Sundhedsplejersken guider: Hvad må baby spise?
Når de små poder runder cirka et halvt år, er det ved at være tid til at smage på andet end brystmælk eller modermælkserstatning. Men det kan være en jungle at finde ud af, hvad man kan give sin baby hvornår. Du kan finde inspiration i denne artikel til, hvad du kan give din baby at spise.
Husk, at alle børn selvfølgelig er forskellige og har forskellige behov. Så lyt til din baby og din mavefornemmelse, og spørg altid egen læge eller sundhedsplejerske til råds, hvis du er i tvivl.
Hvad må baby spise?
0-4 måneder
Her skal baby udelukkende have modermælk eller modermælkserstatning.
4-6 måneder
Baby spiser stadig brystmælk eller modermælkserstatning. Anbefalingen lyder, at man venter med introduktion til fast føde, til baby er omkring 6 måneder.
Hvis man starter tidligere, så er det tidligst fra 4 måneder, og så er det små smagsprøver, der er tale om. Start med en halv til en hel teskefuld, og øg stille og roligt mængden. Barnets tarmsystem skal blive modent nok til at kunne modtage og fordøje andet end mælk, så for at give de bedste betingelser for det, er det en god idé at vente til barnet nærmer sig 6 måneder. Tag gerne en snak med din sundhedsplejerske om opstart på mad, inden I går i gang. Det er et godt sted at få sparring, hvis der er noget, man er i tvivl om eller har brug for råd til.
Når baby er 4-6 måneder, kan man prøve med:
- Grøntsagsmos. Det kan indeholde fx rodfrugter, blomkål eller broccoli. Mosen skal være tynd, cremet og uden klumper. Lav den på udmalket modermælk eller modermælkserstatning, og tilsæt en skefuld fedtstof gerne i form af koldpressede olier.
- Grød. Det kan være majs, hirse eller boghvede som koges på modermælk eller modermælkserstatning. Tilsæt gerne fedtstof i form af koldpressede olier.
- Frugtmos. Undgå helst et helt måltid med frugtmos, da det hurtigt bliver for meget af det søde. Det kan gøre det sværere for barnet at lære at spise grøntsager på sigt. Du kan bruge frugtmos som lidt smagsgiver på grød eller mos.
Hvornår er baby klar til at spise?
Der er nogle tegn, du kan kigge efter, som antyder, at dit barn er klar til at spise.
- Når barnet kan holde hovedet og ser nysgerrigt efter maden.
- Barnet åbner munden efter skeen.
- Barnet kan sidde i en høj stol og kan læne sig fremad, når det sidder i den.
- Barnet kan vise, at det er mæt, fx ved at dreje hovedet væk.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Hvis dit barn trives godt på modermælk eller modermælkserstatning, så vent gerne med andet mad til omkring de 6 måneder – også selvom dit barn kan sidde selv og er nysgerrig på maden.
- Anette Straadt, Sundhedsplejerske
6-9 måneder
Brystmælk eller modermælkserstatning udgør stadig en stor del af det, baby spiser i disse måneder. Men man kan lige så stille begynde at øge mængden af grød og mos, og man kan begynde at gå over til grovere grødtyper og mos.
Det kan fx være:
- Havregrød eller øllebrød.
- Chia og quinoa kan bruges til grød. Det har dog høje mængder protein og skal derfor ikke serveres i større mængder.
- Grøntsagsmos. Gerne med flere forskellige grøntsager, som kan gøre den mere grov. Mosen må gerne få lidt struktur løbende, så dit barns mundmotorik udvikles.
- Kød. Man kan mose fisk eller kylling og tilsætte grøden.
- Du kan prøve med lidt fuldkornsris, fuldkornspasta og kartofler.
- Æg kan bruges i madlavningen eller serveres som hårdkogte æg.
- Ved cirka 8-9 måneder kan man prøve med små stykker brød. Vælg et rugbrød uden kerner. Du kan skære kanterne af, eller du kan bløde det op i lidt vand for at gøre det nemmere at tygge i starten.
Godt at vide om fødevarer til baby i disse måneder:
Undgå nitratrige grøntsager som spinat, rødbede, fennikel og selleri frem til 6-måneders-alderen, da babyer ikke kan tåle høje nitratmængder. Når de er fyldt 6 måneder og frem til 1-års-alderen, kan du give disse former for grøntsager hver 14. dag. Nitratrige grøntsager er nemlig sunde, og det er vigtigt, at børn får madvarer, der smager forskelligt – de skal bare ikke have dem, når de er under 6 måneder.
Børn under 3 år må ikke få tun – heller ikke fra dåse – da tun indeholder tungmetaller. Undgå også rovfisk som helleflynder, gedder og smørfisk.
9-12 måneder
Vi begynder så småt at nærme os, at barnet kan spise på niveau med resten af familien. Det kan de cirka, når de rammer 1-årsalderen.
Inspiration til, hvad du kan give dit barn:
- Fortsæt gerne med grød.
- I kan også begynde at give baby små brødstykker. Vælg gerne fuldkornsbrød, men undgå brød med hele kerner, da barnet ikke er klar til at tygge dem endnu.
- Ris og pasta er også fint. Her vil jeg igen anbefale fuldkorn.
- I kan også begynde at eksperimentere med flere forskellige grøntsager. Jo mere varietet, jo bedre.
- Bønner, linser og bælgfrugter er gode, sunde madvarer.
- Kød, fisk og æg.
- Hvis I vil give baby købte, frosne bær, er det vigtigt, de får et opkog. Der kan nemlig samle sig bakterier i poserne, som kan fjernes ved, at de koges op.
Godt at vide om fødevarer til baby i disse måneder:
- Fra 9 måneder er det okay at smage en skefuld yoghurt eller lidt ost, men mælkeprodukter i større mængder anbefales først, når de er 1 år.
- Små børn må gerne få ris, men vær opmærksom, da ris indeholder arsen. Undgå derfor at give dit barn ris hver dag. Det gælder også riskiks og risdrik.
- Rosiner kan indeholde svampegift. Derfor er anbefalingen, at børn under tre år ikke skal have mere end 50 gram rosiner om ugen.
- Honning anbefaler man først, når barnet er 1 år gammelt, da der er risiko for jordbakterier, som kan give infektion.
- Når man laver mad til sit barn, skal man ikke komme salt i. De må dog gerne smage lidt af familiens mad, hvis der er salt i.
- Kanel indeholder et stof, der hedder kumarin, som belaster leveren. Derfor anbefales det ikke at give kanel til børn. Ægte kanel (også kaldet Ceylon kanel) indeholder meget lidt kumarin og kan bruges som alternativ.
- Undgå at drysse friske krydderurter på varm mad, når barnet er under 1 år. Hvis der skulle være jordbakterier i, kan varmen nemlig få bakterierne til at vokse. Man må gerne bruge tørrede krydderurter eller koge de friske med i retten.
- Plantedrikke som soya-, havre-, mandel- og rismælk kan ikke bruges som erstatning for hverken komælk, modermælk eller modermælkserstatning. Man kan bruge det i mindre mængder i madlavningen, men da de ikke indeholder samme næringsstoffer, kan de altså ikke erstatte komælk. Rismælk frarådes helt til babyer for at holde den samlede mængde af ris nede.
- Undgå frugtjuice til babyer. Frugtjuice er meget koncentreret frugtsukker, så det skal børn helst ikke have til hverdag, og babyer skal undgå det helt. Sundhedsstyrelsen anbefaler i øvrigt ikke sodavand, kakaomælk, saftevand, slik, is og kage til små børn.
- Til sidst er det vigtigt at huske, at små børn nemt kan få noget galt i halsen. Det anbefales, at børn under 3 år ikke får nødder og rå, hårde grøntsager eller popcorn og peanuts, som kan sætte sig fast i halsen.
4 hurtige til sundhedsplejersken
Hvor meget skal baby spise?
Det er meget individuelt, hvor meget babyer spiser. Men man siger som tommelfingerregel, at det er cirka en deciliter pr. måltid, når de er ovre den første tid med smagsprøver (dvs. ved 6-måneders-alderen). Men igen, det er meget forskelligt. Nogle spiser mere end det, andre spiser mindre. Det kommer også an på, hvad de får ved siden af hovedmåltiderne, og hvor ofte de spiser.
De fleste babyer kan faktisk styre deres behov for mad selv. Når de begynder at vende hovedet væk eller lukker munden, er det et tegn på, at de er mætte. Så husk også at lytte til dit barns signaler.
Hvornår må baby få vand?
Man kan begynde at give baby lidt vand af en kop, når de begynder på mos og grød. Det vil sige, når de er mellem 4 og 6 måneder. Fra 4 måneder må det gerne være vand fra vandhanen. Hvis baby får vand, før de er 4 måneder – det kan fx være det vand, der blandes i modermælkserstatning – skal det koges først.
Hvornår må baby få grød?
Vent gerne med grød til dit barn er omkring 6 måneder. Begynd tidligst fra 4 måneder med små smagsprøver. Hvis du vil begynde ved 4 måneder, så tag en snak med din sundhedsplejerske først.
Hvornår må baby få yoghurt?
Fra 9 måneder kan du lade dit barn smage små skefulde yoghurt. Hvis du gør det, så vælg gerne neutral yoghurt, som ikke er tilsat frugt, sukker eller sødemiddel. Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke, at børn får produkter med et højt proteinindhold som fx skyr eller ymer.
Vidste du, at dit barn tredobler sin vægt og vokser cirka 25 centimeter det første år? Det kræver energi og næringsstoffer fra maden.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Hvordan skaber man de bedste rammer omkring spisetid?
Når det gælder barnets første måltider, når de er omkring 6 måneder, så vælg et tidspunkt på dagen, hvor barnet ikke er alt for sulten eller træt. Det må også gerne være et tidspunkt på dagen, hvor I har overskud. Sørg for at have alt det, du skal bruge, i nærheden, så du ikke skal frem og tilbage efter vaskeklud og hagesmæk. Det giver tryghed og ro at have dine hjælpemidler tæt på.
Acceptér, at de første måltider er små og korte. Hvis din baby har brug for meget tryghed, så sid gerne med det på skødet de første gange. Fortæl din baby, hvad der skal ske, og hold øje med din babys reaktioner.
Når barnet er lidt større og kan sidde med ved bordet, når familien spiser, så er der mange forældre, der sætter deres barn for enden af bordet. Her er et godt tip at tænke det ind, at barnet skal være en lige del af familien og have sin egen plads ved siden af forældre eller søskende. Når barnet sidder for enden af bordet, kan der komme ekstra fokus på, hvad og hvor meget de spiser. Så ved at sætte barnet imellem jer, er det mere på lige fod med jer andre, hvilket kan hjælpe med at gøre situationen mere afslappet.
Jo mere varieret dit barn spiser, jo sundere er det. En sund og varieret kost sikrer kroppens næringsindtag, hvilket blandt andet forebygger en række livsstilssygdomme og bidrager til bedre trivsel og energi i hverdagen.
Kilde: Sundhed.dk
Tips til når baby har en lille appetit
Det er en god idé at sørge for, at dit barns mad er tætpakket med næring. Tilsæt eventuelt lidt ekstra god kvalitets fedtstof, så maden bliver mere næringsholdigt. På den måde får barnet måske et lille måltid, men dog et måltid, der er pakket med næring.
Nogle kan fristes til at putte lidt sødt i barnets mad, for at få det til at spise. Men det er ikke en særlig god idé, da det kan vænne barnet til, at der skal være sød smag i maden, før det vil spise. Det kan på sigt kan give nogle uhensigtsmæssige madvaner.
Det kan også hjælpe at skabe en rar stemning omkring måltidet, så barnet ikke føler sig presset til at spise. Pres og stress kan nemlig give den modsatte effekt.
Når barnet skal vænne sig til at spise fast føde, så handler det også om at væbne sig med tålmodighed. Hvis dit barn trives og har det godt, så stol på, at alt er, som det skal være. Hvis ikke dit barn trives, så snak med din læge.
Når baby kan lide én form for mad den ene dag, og siger nej tak den anden – hvad kan man gøre?
Det kan være frustrerende, og også føles en smule sårende, når baby pludselig takker nej til din mad. For hvorfor kan de ikke lide grøntsagsmos i dag, når det plejer at være et hit?
Når babyer går over til fast føde, er det godt at væbne sig med tålmodighed og en lille smule is i maven. Børns smagsløg udvikler sig nemlig hele tiden, og nogle gange skal de smage ting mange gange, før de vænner sig rigtigt til det.
Det bedste, du kan gøre, er at blive ved med at tilbyde dit barn forskellige smage. Selvom de ikke kan lide grøntsagsmos i dag, så er det ikke ensbetydende med, at du skal stoppe med at lave det. Bliv ved med at introducere maden og forskellige smage og husk, at det er helt normalt, at det kan tage tid og kan ændre sig undervejs.
Om eksperten
Anette Straadt er sundhedsplejerske med mange års erfaring fra sit arbejde som sundhedssygeplejerske på neonatalafdeling og som selvstændig. Anette har særligt fordybet sig i viden om børns immunforsvar, tarmsystem og naturlige sundhed. Hun er blandt andet forfatter til bogen ’Slut med snot’.
Find inspiration og hjælp fra Anette på æblebørn.dk
