Fodvorter - hvorfor får man det, og hvordan smitter det?
Fodvorter er små, ru hudvækster på fodsålerne, som skyldes en infektion med humant papillomavirus (HPV). Fodvorter ses især hos børn og unge, men alle kan blive ramt. De smitter ved direkte hudkontakt eller indirekte via fugtige overflader som gulve i svømmehaller og omklædningsrum. Risikoen øges, hvis huden er blød eller har små skader.
Sådan behandler du fodvorter
Der findes flere måder at behandle fodvorter på – både hjemme og hos en fagperson. En af de mest brugte metoder er lokalbehandling med vortemidler. Det er vigtigt at følge brugsvejledningen nøje og fortsætte behandlingen, indtil vorten forsvinder helt.
Fodvorter kan også behandles hos lægen ved frysning eller sjældent ved hjælp af kirugi.
Fodsvamp – derfor opstår det, og sådan smitter det
Det kan klø, svie og give skællende hud – fodsvamp er en udbredt gene, især blandt voksne. Svampen trives i varme, fugtige miljøer og opstår typisk mellem tæerne, hvor huden er tynd og fugt kan ophobe sig. Det er ikke farligt, men det kan være irriterende – og det smitter let.
Hvordan får man fodsvamp?
Fodsvamp skyldes en svampeinfektion i huden, ofte forårsaget af dermatofytter. Den opstår især, når fødderne er fugtige i længere tid, fx i tætsiddende sko, svedige sokker eller efter ophold i fælles badefaciliteter. Fodsvamp smitter nemt via gulve, håndklæder og sko – og du kan både smitte dig selv og andre, hvis du ikke passer på.
Vedligehold fodplejen og undgå hård hud
For at opnå velplejede fødder, skal du optimalt set give dig selv en pedicure en gang om måneden. Hvis du er flittig til at smøre dine fødder ind i creme i mellemtiden, vil du opleve, at behandlingen tager mindre tid, da du undgår at bruge alverdens tid på at fjerne tør og hård hud. Forsøg eventuelt at gøre fodcremen til en del af din aften- eller baderutine.
Tip! Hvis du smører dine fødder hver dag, undgår du nemmere hård hud.
Fodmasker – hvad er det?
Masker er populære, og det gælder også fodmasker. En fodmaske til fødderne fungerer ofte som en peeling eller giver ekstra fugt til fusserne. Du kan med fordel anvende en fodmaske en gang i mellem, hvis du har brug for ekstra pleje eller selvforkælelese. Vi har samlet forskellige typer fodmasker herunder.