Her er fordelene ved menstruationskoppen

Hvorfor skal du skifte fra dine bind eller tamponer, som sikkert fungerer helt fint? Her giver vi dig meget mere info om, hvorfor det er på tide at droppe dine bind og tamponer og skifte til den populære OrganiCup
Gør en forskel for vores planet
Menstruation bør ikke være kilde til forurening af vores planet. Måske er det mere relevant at tænke på i dag end nogensinde før. Vidste du, at en menstruationskop kan genbruges i flere år?
Tænk på, hvor mange bind og tamponer du bruger og smider ud i løbet af bare én enkelt menstruation. Det skal så ganges med alle de år, du har menstruation. Faktisk bruger en gennemsnitskvinde cirka 11.000 bind og/eller tamponer i en levetid.
For at sætte det i perspektiv, vil det på 10 år spare miljøet for en lastbil fyldt med affald for hver enkelt person, der skifter til en menstruationskop. Det er altså rigtig meget affald man kan undgå, og dermed gøre en forskel for miljøet.
Et godt og praktisk valg
OrganiCup er lavet af 100% medicinsk silikone af høj kvalitet.
Forskellen mellem en menstruationskop og en tampon er, at menstruationskoppen opsamler blodet, istedet for at absorbere. Du vil derfor ikke opleve tørhed og irritation, og din pH-værdi vil ikke blive forstyrret. Til sidst er en menstruationskop virkelig praktisk, fordi den kan bruges i op til 12 timer, dag og nat.





