Guide: Find den perfekte hudpleje til din alder

I denne artikel guider vi til fire populære hudplejeserier fra Matas Striberne, som er skræddersyet til de forskellige behov, vores hud kan have op gennem livet. Det kan nemlig være svært at greje, hvilken hudpleje man skal vælge – men vi hjælper dig på vej her!
Matas Glow til 65+
Matas Stribernes Glow-serie er skræddersyet til en mere moden hud og har både gode anti-age egenskaber, samtidig med at den giver masser af fugt og glød. Produkterne er beriget med et rosa pigment, som giver en fantastisk glød, som en moden hud nyder godt af. Så har du en hud, der trænger til lidt liv, så er det denne serie, du skal kigge efter - og den kan også sagtens bruges, hvis du er under 65 og ønsker mere glød!
Der er fire produkter i serien, og de kan enten bruges sammen eller i kombination med andre produkter, alt afhængig af hvilken hudtype du har, og hvad du ellers har brug for i din hudpleje.
Matas Firming til 50+
Er du i 50erne, og leder du efter en hudpleje, som har fokus på at få det bedste ud af din hud, som den er? Så er det Firming-serien fra Striberne, du skal have fingrene i.
Ansigtsplejen i denne serie har sin anti-age effekt fra peptidkomplekset matrixyl, som hjælper huden med at danne kollagen, samtidig med at det opstrammer. Udover at være effektiv anti-age hudpleje, så får du også masser af skøn fugt til din hud. Det finder du blandt andet i dagcremen, som indeholder et aktivt tre-dobbelt hyaluronsyrekompleks, som udover at give masser af fugt også mindsker de fine linjer og rynker.
Derudover er alle produkterne i serien parfumefri og Svanemærket, så dem med en sensitiv hud også kan være med.











