For 10 år siden gik de amerikanske kendisser ned ad gaden med XL Starbucks engangskrus i hånden og havde travlt. Og så var der søvnen – den var egentlig mest et nødvendigt onde, og 5-6 timer kunne da i virkeligheden være mere end rigeligt. Men nu er god søvn (som ifølge søvnforskere altså gerne er 8 timer) heldigvis kommet i fokus.
7 måder du kan gøre din søvn bedre:
1. Skab en fast søvnrytme
Find et fast tidspunkt at gå i seng og stå op på. Den samme rytme giver dig bedre søvn, og det bliver ofte lettere at stå op om morgenen. Prøv om du også kan praktisere det i weekenden, selvom der selvfølgelig skal være plads at danse hele natten i ny og næ.
2. Luk lyset ude – det gælder også telefonen!
Har du svært ved at falde i søvn kan det meget vel skyldes det blå lys fra din telefon, der stimulerer hjernen og gør dig mere vågen.
Sæt din telefon på lydløs, træk gardinerne for og invester eventuelt i en behagelig sovemaske, der lukker alt lys ude.








