Bliv klar til sommer med de fineste nye farver fra Essie. Det er en håndfuld dopaminfarver, der emmer af varme dage og lyse nætter. Læs mere om kollektionen her og se, hvordan du lægger neglelak der holder - i lang tid.
Makeup
Få spejlblanke negle med maks holdbarhed

Af Matas • 3. juni 2025

Ny sommerkollektion
Midsummer-kollektionen byder på seks cute og sommerfriske nuancer. De er nemme at matche med sommerens andre farverige indspark og fuldender ethvert godt sommerlook. Perfekt til sommerens festlige begivenheder og festivaler. Neglelakkerne er en del af Essies Gel Couture-serie og fungerer i to enkle trin, der gør det nemt selv at lægge derhjemme: farve og topcoat. Den fleksible gel-teknologi gør, at lakken følger med neglene i stedet for at sprække, og den spejlblanke overflade holder i op til 15 dage. Det er hurtigt, nemt og virkelig flot. Det er præcis som at lægge almindelig neglelak, du får bare et lidt mere shiny og holdbart resultat.

Neglelak, der faktisk holder
Er du også træt af at skulle lægge ny neglelak, bare fordi den skaller af efter et par dage? Med Essies Gel Couture er det anderledes end med andre neglelakker: Efter selv at have haft en af farverne på i ti dage, sad den stadig tæt på perfekt, og jeg genopfriskede blot med et lag topcoat.
Det er teknologien bag, der gør en forskel. Lakken er lavet til at være fleksibel, så den ikke sprækker, når neglene bevæger sig og vokser. Og det kan altså virkelig mærkes. For det betyder, at den holder sig flot længere, selv hvis du bruger hænderne meget i hverdagen.

Et professionelt look
Jeg har fået kommentaren “har du fået lavet negle?” et par gange, når jeg har haft Gel Couture på. Og det forstår jeg faktisk godt. Lakken får en nærmest glasagtig overflade, som ser ultra-professionel ud. Og det bedste er, at det kræver nul særlige redskaber. Det er bare farve og topcoat, og så har du det look, der minder om det, man også får i en salon.
Flotte negle i to trin
Essie har gjort det supernemt at få pæne negle derhjemme. Du lægger to lag farve, topper med topcoaten, som både maksimerer holdbarheden og giver den velkendte glans. Det tager ikke lang tid, og det er lige til at fjerne igen med almindelig neglelakfjerner.
Der er ikke nogen regler for, hvordan du kan bruge de nye farver. Prøv en ny nuance på hver negl, kør halvt-halvt med to kontrastfarver, eller gå all in på én. Kollektionen er lavet til at eksperimentere med, og farverne ser mindst lige så godt ud blandet, som de gør hver for sig. Perfekt til at lege med sommerlooket, uanset om du skal til havefest, på festival eller bare nyder at have flotte negle.

Få neglelakken til at holde (endnu) bedre


Af Matas
Matas
Negle
Negle
Makeup
Find receptmedicin og et større sortiment af håndkøbsmedicin hos



























