Alt, du skal vide om fedtsyrer

Hvad er fedtsyrer?

Fedtsyrer er organiske molekyler, der består af en lang kæde af kulstofatomer (C) med en carboxylgruppe (–COOH) i den ene ende. De er byggesten i mange typer fedtstoffer og spiller en afgørende rolle i kroppens dannelse af energi. Fedtsyrer findes både som frie molekyler og som en del af større strukturer, fx triglycerider og fosfolipider. Nogle fedtsyrer kan kroppen selv danne, mens andre er essentielle og skal tilføres gennem kosten.

Typer af fedtsyrer

Mættede fedtsyrer

Mættet fedt findes primært i animalske produkter som smør, ost og kød, men også i visse plantekilder som kokos- og palmeolie. Det kendetegnes ved, at det er fast ved stuetemperatur og ikke indeholder dobbeltbindinger i kulstofkæden. Mættet fedt er forbundet med øget LDL-kolesterol – det såkaldt “dårlige” kolesterol – som kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Derfor anbefaler fødevarestyrelsen, at maksimalt 10 % af det daglige energiindtag stammer fra mættet fedt.

Umættede fedtsyrer

Umættede fedtsyrer indeholder en eller flere dobbeltbindinger i deres struktur og er derfor typisk flydende ved stuetemperatur. De opdeles i:

• Enkeltumættede fedtsyrer, som findes i fødevarer som olivenolie, rapsolie, avocado og nødder.
  ​​​​​​​
• Flerumættede fedtsyrer, som inkluderer de essentielle omega-3 og omega-6 fedtsyrer. Disse spiller en central rolle i kroppen og skal tilføres via kosten.

Transfedtsyrer

Transfedtsyrer er teknisk set umættede fedtsyrer, men de opstår kunstigt under industriel hærdning, som ændrer deres kemiske struktur. De findes ofte i forarbejdede produkter som kiks, kager og visse typer fastfood. Transfedtsyrer kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme og det anbefales derfor at begrænse indtaget mest muligt.

Essentielle fedtsyrer – kroppens nødvendige fedt

Essentielle fedtsyrer er dem, kroppen ikke selv kan producere, og som derfor skal tilføres via kosten. Her taler vi især om omega-3 og omega-6 fedtsyrer – begge undergruppen af flerumættede fedtsyrer.
​​​​​​​

• Omega-3 består af ALA (alfa-linolensyre), EPA (eikosapentaensyre) og DHA (docosahexaensyre).
  • ALA findes i planteolier som hørfrø- og rapsolie.
  • EPA og DHA findes primært i fede fisk som laks, makrel og sild. Omega-3 understøtter hjertefunktion, hjernefunktion og reducerer inflammation.
    
    
• Omega-6 består blandt andet af LA (linolsyre) og AA (arachidonsyre). Disse findes i vegetabilske olier som solsikke-, majs- og sojaolie samt i nødder og frø.

Hvordan påvirker fedtsyrer vores krop - og hvor hjælper de?

Fedtsyrer har en række funktioner i kroppen, hvor de kan have både en negativ og en positiv effekt. Nedenfor har vi samlet nogle eksempler, som kan gøre dig klogere på fedtsyrer.

Energi og fysisk præstation

Fedtsyrer er kroppens mest energitætte næringsstof og fungerer som brændstof – især under længerevarende fysisk aktivitet. De lagres som triglycerider og frigives til musklerne, når kroppen har brug for energi. Fedtsyrer fra f.eks. fødevarer har en energitæthed på 9 kilokalorier, hvor protein og kulhydrater har 4 kilokalorier. Dette betyder simpelthen, at der er over dobbelt så meget fysisk energi i fedtsyrer, som der er i de to andre næringsstoffer.

Opbygning og funktion af celler

Fedtsyrer er en central del af cellemembranens struktur og sikrer, at celler fungerer korrekt. Cellemembranen kan ses som cellens ”skal” og består af et dobbelt lag fedt, som beskytter cellen. Ved at have denne skal, er det muligt at kontrollere hvilke stoffer der kommer ind og ud af selve cellen. Hvis man har et højere indtag af mættede fedtsyrer, som f.eks. fedt fra animalske kilder, så vil cellemembranen være mere rigid. Det kan skabe udfordringer for kommunikation mellem cellerne og mindre mulighed for at tilpasse sig miljø. Flerumættede fedtsyrer, har derimod en gavnlig effekt på cellemembranen, hvilket gør den mere flydende eller smidig. Denne smidighed vil have en positiv effekt på kommunikationen mellem celler. Derudover vil flerumættede fedtsyrer også gøre cellen mere effektiv til at transportere næringsstoffer ind eller ud af cellen.

Hjerte-kar-sundhed

Umættede fedtsyrer hjælper med at regulere kolesterolniveauet og blodtryk. At skifte mættede fedtsyrer ud med umættede fedtsyrer, om det er enkelt- eller flerumættede, har vist sig at kunne reducere blodets indhold af kolesterol. Et højt niveau af kolesterol i blodet er en faktor for udvikling af hjerte-kar-sygdomme.

EPA (eicosapentaensyre) og DHA (docosahexaensyre) er to typer omega-3-fedtsyrer, som primært findes i fede fisk som laks, makrel og sild. EPA og DHA bidrager til at vedligeholde et normalt triglyceridniveau i blodet samt et normalt blodtryk. Denne gavnlige effekt kan opnås ved et indtag på 3 gram EPA og DHA dagligt.

Hjerne og syn

Omega-3 fedstyrer, især DHA og EPA, har en positiv effekt på både hjernen og synet. DHA spiller en rolle som byggesten i hjernens og øjets celler, som bidrager til fleksible cellemembraner. Dette fremmer effektiv signaloverførsel og synsskarphed. DHA bidrager til at vedligeholde et normalt syn, ved et dagligt indtag på 250 mg DHA.Ved et indtag på 250 mg DHA om dagen, kan DHA faktisk også understøtte en normal hjernefunktion.

Dette vidner om vigtigheden af fedtsyrer i den daglige kost.