Ligtorne – hvad er det?
Hård hud, der fortykkes og giver en stikkende eller smertende følelse. Hvis du har eller en ligtorn eller tidligere har prøvet at have en, kender du sikkert til, hvordan det føles, når huden hæver op som en hård bold midt på tåen eller fingrene. For selvom ligtorne i sig selv ikke er skadelige, kan de sagtens gøre ondt og irritere, særligt hvis du skal klemme en tæt sko nedover den. Har du fået en ligtorn, der smerter, kan det derfor være en god idé at forsøge at slippe af med den igen.
Ligtorne: Hård hud, der fortykkes
Inden vi kommer til behandling af ligtorne, skal vi lige have helt styr på, hvad en ligtorn egentlig er.
En ligtorn er komprimeret hård hud. Altså hud, som er blevet fortykket i sådan en grad, at der dannes en slags hård ’boble’, der fremkommer uden på tåen eller hånden, alt efter hvor ligtornen sidder. Den kan variere i farve lige fra hvid til grågul, rød eller brun. I midten af boblen, der er blevet dannet, sidder typisk en hård kerne, der stikker ind i underhuden, lidt ligesom en torn. Det er deraf navnet kommer.Ligtorne dannes, fordi et hudområde udsættes for pres. For at modstå det slid, som kroppen oplever, bliver huden fortykket. Almindelig hård hud er meget normalt og ses alle mulige steder på kroppen, men når ligtorne dannes, bliver den allerede hårde hud fortykket yderligere. Til sidst er huden blevet fortykket så meget, at en ligtorn opstår. Den vil typisk være afgrænset til et meget lille område; der, hvor det største slid på huden er.
Rigtig mange ligtorne kommer på tæerne og skyldes oftest fodtøj, der sidder dårligt. Sko, der er for små eller snævre, sokker, der gnider, eller en sandal med en strammende rem kan alle være typiske grunde til, at huden bliver udsat for pres, som fører til dannelse af hård hud, sidenhen ligtorne. Omvendt kan du også være i risikozonen for ligtorne, hvis du slet ikke har fodtøj på, da ubeskyttede fødder også udsættes for slid. Sidst, men ikke mindst, kan du også have fejlstillinger i fødderne eller hænderne, som gør, at din hud er mere udsat for slid, og dermed har du større risiko for at udvikle ligtorne.
Nogle gange er området med ligtornen smertefrit, men for det meste giver den fortykkede hud ubehag i form af almindelig ømhed og smerte, men de kan også give en stikkende eller brændende følelse. Hvis din ligtorn giver dig gener i hverdagen, kan det være en god idé at behandle den.
Sådan behandles ligtorne
Langt de fleste ligtorne går enten væk af sig selv eller med hjælp fra remedier, du kan købe i butikkerne. Den allermest almindelige behandling af ligtorne foregår med et såkaldt ligtorneplaster, der indeholder salicylsyre, som er med til at opløse den døde hud. Du kan også behandle din ligtorn med en ligtornspen eller -stick, som ligeledes indeholder salicylsyre.
Du kan også vælge opsøge din læge, som kan vurdere, om du skal have en henvisning til en fodterapeut. Har du prøvet både plaster, pen eller stick uden held, bør du altid opsøge din læge.
Fire forebyggende råd mod ligtorne
Synes du ofte, du oplever at få en ligtorn hist og her, kan det være, du vil få gavn af følgende fire forebyggende råd.
1) Sørg for at gå i sko og sokker, der passer dig. Smalt fodtøj, for småt fodtøj og generelt fodtøj, der skaber gnidning, kan føre til ligtorne.
2) Har du knogler på fødder eller hænder, som stikker frem, så brug eventuelt et ringplaster, der mindsker slid.
3) Har du ømhed og hård hud, altså forstadierne til en ligtorn, kan du bruge et kompres, som beskytter området mod yderligere pres. Dermed kan du måske forhindre ligtornen i at komme.
4) Mærker du generelt, der er irritation på vej i et udsat område, så skift sko og sokker.
Spørg altid din læge til råds, hvis…
… behandling af ligtornen med salicylsyre ikke virker.
… hvis den går så ondt, at det skaber gener i hverdagen.
… der opstår rødme omkring eller i ligtornen.
… du ser tegn på betændelse fra ligtornen. Det kan være varme, pus og rødme.
… du får flere og større smerter, hvis området hæver, eller du får feber.
… farven på fingre eller tæer ændrer sig.
… generelt hvis du er det mindste i tvivl eller har spørgsmål.
NB! Søg altid læge, hvis du er diabetiker eller har dårligt kredsløb i benene og får en ligtorn.
Artiklens anbefalinger er ikke baseret på lægelig anvisning eller lægeligt ansvar.
Relaterede artikler
