Søvn er mere end drømme og snorken!

Forskeres viden om søvn i dag

Søvn blev engang betragtet som en passiv tilstand, hvor både kroppen og hjernen “slukkede” for at hvile og komme sig efter dagens vågne aktiviteter. Man var af den overbevisning, at hjernen simpelthen slukkede under søvnen for så at starte op igen, når det blev morgen og tid til dagens aktiviteter. Sådan er det ikke længere!

Forskere ved i dag, at hjernen gennemgår nogle meget karakteristiske aktivitetsmønstre, og at vores søvn er opdelt i såkaldte søvnstadier, som vi gennemgår gennem natten, og som har hver deres funktion for kroppen og hjernen.

Den uundværlige søvn

Du ved, at din søvn er af en god kvalitet, når du maximalt har været vågen én gang af kortere varighed, når du har sovet mellem syv til ni timer og føler dig udhvilet og vital, når du vågner – enten af dig selv eller til en alarm.

Måske hører du til dem, der oplever, at du ikke behøver så meget søvn som andre og kan klare det samme – eller mere – dag ud og dag ind, år efter år. Det kan du ikke. For nok er der stor individuel forskel på søvnmønstre og søvnbehov, men der er ingen undersøgelser, der viser, at man kan fortsætte kontinuerligt og med samme hastighed på få timers søvn. Tværtimod viser undersøgelser, at alt i vores krops biologi påvirkes af manglende søvn eller søvn af dårlig kvalitet

Under søvnen regenerer og restituerer din krop. Det betyder også, at når der er styr på din søvn, vil livsstilsændringer i kost, motion og kosttilskud også få en væsentligt større effekt. Hvis dit søvnmønster derimod er forstyrret, og du sover for lidt, eller din søvn er af dårlig kvalitet, kan udbyttet af dine livsstilsændringer udeblive helt.

Den gode kvalitetssøvn kan...

• Styrke alle dine kropsfunktioner
  
  
• Sikre, at din krop regenererer og restituerer, og helingsprocesser optimeres
  
  
• Bidrage til at sænke langtidsstress-hormonet kortisol i kroppen, hvilket gør det lettere at opnå resultater med nye livsstilstiltag
  
  
• Optimere udskillelsen af affaldsstoffer fra hele din krop, din hud og hjerne
  
  
• Sørge for, at det, du har lært i løbet af dagen, lagres til viden
  
  
• Understøtte dit helbred, dine kognitive funktioner og dit mentale overskud, som for eksempel dit gode humør
  
  
• Bidrage til at stabilisere dine kropshormoner, blandt andet de hormoner, der styrer sult og appetit
  
  
• Hjælpe dig til at få mere ud af din træning

De 4 søvnstadier

Overordnet deles søvn ind i non-REM og REM-søvn alt efter tilstedeværelsen af de karakteristiske hurtige øjenbevægelser (Rapid Eye Movement). Tilsammen udgør de en såkaldt søvncyklus. En sådan varer gennemsnitligt 90 til 120 minutter hos voksne mennesker, og en cyklus gentages tre til fem gange i løbet af en nat.

Stadie 1: Den milde døs 

I det første søvnstadie lukker du øjnene og glider stille hen. Du venter på at falde i søvn, og de elektriske svingninger i hjernen daler. Dine muskler slapper af, og din krop kan finde på at udføre små krampagtige spark eller pludselige ryk. Efter fem til 10 minutter glider du over i det andet søvnstadie.

Stadie 2: Den lette søvn

Under søvnens anden stadie sover du. De målelige hjernebølger bliver langsommere. Dette stadie fylder halvdelen af den samlede søvn hos en voksen.

Stadie 3: Den dybeste ro

Under dit tredje søvnstadie er du i den dybeste søvn. Din krop slapper helt af, og du er svær at vække. Det er i dette søvnstadie, du kan finde på at gå i søvne, tale i søvne eller tisse i sengen.

Stadie 4: Drømmesøvnen REM

Det er under søvnens fjerde stadie, at du drømmer. Dine øjne flakker frem og tilbage under øjenlågene, og dine hjernebølger minder om hjernebølger i vågen tilstand. Din hjerneaktivitet øges og din puls stiger.

Efterhånden som du bliver ældre, bliver mængden af din REM-søvn som oftest mindre. Mens et spædbarn kan befinde sig i REM-stadiet i op mod 50 procent af tiden, så kan ældre mennesker i gennemsnit kun bruge 20 procent af deres søvn i REM-søvnstadiet. Når du er nået til REM-søvnen, har du let ved at vågne. Det er derfor, man ofte vågner midt i en drøm.

12 tips: Sådan sover du bedre

1. Afsæt minimum syv timer til at slappe af i kroppen og sove.

2. Forbered dig mentalt. Afrund din dag et stykke tid før, du påtænker at skulle sove, da det giver ro til at lade søvnen indtræffe.

3. Dæmp lyset i dit hjem, da det bidrager til at øge dannelsen af søvnhormonet melatonin.

4. Undgå stimulanser som for eksempel kaffe, stærk sort te og alkohol nogle timer, før du skal sove.

5. Læg computer, iPad og telefon væk. De forstyrrer hjernen, og det samme gør rytmisk musik og spændende krimier, hvorimod sex, nærhed og intimitet gør det modsatte.

6. Luft ud i soveværelset, stræk din krop godt igennem, tag nogle dybe indåndinger og tænk over ting, du er glad for i dit liv

7. Vågner du op i løbet af natten, så undlad at tænde lyset, gribe telefonen eller iPaden. Brug en natlampe med dæmpet belysning. Lys betyder nemlig markant fald i dannelsen af søvnhormonet melatonin.

8. Undgå tunge aftensmåltider, da deforstyrrer søvnen på grund af alt det, der skal fordøjes.

9. Spis en moden banan cirka en time inden du skal sove.

10. Mediter gerne, da der er undersøgelser, som viser, at meditation kan understøtte søvnprocessen.

11. Planlæg dine dage, da det giver overblik og dermed ro i krop og hjerne.

12. Tal eventuelt med din læge, som kan bistå med gode råd, især hvis dine søvnforstyrrelser skyldes medicin eller andet.​​​​​​​