hverdage
  • Byt i 270 butikker
  • Mere end 1000 brands
  • Byttes t.o.m. 31. januar 2021