Din sundhed

De 10 tigerspring: Sundhedsplejersken guider

Små børn og babyer udvikler sig i en hastig fart, og det gælder også deres små hjerner. De mentale ændringer, dit barn gennemgår de første måneder af livet, foregår i bestemte perioder og kaldes for tigerspring. Det er udviklingsperioder, hvor alting tager fart, og dit barn lærer mere om sig selv og den verden, det lever i. Læs med her, hvor sundhedsplejerske Anette Straadt guider til de 10 tigerspring, samt hvordan du bedst kan støtte dit barn under et spring.

Tigerspring kan være forbundet med frustration fra både forældre og baby, da det lille barn ofte græder mere og generelt kan virke mere utilpas. Derfor kan nogle forældre føle, at de ikke er god nok i disse perioder – men det er altså helt normalt, at barnet kan være sværere at trøste og forstå under et tigerspring.

Hvad er et tigerspring?

Et tigerspring er en periode, hvor en baby eller et barn udvikler sig ekstra meget mentalt. Det kan siges at være en mental udviklingsperiode, hvor tingene går stærkt. Man ser det ved, at de eksempelvis græder mere, bliver mere ”besværlige” og mere kontaktsøgende.


Tigerspring blev opdaget af to hollandske forskere, som i nogle studier blev overraskede over, at de kunne se, at børn havde bestemte perioder, hvor de blev mere kontaktsøgende og græd mere. De perioder lå på cirka de samme tidspunkter hos børnene. Når de skrev ugerne ned, kunne de se, at der var nogle mønstre i de her perioder, som gik igen. Og på den måde opdagede man de 10 tigerspring, som vi kender i dag. De hollandske forskeres opdagelser blev udgivet i en bog, der på dansk hedder ’Vidunderlige Uger’.

Hør Anette forklare, hvad tigerspring er:

Vil du se videoen?
Så har vi brug for at du accepterer alle cookies

De 10 tigerspring trin for trin

I det kommende afsnit gennemgår sundhedsplejerske Anette Straadt tigerspringene trin for trin. Ugerne er et cirkatal for, hvornår tigerspringet ligger. Du skal tælle ugerne efter terminsdatoen. Så er barnet født før eller efter termin, er det terminsdatoen, og ikke fødselsdagen, du skal tælle efter.

1. Tigerspring
Cirka fem uger. Her handler det om sanserne. Barnet kan begynde at se farver, opleve lyde og lugte. De begynder også at kunne se mere. Det er et kendetegn ved alle tigerspring-perioder, at sanserne bliver mere og mere udviklet, så barnet hele tiden oplever verden på en ny måde. I livmoderen har alt været dæmpet for barnet, så når det kommer ud i verden, er det en bombe af nye indtryk, der skal tages ind og bearbejdes løbende.


Det første tigerspring tager som regel et par dage, men det er forskelligt fra barn til barn.

2. Tigerspring
Cirka otte uger. På dette tigerspring bliver barnets sanser endnu mere detaljerede. Her begynder de små babyer at kunne se mønstre og sammenhænge. De får fx øje på deres hænder og kigger mere på dem. De begynder også at kunne dreje hovedet mere og bliver langsomt bedre til det. Derudover smiler de mere og begynder i højere grad at bruge deres ansigtsudtryk.


3. Tigerspring
Cirka 12 uger. Her begynder barnet at få mere kontrol over stemmen og kan lave nye lyde. Deres bevægelser bliver også mere smidige. Verden er i den grad i forandring for det lille barn!


4. Tigerspring
Cirka 19 uger. Nu kan barnet begynde at putte legetøj i munden, og de lærer, at det er muligt for dem selv at styre den bevægelse. Kroppen bliver stærkere, og nogle børn kan begynde at trille. Det giver dem en oplevelse af, at de kan flytte sig. Det er et stort spring, der kan tage 4-5 uger.


5. Tigerspring
Cirka 26 uger. Barnet er nu cirka et halvt år gammelt, og det begynder at få en forståelse af, at verden er større end det, de kan nå. De begynder at forstå afstand, og at der er mere derude, de kan opleve. Det er noget af det, der på sigt giver børnene lyst til at kravle.

​​​​​

6. Tigerspring
Cirka 37 uger. Her begynder barnet mentalt at forstå mere og blive bedre til at kende forskel på ting. De kan fx genkende dyr, og at der er forskel på dem. Deres sprog får også flere lyde.


7. Tigerspring
Cirka 46 uger. Her bliver barnet mere undersøgende på verden. De finder ud af, at de kan sætte handlinger i gang. Det kan fx være at kaste ranglen ud af barnevognen igen og igen. Som forældre kan man blive ret træt af det, men barnet gør det ikke for at være irriterende – de gør det, fordi de undersøger verden, og hvordan den fungerer. Barnet oplever nemlig, at det med dets egne handlinger kan få ting til at ske, og det er ret stort og spændende for dem.


Barnet begynder også at forstå rækkefølger i handlinger – klodser kan stables og ringe kan sættes sammen. Dette tigerspring kan tage op til fem uger.


8. Tigerspring
Cirka 55 uger. Her begynder barnet at ville kommunikere med sprog, og det kan være frustrerende, fordi de ikke helt kan formulere ord endnu. De kan måske sige ’hov’ og ’nej’, men så rækker ordforrådet ofte ikke meget længere. Der er meget, de gerne vil fortælle og kommunikere, og de forstår også det, der bliver sagt til dem. Men de kan ikke kommunikere så meget endnu.


Dette tigerspring kan vare op til 3 uger.


9. Tigerspring
Cirka 64 uger. Her begynder barnet at efterligne sine forældrene med deres handlinger. Når de er helt små, efterligner de smil og grimasser, men nu vil de gerne gøre ting, de ser deres forældre gøre. Det kan være at støvsuge eller hjælpe med at vaske bil med en sten, de har fundet (hvilket i nogle tilfælde kan give frustrationer hos forældrene!). Men det kan også give frustrationer hos barnet, da de ikke oplever at kunne det, de gerne vi.


Det er også en periode, hvor mange begynder at gå og oplever at kunne bevæge sig rundt i verden på egne ben. Det giver dem større behov for tryghed hos forældrene – så du vil nok opleve, at dit barn er ekstra tryghedssøgende i denne periode.


10. Tigerspring
Cirka 75 uger. Her begynder barnet at forstå forskellen på dig og mig. De begynder at kunne vise omsorg – en dukke skal fx puttes og aes på hovedet. De begynder også stille og roligt at forstå, at der er regler. Ting man må og ikke må. Men de er ikke der endnu, hvor frontlapperne følger reglerne, da de stadig er meget impulsstyret. De ved godt, der er ting, de ikke må, men deres impulser vil gerne prøve det af alligevel og se, hvad der sker. Det er ikke for at være på tværs eller irriterende – i virkeligheden er der konflikt i deres hjerne mellem, at de godt forstår reglen, men at impulserne vil prøve at bryde dem.

​​​​​

Hvordan støtter man bedst sit barn under et tigerspring?

Først og fremmest er det vigtigt for dig som forældre at forstå, at du ikke har gjort noget galt. Selvom det kan være frustrerende, og du kan føle dig som en dårlig forælder, så er symptomerne på tigerspring helt normale hos små børn. Det bedste, du kan gøre for dit barn er at tilbyde tryghed, ro og kontakt. Du kan sammenligne det med, at du selv er startet i et nyt job eller skal møde en ny svigerfamilie – en krævende situation, som kan tære på kræfterne. Så kan man føle sig utryg og udmattet.

I praksis kan det se ud på forskellige måder alt efter dit barns temperament. Du kan fx bruge en slynge eller en bæresele, så barnet kan være helt tæt på dig. Det kan også være I skal blive hjemme og ikke have for travlt med at skulle afsted på farten. Mærk efter, hvad der føles rigtigt for jer, og prøv dig frem. Det kan være, I skal aflyse babysvømning eller babysalmesang, hvis du kan mærke, det ikke er det, der er brug for i dag. Sørg også for at aflaste jer selv som forældre, for det er krævende at have et lille barn i konstant udvikling.


Acceptér, at det kan påvirke søvn og appetit. Øv dig i at have ro i maven over, at det er naturligt og helt okay, at dit barn har det, som det har det. Du giver dit barn en gave ved at være der og give ro og tryghed, når det er svært.



Husk, hvis din baby bliver ved med at være utilpas i længere tid end tigerspringet, så se efter andre årsager til, at barnet ikke har det godt. Er du i tvivl, så tal med din læge eller sundhedsplejerske.

Hvordan påvirker tigerspring søvnen?

Hos nogle børn har de ekstra brug for søvn under tigerspring, så overvej, om barnet skal puttes tidligere, end det plejer. Det trætter at være i tigerspring, og det giver urolig søvn, da underbevidstheden skal processere de vilde oplevelser og udviklinger, der sker på daglig basis. Hjernen arbejder om natten, og det er også med til, at baby drømmer meget, hvilket kan give anledning til mere uro. Måske dit barn har brug for at sove tættere på dig i denne periode.

Kost og ernæring under et tigerspring

Dit barns hjerne har brug for gode næringsstoffer for at udvikle sig optimalt. Når det er lidt større, og begynder at spise forskellige fødevarer, er det godt med en alsidig kost. Det kan være mange ting, men husk gerne fødevarer, som indeholder fisk og skaldyr, da de nærer hjernen med de sunde fedtstoffer. Giv også gerne dit barn syrnet mad som fx yoghurt. Fermenterede grøntsager er også godt at supplere med, da det indeholder sunde bakterier, som understøtter både immunforsvaret, søvnen og hjernen hos store og små børn. Hvis du ammer, er det også vigtigt, din kost er sund.

Måske du vil opleve, at dit barn er helt vild med en specifik fødevare, men pludselig stopper med at kunne lide det, når de er i et nyt tigerspring. Sanserne udvikler sig hele tiden, og det giver også nye oplevelser af, hvordan tingene smager. Det kan være en del af forklaringen på, at der er fødevarer, dit barn pludselig stopper med at kunne lide. Her er det en god idé at fortsætte med at tilbyde barnet forkelligt mad, så dit barn vænner sig til de mange smage.

Babys badetid: Sådan skaber du en god oplevelse

Vi guider

Babys badetid: Sådan skaber du en god oplevelse

Den første badetid med baby er ofte fuld af forventninger – og garanteret en masse spørgsmål. For hvornår må en nyfødt egentlig komme i bad? Hvor ofte skal de bades, og hvor varmt må vandet være? I denne artikel svarer sundhedsplejerske Anette Straadt på nogle af de mest stillede spørgsmål og kommer med sine bedste tips til, hvordan I skaber den bedste oplevelse for både baby og forældre.

Læs også

Pas godt på jer selv, når jeres barn er i tigerspring

Sørg for at I som forældre får spist sundt. Få gerne noget nem og sund mad. Du kan fx lave en grøn smoothie om morgenen til dig selv, så du har noget nemt stående i køleskabet. Du kan også stille en skål frem på bordet med nødder eller frisk frugt, så du altid har noget ved hånden, når sulten melder sig. Det gør det også nemmere at undgå at falde i fælden med slik og søde sager. Men skulle det alligevel ske, så husk dig selv på, at det er okay, og du gør det så godt, du kan.

Øv dig gerne i at bede om hjælp med maden. Det kan være at få en veninde eller et familiemedlem til at lave mad til din fryser eller få en måltidskasse, som kan gøre hverdagen lidt nemmere. Husk også omega-3 fedtstofferne, og tag gerne en multivitamin, hvis du har brug for det i en travl hverdag.  

Det er en krævende periode for både forældre og barn, så vær god ved jer selv. Jo bedre kroppen er boostet, jo bedre kan I også holde til det. Sørg også gerne for at hvile dig i løbet af dagen og få frisk luft hver dag.

Hænger de forskellige tigerspring sammen?

De forskellige tigerspring hænger sammen på den måde, at de overordnet er forårsaget af det samme, nemlig at din babys sanser udvikler sig. Udviklingen sker i hjernen, som hele tiden oplever nye impulser, der sætter en ny udvikling i gang.

Der er også en sammenhæng på den måde, at de forskellige tigerspring kan give en følelse af utryghed, som kræver ekstra ro, omsorg og forståelse.

Har alle børn samme oplevelse af tigerspringene?

Det korte svar er nej. Børn fødes med forskellige temperamentstyper, som giver forskellige forløb i deres udvikling. Det er meget individuelt fra barn til barn, hvordan de reagerer på det. Jeg har selv oplevet tvillingepiger, som har haft samme opdragelse og forældre, men som var vidt forskellige. Den ene kom mig løbende i møde og ville snakke, den anden ville kun sidde hos sin mor. Det viser bare, at børns temperament og personligheder er vidt forskellige, og derfor reagerer de også forskelligt, når verden udfordrer dem. Vi er også forskellige som forældre, og det, der sker i vores liv, påvirker også barnet.

En kærlig reminder

Tigerspring er spændende, men også krævende for både baby og dig som forældre. Husk, du gør det godt, og du er god nok som forældre. Brug artiklen her som inspiration, men tag først og fremmest udgangspunkt i din egen intuition og kærlighed til dit barn.

Om eksperten

Anette Straadt er sundhedsplejerske med mange års erfaring fra sit arbejde som sundhedssygeplejerske på neonatalafdeling og som selvstændig. Anette har særligt fordybet sig i viden om børns immunforsvar, tarmsystem og naturlige sundhed. Hun er blandt andet forfatter til bogen ’Slut med snot’.
​​​​​​​

Find inspiration og hjælp fra Anette på æblebørn.dk

Favoritter til baby og småbørn:

SPAR 20%
KUN ONLINE
Blå
NûbyTandbørste, Sæt i 3 step,
Medlemspris
79,96 kr. 99,95 kr.
(1)
SPAR 20%
KUN ONLINE
MininorNæsesuger
Medlemspris
31,96 kr. 39,95 kr.
(2)
SPAR 20%
KUN ONLINE
Medlemspris
31,96 kr. 39,95 kr.
(55)
SPAR 20%
KUN ONLINE
3 x 15 stk.
LiberoWaste Bags
Medlemspris
stk. 12,76 kr. 15,95 kr.
(4)
SPAR 20%
75 ml
WeledaCalendula Nappy Change Zink Cream
Medlemspris
71,96 kr.89,95 kr.
(79)
SPAR 24,-
250 ml
Matas StriberKids Hår- og Body Shampoo
22,95 kr.46,95 kr.
(32)
SPAR 20%
KUN ONLINE
Medlemspris
119,96 kr.149,95 kr.
SPAR 20%
KUN ONLINE
BIBSStofbleer
Medlemspris
79,96 kr. 99,95 kr.
(1)

Relaterede artikler

Jordemoderen guider: Amning og en god ammeopstart

Vi guider

Jordemoderen guider: Amning og en god ammeopstart

Af Lene Skou Jensen

Lige pludselig ligger barnet på din mave, vådt og glat! Det øjeblik du har drømt om og forestillet dig så mange gange. Og du skal måske til at amme. Hvor svært kan det være? Så længe der er et suttelystent barn og et mælkefyldt bryst, så skulle amningen gerne fungere. Det gør den også for mange. Der findes dog også dem, som har brug for støtte og hjælp. Det er bare lige med at finde rundt i de muligheder, der findes. Få råd her.

Læs Mere
Gør ammetiden lettere med Purelan Lanolincreme

Vi guider

Gør ammetiden lettere med Purelan Lanolincreme

Af Ida Hinchely Kyhn

Hvis du har en lille nyfødt, som du ammer, så kender du garanteret til smerten ved ømme og hudløse brystvorter. Det kan gøre utrolig ondt, men heldigvis kan du komme problemet til livs, så ammetiden ikke skal forbindes med revnet hud og smerter. Læs med her, så guider vi til, hvordan lanolincreme kan hjælpe dig på vej.

Læs Mere
Nyfødt baby: Hvad skal vi huske?

Matas LIVE

Nyfødt baby: Hvad skal vi huske?

Af Matas

Den lille ny er på trapperne, og I står snart over for forældreskabet. Det skaber stor glæde – og en lille smule usikkerhed. For har man nu fået rigtig styr på alting, og ligger sutterne klar? Er pusletasken fyldt med alt det, man har brug for? Se med i denne live, hvor vi guider dig gennem de praktiske ting, du får brug for i den første tid af forældreskabet lige fra pakning af hospitalstasken til den nybagte mors bedste råd.

Læs Mere
Sådan pakker du pusletasken til baby

Din sundhed

Sådan pakker du pusletasken til baby

Af Ida Hinchely Kyhn

Der er forår i luften og det indbyder til gåture. Derfor er det altid godt at have pakket en god pusletaske, så du har alt det, du skal bruge, lige ved hånden. Læs med her, så guider vi til det, din baby ikke kan undvære, når I er på farten.

Læs Mere
Find receptmedicin og et større sortiment af håndkøbsmedicin hoswebapotek