Bliv klogere på din fertilitet

Hvad er fertilitet?

Fertilitet er dyr og dermed også os menneskers evne til at forplante os på. Fertilitet er vores frugtbarhed. Selve ordet fertilitet, betyder det samme for mænd og kvinder, men ifølge jordemoder Siff Stephenson er det vigtigt, når man taler om fertilitet, at der er forskel på mænds fertilitet og kvinders fertilitet. Det gælder både det biologiske aspekt, men også det psykiske.


”Allerede ved at sige ordet fertilitet, kan det repræsentere noget forskelligt for kvinder og mænd. Måske har en kvinde kæmpet med at blive gravid, og forbinder derfor ordet med at være ufrugtbar. Omvendt kan det måske for en mand betyde, om hans sædkvalitet er god eller dårlig,” fortæller Siff.

Hvad er fertilitet hos kvinder?

Kvinders æganlæg dannes allerede i fostertilstanden. Det er ikke de færdige, modne æg, men æganlæg, som er i kvindens æggestokke. Kvinder fødes med én million umodne ægceller, som ligger i æggestokkene, heraf modnes en håndfuld æg i hver cyklus. Ét æg modnes helt og frigives ved ægløsningen. ”Det, der er vildt og interessant, er, at det æganlæg, der blev til dig som kvinde, det blev dannet, da din mor lå som foster i din mormor. Derfor har det for kvinder en betydning, hvad vores mormor gjorde op til og under hendes graviditet,” fortæller Siff.


Det vender vi tilbage til senere i artiklen. Kvinder har altså alle deres æganlæg helt fra, de er i moderens mave.


Når kvinder så når puberteten, så er antallet af ægceller allerede faldet til 400.000 æg – og det er uanset, hvordan man lever sit liv. Kvinder producerer ikke nye ægceller gennem livet.


I kvindens kønsmodne år er der cirka 400 æg, der bliver modne og klar til befrugtning. Kvinders kønsmodne alder er fra cirka 14-15 til cirka 45 år.


”Så er der nok nogen kvinder derude, der vil sige, at deres menstruation altså først stoppede, da de var 50 år måske. Men de sidste fem år af ens menstruation er ofte uden ægløsning. Menstruation er ikke nødvendigvis lig med ægløsning,” forklarer Siff.

Vil du lære mere om fertilitet? Vi har lavet en programserie, hvor du kan følge 29-årige Pernille, der stresser over sin fertilitet. Men er det overhovedet nødvendigt? Se hele serien her.

Hvad er fertilitet hos mænd?

Mænds fertilitet er anderledes end kvinders, selvom vi tit tror, det er omvendt. Drengebørn fødes med stamceller, som er et forstadie til sædceller. Selve sædcelleproduktionen starter i 12-14-årsalderen. Når sædcelleproduktionen starter hos unge mænd i puberteten, så producerer mænd sædceller hvert minut indtil de dør. Det betyder, at du som mand producerer millionvis af sædceller om dagen.

Mænds sædceller ligger i testiklerne, hvori de modnes over nogle måneder før udløsning. Det er derfor centralt, hvordan manden lever i månederne op til en ønsket graviditet. Når en mand med en normal sædkvalitet så får udløsning, indeholder sæden i gennemsnit en mængde på tre milliliter og mængden indeholder 2-300.000.000 sædceller.


”Det er altså virkelig en fysisk udladning for en mand at få udløsning. Så det er ikke så overraskende, at mænd kan være trætte lige efter sex,” siger Siff.


Men det er faktisk ”kun” 10.000 af de mange millioner sædceller, der når hele frem til kvindens æggeleder. Ud af de 10.000 sædceller, så er der 50 til 100 sædceller, som har kræfter til at nå hen til selve ægget, fordi rejsen er hård og lang. Men det er ikke nok at nå frem til ægget. Nu handler det om, hvilken sædcelle, der er stærkest og hurtigst.

WHO's definition på normal sædkvalitet

Der skal være 40 millioner sædceller pr. sædafgang.

Pr. milliliter skal der være 15 millioner sædceller.

40 procent af sædcellerne skal bevæge sig.

60 procent af sædcellerne skal være levende.

Minimum fem procent af sædcellerne skal vurderes at være normale. Sædceller kan godt være unormale i den forstand, at cellen eksempelvis mangler halen eller måske har to haler.


Kilde: WHO

Kvinders biologiske ur: Fertiliteten daler med alderen. Når kvinder runder 35 år, så daler fertiliteten ret drastisk. Biologisk er kvinder skabt til at blive gravide og føde i starten af deres 20’ere. Men det betyder langt fra, at det ikke kan lade sig gøre i en senere alder.

Kønssygdomme og infektioner: Der er øget risiko for at have svært ved at blive gravid, hvis man som kvinde gentagne gange har haft kønssygdommen klamydia eller en infektion som blærebetændelse. Begge dele kan påvirke æggelederne, så de er lukket eller skadet. Det vil være umuligt for et æg at komme ind i æggelederne, hvis indgangene er skadet eller lukket. ”Det er ikke for sjov, at man skal bruge kondom,” påpeger Siff, og hentyder til at minimere risikoen for at blive smittet med klamydia.

Sygdomme som PCOS og endometriose: Begge dele kan påvirke en kvindes fertilitet. Ved mistanke om PCOS eller endometriose, og man har et ønske om at blive gravid, så anbefales det at kontakte egen læge.

Rygning: For både mænd og kvinder gælder det, at rygning nedsætter fertiliteten markant. For kvinder betyder det, at hun ”taber” nogen af sine æg. Risikoen er simpelthen, at nogen af æggene går til grunde. Derudover kan rygning også få kvinder til at gå tidligere i overgangsalderen, hvilket dermed påvirker varigheden af ens fertile alder.

Vægt: Andelen af overvægtige danskere er stigende, og det er desværre også et problem for fertiliteten. Både overvægt og undervægt kan påvirke den kvindelige menstruationscyklus, som kan medføre en udeblivelse af ægløsning og menstruation.

Alkohol: Undersøgelser viser, at kvinder, der drikker mere end 14 genstande om ugen, mens de forsøger at blive gravide, tager næsten dobbelt så lang tid om at blive gravide. Alkohol kan nemlig påvirke kvinden til manglende ægløsning.

Koffein: Flere undersøgelser viser, at ved indtagelse af fem kopper kaffe eller mere som kvinde, så kan det påvirke fertiliteten negativt.

Stress og mental trivsel: Mange kvinder kan opleve at presse sig selv og deres krop hårdt. Stress er er ikke kun mentalt, men kroppen bliver også stresset. Mange ekstreme slankekure, meget hård træning som spinning eller manglende søvn, kan opleves som stressende. Det påvirker alt sammen fertiliteten. Et godt spørgsmål at stille sig selv som kvinde er: ”Hvor kærligt behandler jeg min krop?”

Kost og motion: En halv times moderat motion om dagen er supergodt for kvinders fertilitet. Det behøver ikke være de store ændringer – at tage cyklen på arbejde kan sagtens gøre det. Derudover er kosten også en central medspiller for fertiliteten. Spis gerne økologisk, masse af grøntsager, få unde fedtstoffer og protein. Ved sund og varieret kost stabiliserer du dit blodsukker, hvilket er godt for stofskiftet og hormonbalancen og dermed også ægløsningen. Sundhedsstyrelsen og fødevarestyrelsen anbefaler folsyre som tilskud og almindelig sund kost.

Faktorer, der påvirker fertilitet hos mænd

Alder: Selvom mænd slet ikke har det samme biologiske ur, som kvinder, så påvirker alderen også mænds fertilitet. Ifølge Siff er der ”mere saft og kraft” i sædcellerne, når mænd er i 20’erne og 30’erne, end når de rammer 50-års alderen. Men mænd er modsat kvinder fertile, indtil de dør.

Kønssygdomme: Både klamydia og gonorre kan aflukke sædvejen. Helt konkret kan den sædleder, der er nede fra pungen, blive klistret til eller beskadiget, og så kan der ikke komme sædceller igennem. Derfor er det en rigtig god idé at bruge kondom.

Rygning: Lige som for kvinder er rygning med til at nedsætte fertiliteten. Rygning nedsætter sædcellernes bevægelighed og koncentrationen af sædceller – hvor mange, der er pr udløsning. Men særligt for mænd er det noget, du relativt hurtigt, kan gøre noget ved. Hvis du foretager et rygestop, så kan mænd indenfor bare et par måneder forbedre deres sædkvalitet.

Vægt: Også mænds fertilitet kan påvirkes af vægten. Nogle undersøgelser viser, at meget overvægtige mænd har nedsat sædkvalitet.

Alkohol: Et stort indtag af alkohol kan være med til at nedsætte sædkvaliteten hos mænd.

Stress og mental trivsel: Trivsel er en stor faktor, når det handler om fertilitet. Hvor kærligt behandler du dig selv? Er du måske lidt for presset? Har du det svært i nogen relationer? Mænd har en stor tendens til at føle ensomhed, og det påvirker trivslen og hormonerne. Ubalancer kan også være psykisk. Det er vigtigt, at man holder fast i sin sociale omgangskreds og laver ting, der gør en glad og giver energi.

Kost og motion: En sund kost og livsstil kan forbedre både kvaliteten og mængden af sæd op til 20 til 30 procent. Spis økologisk, spis sundt og varieret, masser grønt, bær og nødder. Øg gerne grøntsagsmængderne – her halter mænd især. Motion er også vigtigt, men faktisk kan 30 minutters moderat motion gøre det. Tag cyklen på arbejde, gå en eftermiddagstur eller spil fodbold med vennerne.

Medicin og sygdomme: Testikelkræft, diabetes og noget medicin hæmmer fertiliteten. Gå til egen læge, hvis en eller flere af disse faktorer er gældende for dig.

Temperaturer: Hvis du ved, at nu vil du gerne have god sædkvalitet, så tænk over temperaturen omkring testiklerne. Lad være med at gå i sauna, undgå stramtsiddende tøj omkring underlivet, lad være med at have mobilen i lommen lige ved testiklerne og sid ikke med computeren i skødet. En mand, der har feber, har nedsat sædkvalitet i op til 76 dage. Så hav gerne dette in mente, hvis du er i en periode, hvor du gerne vil være fertil.

Psykisk pres har stor betydning for fertiliteten

Som lovet tidligere, så ville vi vende tilbage til, at det har betydning for en kvinde, hvordan hendes mormor levede under sin graviditet med hendes datter. Kvinders æganlæg bliver som nævnt tidligere dannet allerede, når kvinder er fostre i morens livmoder. Det betyder, at det æganlæg, som blev til dig som kvinde, blev dannet allerede, da din mor lå i din mormor. Så man kan sige at en del af dig, stammer helt tilbage til, da din mormor var gravid med din mor.


”Hvis din mormor var storryger, så påvirkede det æganlægget, som blev til dig. Det betyder, at det liv vi lever nu, det liv vi har levet de sidste år, og det liv vores mor og mormor levede, altsammen bidrager til fertiliteten -på godt og ondt. Hvis man vil give sine børnebørn den bedste gave i livet, så skal man leve både psykisk og fysisk sundt op til og under sin graviditet,” forklarer Siff.


Hun fortæller, at man også kan nedarve chok og traume, og det er helt særligt for kvinder, fordi dannelsen af os netop kan spores så langt tilbage.


”Hvad hvis vi tager ansvaret for vores fertilitet hjem til os selv? Der er desværre rigtig mange danske kvinder og mænd, der bøvler med fertiliteten. For rigtig mange af dem, handler det om livsstil og trivsel -både fysisk og psykisk. Der er meget at hente ved at leve fysisk og psykisk sundt op til en ønsket graviditet.”

Stress og mental trivel

”Stress er en psykisk faktor, der virkelig kan spille ind, når vi taler fertilitet,” fortæller Siff.


Det er vigtigt at have et helhedsfokus i ønsket om at blive gravid. Det skal både være et fokus hos manden og kvinden, men også hos parret. Men det kan være rigtig svært at leve det perfekte sunde liv på alle parametre. Det kan man ikke, og det mener Siff heller ikke, at man skal stræbe efter.


”Det skal ikke være et pres. Når jeg siger det her, så er det ud fra en kærlig måde at møde sig selv på. Mange, der bøvler med fertiliteten, er hårde ved sig selv. Jeg siger det for at få en bredere forståelse for det hele menneske og ikke for at pege fingre. Hvis der er ubalancer, så bliver du ikke gravid. Tænk over, hvor klog naturen er?”


Siff forklarer altså, at nedsat fertilitet ofte er naturens måde at sørge for, at hvis man ikke har det godt, så er det heller ikke lige nu, at man skal være gravid.


”Vi skal være gode overfor os selv og vores mødre og mormødre. Det hjælper på det psykiske. Jeg giver min mor en krammer, selvom hun røg, da hun var gravid med mig. Det var en anden tid. Stil dig selv det spørgsmål – hvad kan jeg selv gøre nu for at få det bedre psykisk og/eller fysisk?” spørger Siff.

Seks fakta om fertilitet

1.
Cirka 15 procent af par vil opleve nedsat fertilitet på et tidspunkt i livet – af den ene eller den anden grund.

2.
Hos to ud af tre par, der ikke bliver naturligt gravide, skyldes det mandens fertilitet.

3.
Det fertile ”vindue” for en kvinde er omkring fire til fem dage omkring ægløsningstidspunktet.

4.
Kvinders fertilitet daler drastisk ved 35-års alderen.

5.
40 procent af danske mænd har nedsat sædproduktion.

6.
En mand kan forbedre sin sædkvalitet med 20 til 30 procent på bare tre måneder ved at ændre på sine kostvaner.

Hjælp udefra: Fertilitetbehandling

For både mænd og kvinder gælder det, at man selv kan gøre en del for at forbedre ens fertilitet. Ved at ændre på de ovenstående faktorer, der spiller ind på mænd og kvinders fertilitet, kan du komme en lang vej.


”Helt særligt for mænd er det, at mænds sædceller modnes over nogle måneder. Derfor kan mænd med deres fysiske og psykiske livsstil virkelig rykke på deres sædkvalitet på bare få måneder,” fortæller Siff.


For kvinder er det desværre lidt sværere at lave ændringer fra måned til måned, da vi kvinder ikke producerer nye æg på samme måde som mænd producerer nye sædceller. Men som kvinde kan man komme rigtig lang vej ved at se på alle de fysiske og psykiske faktorer, der er listet op i afsnittene ovenfor.


Siff vil helt klart anbefale alle at fokusere på optimering af ens fertilitet af naturlig vej som beskrevet ovenfor. Hun anbefaler, at man prøver i et års tid på egen hånd, men man kan naturligvis altid tage sin lige med på råd i ønsket om graviditet, før der er gået et år.


For nogen vil det være en nødvendighed at søge hjælp til at opnå graviditet, og her findes der forskellige former for fertilitetsbehandlinger.

Former for fertilitetsbehandling

Insemination:
En inseminering med mandens eller doners sæd. Her kan kvinden enten vælge ikke at være i hormonbehandling, men man kan også vælge at få hormonbehandling samtidig med henblik på at modne flere æg i én cyklus.


Reagensglasmetode:
Her stimuleres ægdannelsen med kunstige hormoner, æg tages ud og befrugtes i et laboratorie. Det sker enten med mandens sæd eller med donor sæd. Reagensglasbehandling kan opdeles i flere former. Der fines IVF, hvor sædceller puttes ned i en petriskål til ægget og så selv skal finde vej ind i ægget. Så er der ICSI, hvor en sædcelle puttes direkte ind i ægget.


Donation: Der findes både sæddonation og ægdonation, hvis det udelukkes at kunne blive gravid med egen sæd eller egne æg.

At kæmpe med fertilitet: Det psykiske aspekt

Det er meget individuelt hvor hurtigt, man opnår graviditet. Det er normalt, at det kan tage op til seks til 12 måneder at opnå graviditet ad naturlig vej uden hjælp udefra gennem fertilitetsbehandling.


”At forsøge at opnå graviditet gennem længere tid kan være belastende for både individerne og for parforholdet. Hvis man er i fertilitetsbehandling, er det en proces, som særligt er fysisk hård for kvinden, og psykisk hård for begge parter. Noget der sjældent er fokus tilstrækkelig på.” fortæller Siff.


Psykisk trivsel er som nævnt en enorm vigtig faktor for ens fertilitet, så derfor gælder det om at have det så godt som muligt gennem en processen. Selvom det selvfølgelig er lettere sagt end gjort.
”Husk at have det sjovt. Hold fri – også fra kampen om at blive gravid, hav gerne et fælles andet projekt end baby. Byg et skur, gå til dans. You name it. Hav også gerne alenetid og egne venner og netværk,” råder Siff.


Vrede, skyld, skam og frygt er alle helt almindelige følelser i forbindelse med at forsøge at opnå graviditet. Siff mener, at det er enormt vigtigt ikke at gå med de her følelser selv. Tal med hinanden og ens omgangskreds om det. I eller du kan også tale med en jordemoder, son Siff en terapeut eller en psykolog.


”Det vigtige er at få vendt det, der fylder og få hjælp til at få nye perspektiver på det som du eller I er midt i,” råder Siff.

Opsøg altid egen læge

I denne artikel er der taget udgangspunkt i en mands og en kvindes fertilitet, men selvfølgelig findes der også solomødre og fædre, kvindelige par og mandlige par, der forsøger at opnå graviditet. Her vil rigtig mange af de psykiske og praktiske udfordringer være de samme som hus et heteroseksuelt par, men der vil selvfølgelig også være andre udfordringer.


Vi anbefaler altid at opsøge egen læge, hvis du eller I har nogle spørgsmål til egen fertilitet, sundhed og livssituation.

Kilder:
Siff Stephenson, jordemoder hos hjertejordemoderen.dk
WHO - World Health Organization
Netdoktor.dk - fertilitetsbehandling og barnløshed