Trin 1 – Forberedelse: Start med at forberede dine naturlige negle ved at rense dem og skubbe neglebåndene forsigtigt tilbage. Påfør en basecoat på dine naturlige negle.
Trin 2 – Akrylvæske og akrylpulver: Der findes forskellige former for akryl, men i de fleste tilfælde, vil du have et lille glas med akrylvæske og derudover akrylpulver ved siden af.
Trin 3 - Påføring af akryl: Dyp din pensel i væsken og derefter i pulveret, så de to produkter danner en lille ”kugle”. Massen ("kuglen") påfører du på neglen med penslen og bygger langsomt akrylneglen op. Det kan være en god idé at gøre af flere omgange, så du når at forme inden akrylen størkner.
Ekstra tip fra Zita: Det kan være svært og kræver meget øvelse at finde den helt rette mængde pulver og væske. Du skal også være hurtig til at påføre, da akrylen størkner hurtigt. Øv dig på en kunstig negleoverflade, hvis du ikke har arbejdet med akryl før.
Trin 4 - Formning og fildning: Når akrylmassen er tør, kan du forme og file neglene efter din præference. Brug en neglefil til at skabe den ønskede form.
Trin 5 – Finish: Afslut med at påføre en topcoat for at give dine negle en skinnende finish og lidt ekstra holdbarhed til farven. Afslut altid med negleolie efter endt behandling og brug gerne lidt olie hver dag efterfølgende.
Tip fra Zita: Ha' olien stående på dit natbord, så husker du at give dine neglebånd lidt kærlighed hver dag.
Bemærk: Det er vigtigt, at produktet ikke rører eller kommer i kontakt med huden eller dine neglebånd, da det kan give allergiske reaktioner/allergi.
Husk at rens penslen efter brug, da den ellers ødelægges, når akrylen størkner.
Vedligeholdelse: At vedligeholde akryl negle kræver regelmæssige opfyldninger.
Allergener: Du skal selvfølgelig være opmærksom på allergener ved brug af produktet.
Udsugning: Akrylvæsken har en kraftig lugt og damp. Det kræver derfor udsugning at bruge akrylvæske.
Fjernelse: Det er rigtig vigtigt at fjerne akrylen fra dine negle rigtigt. Hvis du ikke er øvet i det, så anbefales det at gå til en professionel.
Trin for trin vejledning til at fjerne akryl:
1. Start med at trimme dine akrylnegle, så de ikke er for lange. Dette hjælper med at reducere tiden, det tager at opløse akrylen. Fil akrylneglen 80 % af med en grov neglefil, ellers vil det tage lang tid at få akrylen af. Men lov mig, at du ikke filer helt ned til neglen.
2. Skær små firkanter af alufolie, der er store nok til at dække dine negle. Dyb en vatrondel i acetone og placer den ovenpå hver negl.
3. Placer de acetone-gennemvædede vatrondeller oven på dine negle og pak dem tæt ind i alufolien. Dette hjælper med at holde acetonen tæt på dine negle og fremmer opløsningen af akrylen.
4. Lad vatrondellerne med acetone sidde på dine negle i ca. 15-20 minutter. Dette giver acetonen tid til at blødgøre og opløse akrylen.
5. Efter ventetiden skal du forsigtigt fjerne alufolien fra hver negl. Brug en neglebåndsskyder eller træpinde til at skubbe det bløde, opløste akryl forsigtigt væk fra dine naturlige negle.
6. Brug en neglebåndsskyder til at rense eventuel resterende akryl fra dine naturlige negle. Vær forsigtig for ikke at ridse eller beskadige dine naturlige negle.
7. Efter fjernelsen skal du sørge for at fugte dine naturlige negle og neglebånd. Påfør negleolie eller fugtighedscreme for at genoprette fugtighed og næring.
Hvis du har svækkede eller skadede naturlige negle efter fjernelsen, er det en god idé at give dine negle en pause og lade dem få luft, før du overvejer at påføre ny neglelak eller kunstige negle igen. Hvis du er usikker på fjernelsesprocessen eller oplever vanskeligheder, er det altid en god idé at søge professionel hjælp fra en erfaren negletekniker.