Derfor skal du spise loppefrøskaller

Loppefrøskaller er egentlig et skørt navn til et frø, der kommer fra en plante – men ikke desto mindre er det præcis, hvad det er. På planter i slægten ’vejbred’, som dyrkes i Indien og Pakistan, sidder der frø. Disse små frø har vist sig at have mange gavnlige egenskaber i kroppen, fordi de er sprængfyldte med kostfibre. Men hvad er det præcis, disse små frøskaller gør godt for, hvordan inkorporerer man dem i kosten – og hvorfor har vi egentlig brug for deres kostfibre? I denne artikel får du svar på det hele.

Fibre for fordøjelsen

For at blive kloge på loppefrøskaller, skal vi starte et andet sted, nemlig i skallernes primære indhold: Kostfibre.

Helt grundlæggende er kostfibre en form for plantemateriale, som egentlig er ufordøjeligt, men afgørende for vores fordøjelse. Det særlige ved kostfibre er nemlig, at de stabiliserer blodsukkeret og bidrager til tarme i balance og en fordøjelse, der får de bedste forhold for at trives. Kort sagt fungerer kostfibre lidt som smørelse til maskineriet; de får det hele til at gå lidt lettere.

Når vi spiser groft og fiberrigt, giver vi vores tarme noget at arbejde med, og det er med til at bevare en fordøjelse, der er velfungerende. Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi både spiser fuldkornsprodukter, frugt og grøntsager, som netop indeholder kostfibre.

Vil du vide mere om kostfibre og deres vigtighed for fordøjelsen, kan du læse med i denne artikel, hvor vi går i dybden med kostfibrenes funktion i kroppen.

Hvad er loppefrøskaller, og hvorfor er de blevet så populære?

Og nu tilbage til loppefrøskallerne. Som tidligere nævnt er loppefrøskaller altså skallerne fra vejbred-planternes frø. De ser måske ikke ud af meget, men faktisk har de små frø et kostfiberindhold på hele 85%.

Loppefrøskaller findes i mange forskellige former til forskellige behov. De mest almindelige varianter er som tablet, der blot skal skylles ned med vand, og som pulver, du kan strø over din morgenmad eller spise med ske. Synes du, smagen af den fiberholdige skal er lidt for kraftig, kan du også overveje at bruge de fint malede loppefrøskaller i bagværk eller prøve en variant med smag.  

Hvordan virker loppefrøskaller?

Loppefrøskaller er altså kendetegnet ved at have et højt fiberindhold, og derfor virker de i kroppen, som kostfibre gør det. De bidrager til tarmenes funktion. Loppefrøskaller opløser sig ikke i vand, men suger store mængder vand til sig og danner derfor en geléagtig konsistens i maven. Modsat almindelige kulhydrater og meget andet mad, vi spiser, bliver fibrene ikke fordøjet i kroppen, men rejser fra mavesækken gennem tarmen ufordøjede. Netop dén egenskab gør loppefrøskaller gavnlige på flere måder.

Hvor kommer navnet fra?

Der er egentlig ikke en stringent forklaring på, hvorfor plantefrøet er endt med at hedde loppefrøskaller; men noget tyder på, at det er opstået, fordi det – med lidt god vilje – ligner en lille loppe. Loppefrøskaller bliver på fagsprog kaldt ’psyllium’, hvilket stammer fra ordet ’psýllos’, som på græsk betyder loppe.

For hvem kan det give mening at spise loppefrøskaller?

Det giver altid mening at spise kostfibre som en del af kosten i dagligdagen. Det gælder næsten, uanset hvem du er. Om kostfibrene kommer fra loppefrøskaller eller fra andre kilder er egentlig underordnet, så længe man sørger for at overholde de officielle anbefalinger, nemlig 25-35 gram dagligt.

Loppefrøskaller har et højt indhold af kostfibre, og derfor kan de give mening at indtage for dig, hvis du har et behov for kostfibre nu og her, eller hvis du synes, det er svært at spise nok kostfibre gennem andre kilder. Her er loppefrøskaller en nem måde at højne sit indtag af kostfibre.

Du kan tage dem som kosttilskud, putte dem på din morgenmad eller lave en smoothie med dem. Har du ekstra tid en søndag, kan du også bage en god portion gulerodsboller med loppefrøskaller, som holder hele ugen. Få opskriften herunder.

Lav dine egne gulerodsboller med loppefrøskaller

Loppefrøskaller er superlækre i bagværk, men mangler du inspiration til, hvad du skal bage, er disse gulerodsboller det perfekte sted at starte.

Det skal du bruge:

•    2 dl femkornsblanding
•    ½ dl loppefrøskaller
•    1 dl fuldkornsspeltmel
•    3 dl hvedemel
•    3 dl vand
•    10g gær
•    250g skyr
•    25g revne gulerødder
•    1 tsk. salt
•    Græskarkerner

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 160 grader varmluft. Bland alle dine ingredienser sammen i en stor skål og rør rundt, indtil dejen får grødkonsistens. Herefter former du bollerne mellem to spiseskeer og dysser græskarkerner over bollerne. Bag dem i ovnen i ca. 20-25 minutter.

Er loppefrøskaller bedre end andre madvarer med kostfibre?

Det korte svar er nej, men det gode ved loppefrøskaller er, at de har et utroligt højt fiberindhold. Det gør, at du med små mængder får rigtig mange fibre; hvorimod du vil skulle spise mange gulerødder, før det rigtig batter.

Loppefrøskaller er en fin kilde til kostfibre, men der findes også mange andre fødevarer derude, som er rige på dem. Herunder lister vi nogle gode bud på kilder til en fiberrig kost, som du nemt kan inkorporere i din hverdag. Eventuelt i kombination med loppefrøskaller, hvis du ønsker at prøve dem som et tilskud til en varieret kost.

Hvad er forskellen på kostfibre og fuldkorn?

Kostfibre og fuldkorn er to typer af fødevarer, som ofte bliver blandet sammen og kaldt for samme fødevare, men sådan hænger det ikke helt sammen. Dog er det forståeligt, at det bliver blandet sammen, da det trods alt oftest findes i samme produkter.

Men det er simpelthen stadig to forskellige ting, som har hver deres anbefaling.
Fuldkorn er, som navnet antyder, hvor hele kornet stadig er til stede - så det er både klid, kim, og endosperm, hvilket gør at der er flere vitaminer og mineraler til stede, end hvis noget af kornet er filtreret fra.

Hvorimod kostfibre er en type kulhydrat, som kan findes i plantebaseret fødevarer såsom grøntsager, men også i fuldkorn fx.
Der findes to typer af kostfibre - opløselige og uopløselige. De har hver deres fordel og funktion i kroppen. De opløselige kan hjælpe med fx at sænke kolesterol i blodbanen, hvor uopløselige kan fremme en sund fordøjelse.

Så kort sagt kan man sige, at fuldkorn er en kilde til kostfibre, men at kostfibre sagtens også kan findes i andre fødevarer.

Det anbefales, at man som voksen spiser 90 gram fuldkorn om dagen, og gerne mere. I forhold til kostfibre, anbefales det, at man spiser 25 gram om dagen for kvinder, og 35 gram om dagen for mænd.

5 andre ting, du kan spise for flere kostfibre

1. Bælgfrugter: Linser, bønner, ærter og andre bælgfrugter er alle gode kilder til kostfibre. De er også rige på andre næringsstoffer.

2. Fuldkornsprodukter og havregryn: Vil du begynde dagen med en god portion kostfibre, er havregryn eller grove korn i for eksempel rugbrød et godt valg.

3. Artiskokker, avocado, gulerødder og andre grove grøntsager: Også grøntsager kan bidrage med kostfibre. Inkludér gerne grøntsager i dine hovedmåltider og som snack.

4. Frø og nødder: Der er mange gode grunde til at spise frø og nødder; deres høje indhold af kostfibre en af dem.

5. Frugt og bær: De søde planterige kan også bidrage med kostfibre. Pærer og hindbær er særligt gode valg.

Ívar Dagsson er autoriseret osteopat og fysioterapeut. Han er ejer og stifter af Aarhus Osteopati og behandler til dagligt alle typer af problemstillinger, men har et særligt stort fokus på  fordøjelsesprobemer, irritabel tyktarm, forstoppelse, diarré, refluks, oppustethed m.m.  

Aarhus Osteopati er en landsdækkende osteopati-kæde, der beskæftiger sig med behandling af lidelser i hele kroppen. Osteopati er en autoriseret behandlingsform, som bygger på en 4-årig overbygning til uddannelsen i fysioterapi, kiropraktik eller medicin.