Alt du skal vide om mælkesyrebakterier
Måske er du blevet lært, at bakterier primært er kilder til sygdom – men det er langtfra rigtigt. Faktisk findes der tusindvis af gavnlige bakterietyper, som allerede lever i vores tarmkanal, og de er med til at sikre tarmens normale funktion.
I denne artikel stiller vi skarpt på én af disse bakterietyper; nemlig mælkesyrebakterier.
Hvad er mælkesyrebakterier?
For at forstå mælkesyrebakterier, skal vi først forstå tarmen. For i vores tarme lever mere end 1000 forskellige bakteriearter, som tilsammen sørger for, at vores tarmflora fungerer normalt. Man kan tænke på tarmen som et selvstændigt lille økosystem: Sammensætningen af bakterier skal være i balance, for at vores tarm fungerer optimalt.
Som sagt lever der altså rigtig mange forskellige bakterietyper i vores tarmkanal, også mange, som du sikkert ikke kender navnet på. De bakterier, som vi har flest af, hedder Prevotella og Bacteroides, men de nok mest kendte bakterier i tarmen, er alligevel mælkesyrebakterier. Du har måske hørt om Lactobacillus eller bifidobakterier? De er begge to typer af mælkesyrebakterier.
Mælkesyrebakterier er altså levende små organismer, som allerede lever i vores tarme.
Mælkesyrebakterier kan – som navnet så fint antyder – findes i bl.a. mælkeprodukter, og særligt de syrnede udgaver som eksempelvis yoghurt, tykmælk, skyr, kærnemælk og lignende er rige på dem. Nogle af mælkesyrebakterierne i syrnede mælkeprodukter er i stand til at komme levende hele vejen ned i din tarm.
Du kan også få mælkesyrebakterier i form af kosttilskud, probiotika, som altså indeholder millioner af de levende mikroorganismer.
Til dig, der spiser plantebaseret
Navnet mælkesyrebakterier har i virkeligheden ikke noget med mælk at gøre, men refererer til, at bakterierne producerer mælkesyre, når de omsætter laktose, altså mælkesukker, til mælkesyre. Denne proces kaldes fermentering, som du måske også har hørt om i forbindelse med, at mælk omdannes til kærnemælk.
Madretter som sauerkraut og kimchi er også resultatet af en sådan fermenteringsproces. Mælkesyrebakterier eller probiotika, som nok er et lidt mere retvisende navn, findes altså ikke kun i mælkeprodukter, men i de fleste syrnede og fermenterede madvarer. Det vil altså sige, at du også kan spise rigeligt med mælkesyrebakterier på en plantebaseret kost, hvis du sørger for at indtage fermenterede mad- og drikkevarer.
De forskellige typer probiotika
De mest normale probiotiske tarmbakterier, altså mælkesyrebakterier, er blandt andet bifido og lactobaciller, som også er nævnt lidt højere oppe i artiklen. Disse bakterier bruges typisk i yoghurt, ligesom du også kan møde bifido og lactobaciller i rigtig mange kosttilskud med mælkesyrebakterier.
Mælkesyrebakterier og antibiotika
Har du været på en antibiotikakur, f.eks. i forbindelse med en halsbetændelse, så husk, at mælkesyrebakterier, som andre bakterier, er følsomme over for antibiotika. Mælkesyrebakterier bør derfor indtages mindst 3 timer efter indtagelse af antibiotika.
Kosttilskud med mælkesyrebakterier:
Relaterede artikler
