Et gnavesår, der tager til, en forkert tackling på fodboldbanen eller et fald på cykelturen. Nogle gange, når uheldet er ude, slipper du med en skramme, og andre gange må du have fat i bandager eller plastre alt efter sårets størrelse. Men uanset hvor dit sår stammer fra, og uanset om det er lidt større eller lidt mindre, er det vigtigt, at du sørger for at få renset såret godt og holde den gode hygiejne. For hvis hygiejnen glipper, kan du være uheldig at få betændelse i dit sår – og det vil vi helst gerne undgå. Her på siden kan du læse mere om pleje og rensning af sår for at forebygge betændelse – og om, hvad du bør gøre, hvis du allerede har været så uheldig af få en sårinfektion.
Forebyggelse af infektion i sår
Lidt senere i denne artikel kan du læse om, hvordan du bør forholde dig, hvis du har fået betændelse i et sår, og hvilke symptomer du bør være særligt opmærksom på. Men inden vi når dertil, skal vi forbi forebyggelsesfasen; nemlig alt det, du kan gøre for at undgå, at betændelse opstår i første omgang.
Det er helt almindeligt at få sår og skrammer hist og her i løbet af dagligdagen. Hvis du har fået din stivkrampevaccination inden for de seneste 10 år, kan langt de fleste små sår klares derhjemme uden lægehjælp. For medmindre du har fået betændelse eller andre komplikationer, heler småskrammerne igen helt af sig selv.
Til gengæld er det vigtigt, at du sørger for at rense såret grundigt. Det er alfa omega, at såret holdes rent og bakteriefrit for at helingen foregår efter planen. Kommer det bakterier i såret, kan du nemlig få en infektion, som gør såret irriteret og hævet, ømt og måske fyldes det med pus. Det kan forhale helingsprocessen, og i værste fald kan betændelsen sprede sig. Alliér dig derfor med en førstehjælpskasse, desinfektion og rene plastre.
Rensning og pleje af mindre sår
1) Stop blødningen
Er der blødning, bør du som det allerførste stoppe den. De helt små sår stopper med at bløde af sig selv, og vil du hjælpe processen lidt på vej, kan du holde en ren klud eller bandage mod såret.
NB! Stopper såret ikke med at bløde af sig selv, så sørg for at lave en kompression på såret, og søg læge med det samme.
2) Rengør såret
Når blødningen er stoppet, er det tid til at rense såret. Start med at skylle det værste skidt væk med vand – brug eventuelt sæbe og klorhexidin på området omkring såret, men undgå det i selve såret. Har du fået en stor hudafskrabning, hvor skidtet sidder fast, kan du prøve at bruge en desinficeret pincet til at få fat i eventuelle småsten og glasskår. Jo grundigere du er, jo mindre risiko er der, for at der kommer betændelse i såret.
3) Rens huden omkring såret
Både såret og huden omkring såret skal renses grundigt. Huden omkring såret kan du rengøre med et desinfektionsmiddel som eksempelvis klorhexidin, eller du kan vaske det nænsomt med en mild og parfumefri sæbe. Dup området tørt efterfølgende med en ren klud.
4) Dæk såret til
Når såret er renset, er det en god idé at sikre, at det nu også forbliver rent. Afhængigt af sårets størrelse kan du bruge et plaster eller en bandage, der dækker hele det skadede område. Rammer plasterets klister en del af det skadede område, skal du bruge et plaster, der er større. Skift plaster/bandage én gang dagligt og efter behov, eksempelvis hvis det bliver vådt, så bakterierne altid holdes ude.
5) Hold øje med sårets udvikling
Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan såret opfører sig over de næste dage. Hvis det danner skorpe og naturligt trækker sig sammen, opfører det sig præcis, som det skal. Hvis det derimod – og til trods for din grundighed – begynder at blive varmt og væske, huden bliver øm og rød, og såret ikke ser ud til at hele, kan det være tegn på infektion. I så fald bør du tage kontakt til din læge.
Betændelse i sår - det bør du gøre
Betændelse i sår skyldes oftest bakterier, der trænger ind i såret. Det kan være, hvis såret er opstået i omgivelser, hvor du ikke umiddelbart har haft mulighed for at rense det ordentligt.
Har du et sår, der synes at hele meget langsomt og ser anderledes ud end andre sår, du har haft, bør du være ekstra varsom. Det kan nemlig være, at skaden er sket, og der er gået betændelse i såret. Oplever du nogle af følgende symptomer, bør du straks søge læge.
Symptomer på betændelse i sår:
– Rødme og varme i huden
– Hævelse af både såret og såromgivelserne
– Smerter i såret
– Gulligt pus, der flyder fra såret
– Orange skorper i såret
– Generel ildelugt fra såret
– Er betændelsen mere alvorlig, kan du få feber og generelt føle dig syg
Betændelse i sår kan i sjældne tilfælde lede til seriøse tilstande som eksempelvis blodforgiftning eller rosen, og derfor er det vigtigt, at du tager symptomerne alvorligt og søger læge.
Oftest vil lægen kunne stille diagnosen ud fra sårets udseende, men i nogle tilfælde kan du få taget en podning fra såret, så lægen kan blive klogere på, hvilken bakterie der er skyld i betændelsen.
Behandling af betændelse i sår
Behandling af sådanne infektioner varierer alt efter netop dit sår, hvor du har fået det henne, hvad såret stammer fra, og ikke mindst hvor fremskreden betændelsen er. Nogle gange vil det være nok med en grundig rensning og desinficering af såret, andre gange kan såret behandles med antiseptika, som dræber sårets bakterier, og i sjældnere tilfælde kan lægen ordinere antibiotika.
Hvis du har fået betændelse i et sår, er det meget vigtigt, at du følger lægens anvisninger, så såret kan hele pænest muligt, og så du undgår yderligere forværring af betændelsen. Lægen vil sandsynligvis bede dig hvile det betændte område, så såret kan få ro til at hele.
Det allernemmeste er selvfølgelig at holde såret helt rent fra start. Hav derfor førstehjælpskittet med dig, hvis du skal på skovtur, telttur eller skal deltage i andre arrangementer, hvor du har langt til nærmeste vandhane. Sørg desuden altid for at rense alle sår grundigt – også de små. Selv det mindste gnavesår kan nemlig blive betændt.
Find produkter til sårpleje og -rens lige her.
Kilder:
Sundhed.dk - om sårinfektion
Sundhed.dk - om snitsår og hudafskrabninger
