Det er bare om at finde liplineren, øjenskyggepalletten, den mokkabrune contourstick og din spidseste eyeliner frem. Det er nemlig blevet tid til at gå all-in på ekstravagance med den helt store ’Mob Wife’-trend. Men hvad skal man bruge til looket, og hvordan er det nu, man lægger contour, eyeliner og øjenskygge? I denne artikel tager vi dig igennem alle teknikkerne og anbefaler vores favoritprodukter til looket.
Mob Wife: Sådan får du looket
Der er mange måder at fortolke Mob Wife-looket på. Nogle foretrækker rød læbestift og smokey eyes, andre foretrækker at lave looket med brun øjenskygge samt brun-røde læber. I denne guide har vi lavet vores udgave af looket, men du kan sagtens eksperimentere lidt med farverne og finde den sammensætning, du synes passer bedst til dig.
Inden du går i gang med at følge denne guide, skal du have lagt din base-makeup. Hvis du har brug for tips og tricks til at lægge den, kan du følge vores guide lige her.
1: Contour og blush

Contour:
Når din base er lagt, er lookets første step contour. Der findes mange forskellige teknikker til at lægge din contour, men som hovedregel handler det om at definere dit ansigt. Det gør man ved at fremhæve de dele af ansigtet, solen naturligt rammer, og nedtone de dele, hvor skygge normalt rammer. Med contour kan man snyde sin pande mindre, kindbenene højere, og kæbelinjen skarpere.
Derefter er det bare om at blende. Jeg bruger en Blending Brush fra Nilens Jord, men hvis du har en anden børste, du kan lide at blende med, kan du bare gøre det.























