Go matte or go glow? MAC har dit perfekte match

Jeg viser dig to af MACs mest populære foundations - én med mat finish og én med strålende glød. Du får også hjælp til at finde den rette undertone og forstå forskellen på mat og glowy finish, så du nemt kan finde din nye favoritbase. Og så skal du selvfølgelig ikke snydes for prikken over i’et - et fuldendt look med MACs lækre blush og den ikoniske Fix+ Setting Spray, der giver makeuppen en fejlfri finish og holder den frisk hele dagen.
Ikonisk mat finish med Studio Fix Fluid SPF 15
MACs Studio Fix Fluid Broad Spectrum SPF 15 er en sand klassiker - og med god grund. Den giver en soft matte-finish, som holder hele dagen uden at tørre huden ud.
Det, der gør denne foundation så speciel, er dens kombination af makeup og hudpleje. Den indeholder hele 87 % skincare-ingredienser og beskytter med SPF 15. Dækkeevnen er medium til fuld og kan bygges op efter behov, uden at det bliver cakey. Og med hele 65 nuancer at vælge imellem er der garanti for, at du finder din perfekte farve.
Få glow og fugt med Studio Radiance Serum Powered Foundation
Hvis du er til glød og en mere dugfrisk finish, så er Studio Radiance Serum Powered Foundation et fantastisk valg. Jeg testede den på en grå efterårsmorgen, og wow – min hud så med det samme mere levende og glad ud. Den giver 24 timers fugt og har en medium dækkeevne, som udjævner hudtonen uden at skjule huden.
Den indeholder hele 33 skincare-ingredienser og fås i 56 nuancer. Det er en foundation, der føles som hudpleje, men giver et strålende og jævnt resultat.
MACs foundationunivers: mere end bare to favoritter
Det imponerende ved MAC er ikke kun kvaliteten af deres produkter, men også bredden. Med hele 770 nuancer fordelt på forskellige finishes og undertoner, er der skabt plads til alle hudtyper og præferencer. Uanset om du foretrækker en helt mat base til hverdag eller en glødende finish til fest, er det muligt at finde et match, der føles som en naturlig forlængelse af din egen hud.Og du skal ikke lade dig forvirre af de mange valgmuligheder – når du forstår MACs farvesystem, bliver det nemt at navigere.
Forstå din undertone: Neutral, Cool eller Warm?
MAC arbejder med tre undertoner i deres foundations:
- Neutral (N): Din hud har en balanceret tone uden tydelig rødme eller gullighed.
- Cool (C): Du har en rosa eller rød undertone, og dine blodårer ser blå ud.
- Warm (W): Din hud har en gylden eller olivenfarvet undertone, og dine blodårer ser grønlige ud.
Et hurtigt trick? Kig på dine smykker: Klæder guld dig bedst, er du ofte warm. Er det sølv, der klæder dig mest, er du måske cool.
Frisk farve og naturlig glød med Glow Play Blush
For at fuldende dit look er Glow Play Blush et must. Den cremede tekstur smelter ind i huden og giver en frisk, ungdommelig farve. Jeg elsker, at den også kan bruges på læberne for et tone-i-tone-look.
Den fås i 14 farver og kan bygges op efter ønske.
Den perfekte afslutning med Fix+ Setting Spray
Fix+ Setting Spray er uundværlig i min rutine. Den giver et sidste fugtboost og får makeuppen til at smelte flot sammen. Jeg bruger den både før, under og efter makeup – det giver virkelig en flot finish og øger holdbarheden markant.
Psst! Få en Lip Pencil med i købet
Lige nu får du en MAC Lip Pencil (værdi 195 kr.) med, når du køber to produkter fra MAC. Det gælder også foundations og blushes. Så du kan nemt forkæle dig selv - og få en ekstra lækker gave med i købet.
Tips til en fejlfri base
- Brug en fugtgivende primer, så din foundation fæster bedre.
- Start med lidt produkt, og byg op, hvor du har brug for ekstra dækkeevne.
- Blend godt ud mod hårgrænse og hals for et naturligt resultat.
- Fix med en setting spray for ekstra holdbarhed og glød.





















