Eksperten guider: Kom godt i gang med yoga
Sophie Skytte Langkjær er yogaunderviser og underviser primært i vinyasa, power og yin yoga. Hun begyndte sin egen yogapraksis for 10 år siden og har undervist andre i yoga de sidste 6 år. Yogaen har blandt andet lært Sophie at finde ud af, hvor fantastisk kroppen er, og hvor vigtig vejrtrækningen er for at komme tilbage til nuet i en travl hverdag. Nederst i artiklen finder du to nemme yogaprogrammer til at komme godt i gang med at dyrke yoga
Hvad er yoga?
Yoga er en gammel lære og filosofi, der stammer fra mere end 5000 år tilbage, og er oprindeligt opfundet i Indien, men er i dag dyrket i hele verden. Selve ordet yoga betyder ”unity”, og kan på dansk oversættes til ”en enhed” eller ”at man forener noget”. Yoga handler derfor om at forene cores sind, krop og ånd, og det gør vi gennem en række fysiske øvelser.
”Yoga handler om at sætte spørgsmålstegn ved den virkelighed, vi lever i. I vores yoga praksis vender vi opmærksomheden ind ad, fordi vi gerne vil skabe kontakt med vores egen indre verden, og det gør vi særligt med vores vejrtrækning,” forklarer Sophie. Hun forklarer, at i yogaen er ser man ikke os mennesker som individuelle rent åndeligt, men tværtimod som en del af noget, der er meget større.
Hvorfor er det godt at dyrke yoga?
Det mentale: ”Noget af det vigtigste ved yoga, hvis du spørger mig, er, at du får en ny relation til din vejrtrækning. Det er linket til altid at kunne være til stede i sig selv, fordi vejrtrækningen altid er i nuet. Hjernen keder sig, og tankerne kan vandre tilbage i fortiden eller frem i fremtiden, men vejrtrækningen er lige nu og her,” forklarer Sophie.
Yoga kan også hjælpe med at skabe mere ro for sig selv, bedre koncentration og nærvær: ”Jeg kan skabe mere ro for mig selv i stressede situationer, fordi jeg også håndterer bekymringer og svære ting anderledes. Det gør jeg, fordi jeg giver plads til det i yogaen, samtidig med at jeg prøver ikke at gå for meget ind i tankerne, men lader dem være der og måske passere”.
Det fysiske: “I yoga kan vi arbejde både med smidighed og styrke samt skabe bedre mobilitet i kroppen. Det gør yoga til en ret bred bevægelses praksis med mange muligheder,“ forklarer Sophie.
Yoga bruges også ofte til at afspænding, der kan hjælpe på vedvarende smerter i måske ryg eller nakke. Det kan også bruges til menstruationssmerter, som du kan læse om lige her. Generelt er yoga godt for cirkulationen i kroppen, så du vil måske kunne mærke det på både dit energiniveau, men måske også din fordøjelse.
Formålet med yoga kan være at opnå Samâdhi (den højeste tilstand i yoga), som er en form for salighed eller forløsning for yoga-udøveren.
Hvilke former for yoga findes der, og hvad skal jeg vælge?
Der findes mange forskellige former for yoga, så det kan være svært at samle et overblik over, hvilke former der findes. Her får du dog en liste med forskellige former for yoga, og hvorfor de måske kunne være værd at vælge for dig.
De langsomme
Hatha yoga: Hatha er en af de mest traditionelle former for yoga. Hatha yoga fokuserer på fysiske øvelser og åndedrætskontrol for at få krop og sjæl i balance. Hvis du er ny i yoga, kan Hatha være god til dig, da den går langsomt frem og lægger vægt på grundlæggende stillinger.
Yin yoga: En mere meditativ form for yoga, der primært fokuserer på at sidde og ligge i stillinger, som holdes i længere tid. Yin yoga er godt til både dine led og til at arbejde med bindevævet omkring dine muskler. Yin er til dig, der virkelig har lyst til at arbejde med dit energisystem og mærke dig selv. Det er en meget indadvendt praksis.
Restorativ yoga: Du kommer virkelig ned i gear her og bliver afspændt. Ofte bliver du i stillingerne i 5 – 20 minutter ad gangen, og du bliver godt støttet af puder, blokke og tæpper. Restorativ yoga er til dig, som vil helt ned i gear, afprøve yoga til stress håndtering og reducere spændinger i kroppen.
Slow yoga og blid yoga: Slow yoga og blid yoga er en generel betegnelse for langsomme og blide yogaformer. Slow yoga, bliver som navnet antyder, udført langsomt. Hvis du er helt ny i yoga, har brug for ekstra mobilitet til led og muskler, så kan du prøve en af de langsomme yogaformer som slow eller blid yoga.
De mere dynamiske
Vinyasa yoga: Denne form er kendt for sin flydende og dynamiske stil. I vinyasa klasser vil du opleve, at der er en glidende overgang mellem stillingerne, og som alle andre yogaformer, er er de forbundet via åndedrættet. Det er mere tempofyldt end Hatha yoga, så hvis du gerne vil have fokus på tempo og styrke, så kan du prøve vinyasa.
Power yoga: En mere powerful yogatime end f.eks. yin og hatha. Power er kendt for sit hurtige tempo og fokus på at opbygge styrke og udholdenhed. Power yoga kan du virkelig bruge til at være i det ubehagelige, det hårde, og spørge dig selv om, hvorfor vi til hverdag ofte forsøger at fjerne os fra det svære. Her er vi tvunget til at være, selvom det er krævende.
Kundalini yoga: Kendt som "yogaen for bevidsthed". Denne stil kombinerer åndedrætsøvelser, fysiske stillinger, meditation og chanting af mantraer. Målet med kundalini er at vække og hæve Kundalini-energien, som siges at ligge i bunden af rygsøjlen.
Ashtanga yoga: Denne form er en af de ældste og fra ”den gamle skole”. Ashtanga består af et fast sæt af stillinger i en bestemt rækkefølge. Ashtanga er kendt for at være intens og en af de hårde fysiske former for yoga og kan forbedre udholdenhed, styrke og fleksibilitet.
Rocket yoga: Rocket udspringer af Ashtanga yoga og blev udviklet i 1980’erne. Den adskiller sig fra Ashtanga ved at være mere åben for personlig tilpasning og kan måske beskrives som mere ”legende” end Ashtanga. Her er der masser fokus på styrke, fleksibilitet og balance.
Hot yoga
Hot yoga: Hot yoga kendetegnes ved at laves i et opvarmet rum på mindst 37 graders varme. Du kan både komme til hot yoga klasser i hatha, men også vinyasa og andre mere dynamiske former for yoga. Varmen hjælper med at forbedre fleksibiliteten i led.
Bikram yoga: Dette er er en særlig form for hot yoga, der altid udføres i 42 grades varme. Bikram yoga består af en fast serie på 26 stillinger, og hver klasse varer 90 minutter. Det er kendt for at forbedre fleksibilitet og afgiftning gennem sved. En bikram klasser er ret intens og kan være meget hård.
Her får du tre videoer med yogaøvelser til alle niveauer
Sophie guider til 4 gode Yin yoga øvelser
Få 3 simple øvelser med en yogablok i videoen her
Prøv Hatha yoga med disse 7 øvelser, som alle kan være med på
Hvad indebærer yoga?
En yogapraksis kan bestå af flere forskellige elementer, og det er meget individuelt om du lever din generelle livsstil efter yogaen, eller om du kun bruger dele af yogaen som f.eks. de fysiske øvelser og åndedrættet. Men her er en liste over, hvad en yogapraksis i hvert fald kan indebære.
1. Fysiske øvelser (Asanas): Stillinger og bevægelser, som de fleste af os forbinder med yoga. Det kan være barnets stilling, solhilsen eller hundestrækket.
2. Åndedrætsøvelser (Pranayama): Åndedrættet er noget af det vigtigste i yogaen, da det hjælper med at forbinde kroppen og sindet.
3. Meditation (Dhyana): Meditation bruges ofte i yoga for at få indre ro og give plads til alt det, som er og ikke er. Meditation kan være forskellige teknikker som at holde fokus på et enkelt punkt, gentagelse af et mantra eller opmærksomhed på åndedrættet.
4. Afspænding (Savasana): Ofte kan en yogaklasse slutte af med Savasana, hvor du ligger på ryggen og slapper helt af. Du giver kroppen og sundet en sidste chance for at fordøje den yogapraksis, du lige har været igennem.
5. Mantra og chanting: Du vil måske opleve, at der er nogen yogainstruktører, der bruger lyde eller sætninger i deres praksis. Det skal være med til at fokusere dit sind og skabe ro i kroppen.
6. Livsstil: Du kan leve dit liv efter yogaens filosofi og livsstil. Det kan indebære at studere gamle tekster som f.eks. ”Yoga Sutra” af Patanjali eller valg af kost uden kød.
Der findes mange forskellige ritualer og yogapraksis, som vi ikke er kommet ind på her. Det kan også være chakra-arbejde, detox og renselse og energiarbejde.
Yoga for begyndere – ekspertens bedste tips til at komme i gang
Hvad er dit mål? Det er nemmest at finde den form for yoga, som passer dig, hvis du kender din intention for at begynde at dyrke yoga. Hvis dit formål er at blive stærkere og mere smidig, samtidig med at du arbejder med din vejrtrækning, så kan du se nærmere på Ashtanga, Hatha eller måske Vinyasa yoga. Hvis du gerne vil arbejde med dine led, bindevæv og energisystem, og måske vil mærke dig selv mere, så kan det være, at yin yoga er noget for dig.
Find den yogamåtte, der passer dig. Der findes både bløde og mere faste og tynde måtter. Hvis du skal ligge i stillinger i lang tid, så kan det være, du skal skåne knæene lidt med en blød måtte. Hvis du til gengæld er vild med meget dynamisk yoga, hvor du skal have meget balance, så skal du nok have en tyndere og mere fast måtte. Se hele min guide til valg af måtte lige her.
Vær nysgerrig! Yoga er meget udfordrende, hvis du ikke har bevæget kroppen ud i stræk før. Prøv at give slip på idéen om, at det skal se ud på en bestemt måde. Din krop behøver ikke at skulle kunne det, som de andre eller underviseren kan. Nyd rejsen, og så får du måske en ny forståelse for din krop.
Find et hold, en instruktør eller gå op opdagelse selv: Måske kan du godt lide gå på et fast hold eller have en fast instruktør. Prøv nogle forskellige klasser og se, hvad du kan lide. Du kan også komme godt i gang med at lade dig guide online med øvelser hjemme. Start måske med min yin yoga video her over, og se, om det er noget for dig.
Om eksperten
Sophie er yogaunderviser hos blandt andet WE TRAIN A HOME, der er et online træningskoncept til hjemmetræning. Her underviser hun i vinyasa yoga, power yoga og yin yoga. Sophie har over 10 års erfaring med sin egen yogapraksis og har undervist andre i 6 år. Hun går meget op i at skabe et rum, hvor man kan føle sig tryg, være nysgerrig på sin krop og lære hvor kraftfuld ens vejrtrækning er. Her hos Matas.dk vil Sophie inspirere, guider og hjælpe med sin viden og erfaring indenfor yoga.
Du kan læse meget mere om Sophie og WE TRAIN AT HOME på wetrainathome.com
Udstyr til din yogatræning:
Har du set vores nye mini-programserie De To Streger, der handler om fertilitet? Ellers se med her! Vi følger 29-årige Pernille, der stresser over sin fertilitet.
Relaterede artikler
