Når du prioriterer tid til at dyrk motion, gør du i virkeligheden dig selv en stor tjeneste. Motion forebygger nemlig en lang række livsstilssygdomme, mindsker smerter fra stillesiddende arbejde, og derudover påvirker det din kondition og styrke, alt efter hvilken motionsform du vælger. Og så er motion fantastisk for dit humør!
Motion er altid en god idé!
”Jeg har aldrig mødt nogen, der var sure efter en løbetur. Motion frigiver endorfiner, så du kortvarigt kommer i bedre humør, men det har også en effekt over tid, hvor dine dagligdags gøremål vil føles lettere. Du får mere overskud,” forklarer træningsfysiolog Henrik Duer.
Presser du også dig selv med styrketræning, bliver din muskler ikke bare større. Dit nervesystem bliver også bedre til at aktivere dine muskler. Alt i alt tilpasninger, som gør dig stærkere. Men uanset hvilken motionsform, du vælger, kan du glæde dig til et boost i humør, energi og overskud, når det er overstået.
”Når du dyrker konditionstræning og får pulsen op, styrker du dit hjerte, så det kan pumpe mere blod rundt i kroppen pr. minut. Det øger din kondition, og træningen gør også dine muskler bedre til at forbrænde fedt,” fortæller Henrik Duer.
Vidste du, at
motion frigiver endorfiner, så du kortvarigt kommer i bedre humør. Det har også en effekt over tid, hvor dine dagligdags gøremål vil føles lettere.
5 gode til motionsformer, og hvad de gør for din krop
Henrik Duer har samlet fem gode motionsformer, du kan gå i gang med allerede i dag.
1: Gå en tur
En gåtur er et godt sted at starte, hvis du ikke er vant til at dyrke motion. Det kræver ikke andet end et par gode sko, og du kan gå en tur, når det passer dig. Gang bonner ikke så meget ud på kondition og styrke, men påvirker alligevel dine muskler, så de bliver bedre til blandt andet at forbrænde fedt.
Vil du have mere ud af din gåtur, skal intensiteten op. Det kan du gøre ved at gå i et hurtigere tempo eller finde et mere kuperet terræn, så du bliver udfordret lidt. Ifølge Henrik Duer skal du gå mere end 7.000 skridt om dagen, før det batter.
2: Hop i løbeskoene
Tager du en løbetur, stiger intensiteten automatisk, og du får en effektiv kredsløbstræning, så der er god grund til at snøre løbeskoene. Henrik Duer anbefaler, at du starter med at løbe minimum to gange 20 minutter om ugen for at få effekt, og så kan du bygge lidt mere på hen ad vejen. Inddrag for eksempel en gang intervaltræning om ugen, hvor du træner ved høj intensitet, når din krop er blevet klar til det. Det kan være 4 x 1.000 meter i højt tempo med et minuts pause.
3: Tramp i pedalerne
Cykling er mere skånsomt for knæ og ankler end løb, og her får du primært trænet musklerne på forsiden af lårene. Cykler du med høj intensitet, er cykling også god konditionstræning. Ifølge Henrik Duer er det lige så effektivt for kondition og kalorieforbrænding at cykle i 20 minutter som at løbe i 20 minutter – så længe intensiteten er den samme. Har du lettere smerter eller stivhed i kroppen, kan cykling være et rigtig godt alternativ til løb.
4: Pres din styrke
Styrketræning gør dig ikke kun stærkere. Du kan også få en glimrende kalorieforbrænding og masser af sundhed. Styrkeøvelser kan også mindske smerter i ryg, nakke og skuldre, hvis du sidder meget stille i løbet af dagen. Henrik Duer slår dog fast, at du altid skal få tjekket smerter, inden du kaster dig over træningen.
Du kan styrketræne med egen kropsvægt, elastikker, TRX eller vægte. Det vigtigste er, at belastningen er tilstrækkelig, og du får trænet hele kroppen igennem, så du får balance i systemet. Du kan for eksempel lave: squats (ben), armstrækninger (arme/ bryst), rows (øvre ryg), mavebøjninger (mave) og rygløft (lænden).
5: Svøm som en fisk
Svømning er en effektiv træningsform. De store muskelgrupper i både ben og arme arbejder, konditionen bliver bedre, du forbrænder kalorier, og teknikken sætter din koordination på prøve. Den tekniske del betyder, at du skal være forholdsvis god til at svømme, før du for alvor får pulsen op. Til gengæld er det en af de mindst belastende motionsformer, da du hverken får stød eller vrid i kroppen, når du bevæger dig i vandet.
Brystsvømning er den letteste svømmestil at gå i kast med, mens crawl er sværere at mestre, men får pulsen højere op. Ifølge Henrik Duer skal der mere til end bare at plaske lidt frem og tilbage i bassinet. Er du nybegynder, skal du svømme mindst 500 meter, før det begynder at have effekt.
Hvorfor skal man varme op inden træning?
Inden du træner, er det en god idé at varme din krop op. For nogle kan det måske virke som spild af tid, men det er ikke. Her er tre gode grunde til hvorfor:
1. Du undgår skader
Kropstemperaturen stiger under opvarmningen, hvilket betyder, at muskulaturen bliver mere elastisk og risikoen for skader mindskes.
2. Du præsterer bedre
Blodkarrene udvider sig, så de arbejdende muskler får øget tilførsel af ilt og næringsstoffer. Det betyder, at de bedre kan udføre deres arbejde.
3. Du får bedre bevægelighed
Opvarmning smører leddene, så du også optimerer bevægeligheden i dine led.
