Kondom eller p-piller? Vi guider til prævention
Kondomer, P-piller, spiral eller pessar? Der findes et hav af præventionsmuligheder derude, og det er forskelligt fra person til person, hvad der passer bedst. Derfor får du her den ultimative guide til de forskellige præventionsformer.
Hvilken prævention skal man vælge?
Der findes mange forskellige former for prævention. Så vi forstår godt, hvis det kan føles som en jungle at finde ud af, hvad man skal vælge. Men faktum er, at er du seksuel aktiv, så er det en rigtig god idé at bruge prævention, hvis du vel at mærke ikke ønsker at blive gravid.
Er det manden, der skal beskytte sig, er det oplagt at bruge kondom. Er det kvinden, er der lidt flere muligheder.
Det er forskelligt, hvor meget de forskellige former for prævention dækker, samt hvor meget de ’kræver’ af dig i det daglige. Overvejer du fx p-piller eller minipiller, skal du dedikere dig til at huske at tage en pille hver dag. Hvorimod en spiral beskytter i op til flere år, uden du skal gøre andet end at få den lagt op og med jævne mellemrum få den tjekket. Men det handler også om, hvad man er til, og hvad der passer ens livsstil bedst. Der er ikke én præventionsform, der på den måde er bedre end den anden.
Lær din cyklus at kende
Inden du vælger din præventionsform, er det en rigtig god idé at lære sin menstruationscyklus at kende. Du kan læse meget mere om din cyklus, og hvordan den fungerer, i artiklen på dette link, hvor vi gennemgår de fire faser i din cyklus.
Prævention med hormoner:
P-piller
P-piller er en nem måde at beskytte sig mod uønsket graviditet, og de har en meget høj beskyttelse mod graviditet. P-piller indeholder to slags hormoner: østrogen og gestagen. Østrogen er et hormon, der naturligt dannes i æggestokkene. Men i p-pillerne er de fremstillet, så de ligner det naturlige hormon. Gestagen er et kunstigt fremstillet hormon, som ligner hormonet progesteron, som dannes i æggestokkene. P-piller koster mellem 50 kr. og 250 kr. for tre måneders forbrug (prisen i maj 2023).
Når først du tager p-piller, skal du fortsætte med at gøre det, hvis du ønsker at beskytte dig mod graviditet. Du kan altså ikke stoppe og starte på p-piller, som det passer dig – det er i hvert fald en rigtig skidt idé. Det kan øge sandsynligheden for, at du bliver uønsket gravid. Derudover bliver risikoen for blodpropper forhøjet i det første år, hver gang du starter på p-piller igen.
Hvis du glemmer en pille en dag, så er der en grundig vejledning i indlægssedlen. Det er nemlig ikke alle uger i din cyklus, at løsningen er den samme. Når du starter på p-piller, er det derfor en god idé at læse afsnittet, der handler om, hvad du skal gøre, hvis du glemmer at tage en p-pille. Er du i tvivl midt i det hedt øjeblik og skal vide, om du er beskyttet mod graviditet, så brug kondom. Så kan du læse i indlægssedlen eller spørge din læge efterfølgende, hvis du er i tvivl.
Hvordan virker p-piller?
P-piller virker ved, at de stopper din ægløsning Derudover påvirker de slimhinderne i livmoderen, så det bliver sværere for et æg at sætte sig fast. P-piller gør også slimen i livmoderhalsen tykkere, så sæden ikke kan trænge igennem.
Når du tager p-piller, er det meget normal at holde en pause på 7 dage én gang om måneden, hvor man så vil få en blødning, som ligner menstruation. Men her er tale om en kunstig blødning, da din naturlige cyklus er sat på pause af p-pillerne.
Efter pausen startes et nyt ark med piller frem til næste pille-pause. Hvert ark er tilpasset den gennemsnitlige længde af en cyklus som er 4 x 7 dage.
Vidste du, at p-pillen første gang kom på hylderne i Danmark i 1966? Det gav kvinder en helt ny kontrol over deres krop.
Hvor tidsfølsomme er p-piller?
P-piller skal tages på samme tid af døgnet hver dag. Hvis det passer dig bedst at huske den med din frokost eller inden, du skal sove, så vælg det tidspunkt, der passer bedst ind i din dag.
P-pillen på retur
P-pillen var en mindre revolution, da den blev lanceret i Danmark i 1966. I dag er den knap så populær, da flere danske kvinder dropper p-pillen som prævention. Fra 2011-2021 er salget af p-piller faldet med hele 40%. Det skyldes blandt andet, er der de seneste år er komme mere fokus på hormonfrie præventionsformer. Nogle kvinder vælger helt anden tilgang til prævention og benytter sig af metoden, hvor man måler sin temperatur hver dag for at finde ud af, hvornår man har ægløsning. Det er dog en metode, der kræver stor viden og selvdisciplin på daglig basis.
Vær opmærksom, hvis du kaster op eller har diarré, når du tager p-piller, da det kan mindske virkningen. Tal med din læge, hvis du er i tvivl.
Minipiller
Minipiller minder meget om p-piller, da de fungerer på præcis samme måde. Forskellen er bare, at der kun er ét hormon i minipiller. Minipiller indeholder gestagen, og altså ikke østrogen, som du finder i p-pillerne. Gestagen gør slimhinden i livmoderen tyndere, nedsætter antallet af ægløsninger samt ændrer slimen i livmoderhalsen, så sædcellerne ikke kan komme igennem. En pakke minipiller koster mellem 60 kr. og 260 kr. for tre måneders forbrug (prisen i maj 2023).
Du skal tage minipiller hele din cyklus, og altså ikke holde pause som du skal med p-piller. Når du tager minipiller, er det vigtigt, du tager dem på samme tidspunkt hver dag.
Minipiller har helt generelt færre bivirkninger end p-piller, men de er meget tidsfølsomme i forhold til, hvornår på døgnet de skal tages. Minipiller skal tages på samme klokkeslæt hver eneste dag. Skulle det glippe, har du kun tre timer til at huske din pille. Derfor er minipiller ikke den optimale løsning, hvis du er typen, der har svært ved at huske de daglige rutiner. Indlægssedlen er igen en stor hjælp, hvis du skulle have glemt en pille.
Minipiller kan også bruges, når du ammer, og de anbefales ofte til 8-ugers samtalen, som nye mødre har hos lægen. Det er en almindelig del af 8-ugers samtalen efter fødsel at diskutere kvindens ønske til prævention.
Husk, at ingen af disse præventionsmidler med hormon beskytter mod kønssygdomme. Det er udelukkende kondom, der gør det.
Hormonspiral
En spiral er en rigtig god løsning, hvis du gerne vil være foruden at skulle huske at tage en pille hver dag. Spiralen er formet som et lille T, hvor der rundt om benet på T’er er fastgjort hormonet gestagen, som vi også kender fra p-piller og minipiller. Når først spiralen er sat op, så virker den i flere år, så det er en god løsning for mange kvinder. Hormonspiralen har en virkningstid på 3-6 år og koster omkring 1.200 kr. (prisen i maj 2023).
Hormonspiralen virker lokalt ved livmoderen, hvor den påvirker slimhinden. Hormonet bliver frigivet lokalt, så kun en lille mængde optages i kredsløbet og kommer rundt i kroppen. Denne spiral er også kendt for at reducere kraftige blødninger under menstruationen.
En spiral skal efterses af en læge med jævne mellemrum, typisk én gang årligt. Oplægningen af spiralen sker hos en læge eller en gynækolog.
Tag en god snak med din læge, inden du vælger en spiral. Der findes nemlig forskellige former for hormonspiraler, og det er forskelligt fra person til person, hvilken der passer bedst. Vær derudover opmærksom på, at du kan opleve at have uregelmæssige blødninger i den første tid efter, du har fået spiralen lagt op. De fleste pletblødninger ophører dog efter 4-6 måneder.
P-stav
P-staven kaldes også for hormonstav, og det er en præventionsform, der beskytter dig mod graviditet med hormonet gestagen. Det er en lille stav med en længde på 4 cm og en diameter på 2 mm, som sættes ind lige under huden på indersiden af din overarm. Her afgiver den en lille mængde hormon, som forhindrer, at du får ægløsning. Derudover påvirker gestagen slimen i livmoderhalsen, så sædcellerne ikke kan trænge ind. En p-stav holder i 3 år og koster omkring 1.000 kr. (pris i maj 2023).
P-staven virker så snart, den er sat ind, såfremt den er sat ind indenfor 5 dage efter, din menstruation er startet.
Prævention uden hormoner:
Kobberspiral
Kobberspiral fungerer på samme måde som hormonspiralen ved, at den lægges op i livmoderen. Forskellen er bare, at den ikke indeholder hormoner. I stedet er der viklet kobber rundt om benet på den T-formede spiral. Kobber er nemlig gift for sædceller, og det gør, at sædcellerne bevæger sig dårligere og dermed ikke kan nå frem og befrugte ægget. Derudover ændrer kobber slimhinden i livmoderhalsen på en sådan måde, at et befrugtet æg ikke vil kunne sætte sig fast.
En kobberspiral virker i 5-8 år, og koster mellem 275 kr. og 500 kr. (pris i maj 2023).
Kondomer
Lad os runde en god, gammel klassiker – kondomet! Modsat de andre præventionsformer, beskytter kondomet mod kønssygdomme. Derudover har kondomet 97% beskyttelse mod graviditet.
Kondomet virker på den måde, at det forhindrer sædcellerne i at komme ind i kvinden. Barrieren fra kondomet gør nemlig, at sædcelle og æg ikke kan mødes. Derudover har huden ikke nærkontakt, hvilket gør, at risikoen for kønssygdomme mindskes betydeligt.
Kondomer kan godt blive for gamle, så det er en god idé at tjekke datoen på det før brug for at undgå, at det revner.
Vælg det rigtige kondom
Grande, slim, XL, eller den med riller? Kondom-junglen er kæmpe, og det kan gøre det lidt svært at vælge. Mange tror, kondomstørrelsen har noget med længden at gøre, men i virkeligheden handler det i langt højere grad om omkredsen. Derudover er det vigtigt, man ikke vælger et for lille kondom, da det kan øge risikoen for, at kondomet revner eller falder af.
Har du det rigtige størrelse kondom på, kan du ikke mærke særlig stor forskel på, om du har kondom på eller ej. Derfor er det vigtigt at vælge den rigtige størrelse.
Pessar
En anden præventionsform med barriere er pessaret. Pessaret har eksisteret siden midten af 1800-tallet, hvor det var kvindens eneste måde at beskytte sig mod uønsket graviditet på. Det blev udviklet af en gynækolog og blev lavet af gummi, og det var på mange måder revolutionerende for kvinders sexliv. Pessaret var det foretrukne præventionsmiddel frem til p-pillen kom i 1960’erne.
Hvis pessaret bruges rigtigt, beskytter det cirka 98% mod graviditet. Det er smart, fordi det kan bruges igen og igen og kan holde i mange år, hvis du passer godt på det. Vask pessaret efter brug i lunkent vand og med mild sæbe, inden du lægger det tilbage i etuiet.
Hvordan bruger man et pessar?
Pessaret skal smøres ind i sæddræbende gel og sættes op i skeden, inden I begynder at have sex. Membranen skal dække indgangen til livmoderen, og ringen på pessaret skal skubbes ind bag kønsbenet. På den måde danner pessaret en barriere, der forhindrer sædcellerne i at komme ind i livmoderen og befrugte et æg. Når I er færdige med at have sex, skal pessaret blive i skeden i mindst seks timer for at sikre, at alle sædceller har været i kontakt med den sæddræbende creme.
Hvis I gerne vil bruge glidecreme, så husk ikke at bruge silikonebaseret glidecreme, da det kan ødelægge pessaret. Så brug altid vandbaseret glidecreme.
Pessaret er ekstra smart, da det er genanvendeligt og derfor kan bruges igen og igen.
Kilder:
Sundhed.dk
Netdoktor.dk
Sexogsamfund.dk
DR.dk – ’Danske kvinder fravælger p-piller’ & ’P-pillen gjorde kvinder frie – nu vil flere hellere være fri’
Danmarkshistorien.dk: ’P-pillens historie’
Andre gode produkter til dig:
Relaterede artikler
