Derfor får du pigmentpletter, og sådan fjernes de!

Hvad skyldes pigmentforandringer i huden?

Hvis hudens naturlige farvestof, melanin, begynder at klumpe sig sammen, viser det sig som mørke pletter på hudens overflade, hvilket kan give huden et skjoldet og ujævnt udseende – det vi ofte kalder for pigmentpletter. De ses typisk i ansigtet, på hænderne, brystet, skuldrene og armene.

I langt de fleste tilfælde går der koks i hudens melaninproduktion, når huden har fået for meget sollys. Normalt, når solens UV-stråler rammer hudens melaninproducerende celler (melanocytterne), skaber huden melanin som en naturlig form for UV-beskyttelse, og det er den proces, der giver din hud den solbrune farve.

Men er du en lidt for ivrig soldyrker, som muligvis også glemmer at bruge nok solcreme, sætter du cellerne på overarbejde, og de producerer alt for meget melanin for at forsvare huden. Resultatet er en solskadet hud, der har fået overskredet sine UV-kvoter, og det kan blandt andet vise sig som tydelige pigmentpletter.

Du kan også få pigmentpletter af hormonelle årsager som fx graviditet.

Hvordan fjerner man pigmentpletter?

På hudplejefronten er der masser af gode muligheder til at sætte ind mod pigmentpletter. Vil du have det bedste resultat, handler det om at skabe en hudplejerutine med ingredienser som fx C-vitamin, niacinamid og A-vitamin. Men aller vigtigst er SPF - mere om det senere, lad os først gennemgå den bedste hudpleje til at mindske pigmentpletter.

Hudplejeingredienser, der kan mindske pigmentpletter:

Hvem får pigmentpletter?

Da pigmentpletter og soldyrkning har en klar sammenhæng, er det gerne din historik med solen, som afgør, om du får pigmentpletter. Din hudtype spiller naturligvis også en væsentlig rolle, for jo mere solsensitiv din hud er, jo mere disponeret er du for at få pigmentpletter.

Som nævnt er det helt normalt at have pigmentpletter, og det hænger muligvis sammen med, at vi dyrker solen mere og tager på flere solferier i forhold til tidligere. Det er desuden særligt kvinder, der opelver at få pigmentpletter, hvilket også hænger sammen med, at pigmentpletter kan være hormonelt relateret fx i forbindelse med graviditet eller brug af p-piller. Disse former for pletter kalder man melasma, og de ses typisk som skjoldede plamager på overlæben, på kinderne og i panden. Solen er således ikke skyld i disse pletter, men UV-strålerne kan gøre dem mere tydelige.​​​​​​​

Hvad virker mod pigmentforandringer?

Der er ingen tvivl om, at hvis du vil undgå pigmentpletter, er det en god idé, at du skærer ned på den tid, du opholder dig i solen. Søg ind i skyggen, og brug gerne en solhat. For har du først haft pigmentpletter én gang, ligger de lige under hudens overflade og kommer ofte frem igen, så snart solen skinner på dig.

Fordi pigmentpletter typisk kommer af for meget sollys, er solbeskyttelse derfor et absolut must – hver dag og hele året rundt. Find en god dagcreme med indbygget SPF til hverdagsbrug, og brug altid en decideret solcreme, hvis du skal opholde dig direkte i solen i sommermånederne, når UV-indekset jo er på sit højeste.  

Få styr på det basale

Føler du dig overvældet af de muligheder, du finder på hylderne til at bekæmpe pigmentpletter, og er du tvivl om, hvordan du bedst sammensætter en god og effektiv hudplejerutine, så får du her et forslag til, hvordan det kan se ud:

Dag: Her handler det først og fremmest om beskyttelse. Klæd huden på med antioxidanter (særligt C-vitamin!) og brug ALTID en creme med SPF eller SPF efter din dagcreme.

Aften: Her handler det om at berolige, pleje og genopbygge huden, så din hud kan komme sig efter dagens strabadser og kan bruge natten på at blive den bedste udgave af sig selv.

Det er også om natten, at pigmentdæmpende hudpleje med A-vitamin skal bruges, da A-vitamin er en lysfølsom ingrediens, der desuden kan gøre din hud ekstra sensitiv i sollys. Bruger du A-vitamin-produkter, er det endnu en vigtig grund til at beskytte huden med SPF næste dag.

Supplement til dag/aften: Vil du udvide rutinen og arbejde på eksisterende pigmentpletter, så brug en form for syre (fx mild syrepeeling eller et serum med AHA (glykolsyre) eller BHA (salicylsyre)) og/eller pleje huden med et produkt, der indeholder B-3-vitaminet niacinamid.

Myter om pigmentpletter

Er pigmentpletter farlige?
Pigmentpletter er udelukkende et kosmetisk "problem" og er derfor ikke farlige. Oplever du , at din hud pludselig ændrer farve, bliver ujævn eller skifter synlig karakter, er det vigtigt, at du tager kontakt til din læge, så han eller hun kan kigge nærmere på din hud for at udelukke, at den ikke fejler noget, eller at det er et tegn på kræft i huden.

Virker æblecidereddike på pigmentpletter?
Det har længe floreret, at æblecidereddike er effektivt mod pigmentpletter. Grunden til, at det er blevet hypet er, at æblecidereddike indeholder AHA- og eddikesyre, som dermed gør, at det opløst med vand svarer til en ret voldsomt syrepeeling.

Fordi eddiken skal fortyndes med vand, før den kommer på ansigtet, kan man altså ret hurtigt gå galt i byen med den her metode. Så vi anbefaler ikke, at man kaster sig ud i det. Der findes så meget forskelligt hudpleje, som er skræddersyet til at mindske pigmentpletter. Så vi vil til hver en tid anbefale, at du tager et kig på de produkter, som er lavet til det. Det ”naturlige” valg er ikke nødvendigvis bedre – metoden med æblecidereddike er markant mere skrap og voldsom mod huden, og er derfor ikke noget, vi anbefaler.
​​​​​​​

Er pigmentpletter altid brune?
Der findes også hvide pigmentpletter - også kaldet vitiligo - som er en sygdom i huden. De hvide pletter og plamager skyldes, at de celler i huden, der producerer pigement, forsvinder. Så de mørke pigmentpletter skyldes altså en øget produktion af melanin, imens de hvide skyldes en mindsket produktion.