Hæmorider: Sådan behandler du og lindrer ubehag

Hæmorider kan give kløe, svie og ubehag i hverdagen. I artiklen her guider vi dig til, hvad hæmorider er, hvordan de behandles og få gode råd til at forebygge gener.

Portræt af ung kvinde med langt brunt hår

Af Emma Kleist - Content Creator17. juni 2026

Billede af to produkter fra ActiProct mod hæmorioder

Kløe, svie, irritation og ømhed omkring endetarmen kan være både generende og ubehageligt. For nogen skyldes symptomerne hæmorider – en meget almindelig lidelse, som rammer både mænd og kvinder i alle aldre. Selvom hæmorider sjældent er farlige, kan de påvirke hverdagen og gøre helt almindelige hverdagssituationer mindre behagelige.

Heldigvis findes der flere måder at lindre symptomerne på og behandle hæmorider, så generne mindskes. Her kan både gode hverdagsvaner og målrettede produkter være en hjælp.

Lindring af hæmorider: ActiProct Gel

Når hæmorider giver kløe, irritation, svie eller smerter, kan det være en fordel at bruge et produkt, der både lindrer symptomerne og hjælper med at behandle selve problemet.

ActiProct Gel er klinisk bevist til at reducere graden af hæmorider fra grad II til grad I. Gelen hjælper samtidig med at mindske kløe, irritation, smerter, inflammation og svie, som ofte følger med hæmorider og andre rektale gener. Produktet er baseret på et naturligt 2QR-kompleks udvundet af Aloe Vera.

Produktet er klassificeret som medicinsk udstyr. Læs indlægssedlen inden brug.

ActiProct Gel 30 ml
30 ml
actiPROCTActiProct Gel
Pris: 139,95 kr.
Billede af ActiProct gel mod hæmorider
ActiProct gel kan både påføres direkte fra tuben eller med den praktiske pipette.

Hvad er hæmorider og hvorfor får man hæmorider?

Hæmorider er udvidede blodkar i og omkring endetarmen. Faktisk har alle mennesker hæmoridevæv, men når blodkarrene udvider sig eller hæver op, kan de begynde at give symptomer.

Nogle oplever kun milde gener, mens andre kan få mere udtalte symptomer som kløe, svie, irritation, smerter eller en følelse af ubehag ved toiletbesøg. I nogle tilfælde kan hæmorider også bløde.

Der er flere årsager til, at hæmorider opstår. Forstoppelse og hård afføring er blandt de mest almindelige, fordi det øger presset på blodkarrene i endetarmen. Derudover kan graviditet, overvægt, tunge løft og mange timer i siddende stilling også øge risikoen.

Hæmorider er meget almindelige, og de fleste vil opleve dem i større eller mindre grad i løbet af livet.

Kølende spray mod endetarmsgener: ActiProct Cooling Spray

Når generne opstår pludseligt, kan en kølende lindring gøre en stor forskel.

ActiProct Cooling Spray giver en kølende effekt inden for 60 sekunder og hjælper med at lindre gener fra endetarmsområdet, hvor som helst og når som helst. Den kølende effekt kan vare i op til 3 timer og kan være en praktisk løsning, når ubehaget opstår i løbet af dagen, på arbejdet eller på farten.

Ligesom ActiProct Gel er sprayen baseret på et naturligt 2QR-kompleks udvundet af Aloe Vera.

actiPROCT Cooling spray 50 ml
50 ml
actiPROCTCooling spray
Pris: 139,95 kr.
Cooling spray fra ActiProct i hånd
Den kølende spray fra ActiProct er nem at have med på farten til lindring af ubehag og gener.

Sådan behandler man hæmorider

Behandling af hæmorider handler både om at mindske symptomerne her og nu og om at reducere belastningen af området på længere sigt.

En vigtig del af behandlingen er at sørge for en blød afføring ved at få nok fibre og væske i hverdagen. Regelmæssig motion kan også være med til at holde maven i gang og mindske risikoen for forstoppelse.

Når hæmoriderne allerede giver symptomer, kan lokale produkter hjælpe med at lindre ubehaget. ActiProct Gel kan anvendes som en del af behandlingen for at reducere hæmorider og lindre symptomer som kløe, irritation, svie og smerter. Hvis generne opstår akut i løbet af dagen, kan ActiProct Cooling Spray give en hurtig kølende lindring.

Oplever du kraftige smerter, vedvarende blødning eller symptomer, som ikke forbedres, bør du kontakte din læge.

Hvordan kan man forebygge hæmorider?

Selvom hæmorider ikke altid kan undgås, er der flere ting, du selv kan gøre for at mindske risikoen for, at de opstår eller vender tilbage.

5 gode råd til at forebygge hæmorider:

1. Spis fiberrigt: Fibre gør afføringen blødere og lettere at komme af med. Sørg for at få fibre fra blandt andet fuldkorn, grøntsager, frugt og bælgfrugter.

2. Drik rigeligt med væske: Når kroppen får nok væske, kan det hjælpe med at holde afføringen blød og mindske risikoen for forstoppelse.

3. Hold dig fysisk aktiv: Motion stimulerer fordøjelsen og kan være med til at forebygge forstoppelse. Selv en daglig gåtur kan gøre en forskel.

4. Undgå at presse for meget ved toiletbesøg: Hårdt pres øger belastningen af blodkarrene i endetarmen. Gå på toilettet, når trangen melder sig, og giv dig god tid uden at presse unødigt.

5. Undgå lange toiletbesøg: Mange bruger ekstra tid på telefonen eller læsning på toilettet, men længere tids siddestilling kan øge presset på området omkring endetarmen.

Hvis du alligevel oplever kløe, svie eller andre gener, kan produkter som ActiProct Gel og ActiProct Cooling Spray hjælpe med henholdsvis behandling og lindring af symptomerne.

Portræt af ung kvinde med langt brunt hår
Af Emma Kleist

Matas

Find receptmedicin og et større sortiment af håndkøbsmedicin hoswebapotek