Podcast

Nøgne sandheder: Tættere på orgasmer

”Jeg mener virkelig, jeg tror, at verden ville blive smukkere, hvis vi fik nogle flere orgasmer”, udtaler boomeren, Susan. Men hvem har ansvaret for at udligne orgasmekløften, og hvordan lærer man den yngre generation om orgasmer, hvis det er fyldt med skam og skyld? Det dykker vi tættere på i dette afsnit af Nøgne sandheder, hvor snakken går på orgasmer & det gode sexliv. Josefine Stork har igen inviteret en boomer og en Gen Z-repræsentant ind i den brandvarme sauna til en hed snak..

”Enten kommer vi begge to, eller også er der ingen af os, der kommer”, udtaler boomeren, Susan, i podcasten. Men hvordan tager man mod til sig, til at sige sådan i soveværelset, når der er en klar tendens til, at mændenes orgasmer prioriteres over kvindernes? Det undersøger vi i dette afsnit af Nøgne sandheder, hvor boomeren og Gen Z’eren deler ud af egne erfaringer og ikke mindst fordomme om generationerne, når det gælder orgasmer & det gode sexliv.

Vil du se videoen?
Så har vi brug for at du accepterer alle cookies

Lyt til afsnittet her!

I 12. afsnit af podcasten nøgne sandheder, konkluderes det, at orgasmekløften stadig hærger. Det betyder, at når mænd får tre orgasmer, så får kvinderne til sammenligning kun en enkelt. Men hvad ligger der til grund for denne tilgang til sex, og hvordan gør vi op med den? Det har boomeren, Susan, et helt klart svar på.


Hun troede nemlig, indtil hun blev 30 år, at hun ikke kunne få orgasmer og heller ikke var berettiget til at få dem – lige indtil hun mødte en mand, der sagde: ”Altså hvis du vil have en orgasme så spred benene.” Og nu har Susan en helt særlig tilgang til den ikkeeksisterende orgasmekløft i sit eget liv:​​​​​​​

”Enten kommer vi begge to, eller også er der ingen af os der kommer”
​​​​​​​- Susan Ekberg, 78 år

Susan stiller helt skarpt på, at hvis en mand kommer før hende, så må han blive ved, indtil hun kommer. Omvendt mener Fanny sagtens at man kan nyde sex uden at få en orgasme, men hun fastslår at ”det ville da være fedest hvis det endte sådan”. Fanny har i modsætning til Susan sværere ved at kæve sine orgasmer, når hun er sammen med en partner, men er det egentlig fordi, vores samfund stadig er fyldt med skyld og skam, når det gælder kvinders lyster og behov i forbindelse med sex?

”Jeg tror virkelig at normen er blevet, at det er bare mændene der kommer først, og så er det det.”
​​​​​​​- Fanny Gaarslev, 18 år

Hvordan gør man op med et så indlejret billede af orgasmer, hvor kvinders lyst til sidestilles for mændenes lyst? Fanny og Kirsten er enige om, at kvinder selv skal blive bedre til at tage ansvar for deres egne orgasmer og vise mændene vejen. Dertil specificerer de, at man helt nede i folkeskolen bør ændre den måde seksualundervisning foregår på, for at give mere plads til alt det, der lige nu ikke italesættes. Fanny har en klar opfordring til alle unge kvinder inklusiv sig selv, der har en tendens til ikke at stå op for sine egne orgasmer:


”Jeg føler at vi kvinder – os unge kvinder – skal være bedre til at sige hvad det er – og mændene skal selvfølgelig også spørge – men at blive bedre til at sige, hvad kan vi godt lide og finde ud af det også selv, og fortælle det til dem. For hvor skulle de ellers vide det fra?”

Lyt til afsnittet her!

Hertil bakker Susan hende op. Susan mener nemlig, at vi har fået kønsorganer af gud, fordi vi skal bruge dem. Hun synes, at alle kvinder skal kræve deres orgasmer og stille et ultimatum op, hvor manden ikke skal have en orgasme, hvis kvinden ikke får. Susan har lært af sin egen ungdom, hvor hun ikke troede, at hun selv var egnet til at få en orgasme, og nu har hun en klar opfordring til alle, der tænker ligesom hun selv gjorde dengang:

”I kan godt. I skal bare, i skal simpelthen finde ud af – og der starter det selvfølgelig med sig selv – lade mig finde ud af, hvad der er godt for en. Men så må man også lægge den der skam og skyld og alt muligt til side.”
​​​​​​​- Susan Ekberg, 78 år

Og dertil skal man gøre op med, at man ikke tør fortælle, hvad det er, man godt kan lide. Fanny er enig med Susan og konkluderer: ”Vi skal kræve vores orgasmer” og lede mændene, så de ved, hvad vi vil have.

Svedige facts

”Noget af det aller vigtigste kvinder kan stoppe med at gøre, det er at fake orgasmer. Det er virkelig virkelig vigtigt, og det ender med at blive sådan en bjørnetjeneste for alle. Derudover så er det ret vigtigt, at vi har meget mere fokus på klitoris, end vi har på skeden, fordi det er faktisk sådan at 70% af alle kvinder, de kan slet ikke få orgasmer udelukkende ved at have penetrationssex. Derfor så er det virkelig vigtigt, at vi husker klitoris. Den er meget underkendt i denne her sammenhæng.


Så kan vi også gøre det, at vi betragter forspil som en del af sex’en og ikke som en adskilt ting, som der skal overstås. Sådan er det stadig for rigtig rigtig mange par, og det er ligesom noget, vi skal have overstået for at komme til det ’rigtige’ sex i gåseøjne, kan man ligesom sige. Men det er der fordelen ved forspillet, jamen det er at det opbygger en hel masse spænding, og det skaber tryghed, og det er to ting som er virkelig gode for den kvindelige orgasme.


Så er aftercare også en ting. Det er et lidt nyt ord for mange her i Danmark, men det er efterhånden ved at vinde indpas, og aftercare, det er ligesom det med at afslutte sex på en rigtig god måde. Så ligesom vi har forspil, så har vi også aftercare. Og det er her hvor vi kan ligge og kæle og nusse og også tale tingene igennem, og det er ikke fordi vi skal tale til døde, men det er her i kan tale om, ’hvad var det, der var virkelig virkelig godt, hvad var sådan helt himmelsk, og hvad gjorde egentlig ikke rigtig den store forskel’. Og den viden den kan i jo så tage med jer næste gang, i har sex. Men generelt set så er der noget med som kvinde, at man godt må insistere lidt på at få en orgasme, og det handler ikke om at man skal sætte krav, eller det skal være 50/50, men det handler om at sætte din orgasme på kortet også. Så det er noget med at øve sig i, at insistere på, sådan: ’Hey mine orgasmer er vigtige, og min lyst den er heller ikke skamfuld, den er lige som den skal være’.”

- Sexolog, Cathrine Katzmann

Snakken om ligestilling indenfor orgasmer fortsætter i 12. afsnit af podcasten, Nøgne Sandheder. Om fordommene bliver gjort til skamme, om det er okay at fake en orgasme, og hvordan den unge generation skal være mere verbal i soveværelset, kan du høre her! Podcasten er lavet i samarbejde med ALT for damerne, hvor vi i 12 afsnit dykker ned i kontroversielle emner som køn, flirt, dating, sexlegetøj, nøgenhed og meget. I hvert afsnit har værten, Josefine Stork, inviteret en boomer og en Gen Z’er ind i den brandvarme sauna til hede snakke om alt det, der normalt skiller generationerne ad. Lyt med!

Relaterede artikler

Nøgne sandheder: Tættere på hinanden

Podcast

Nøgne sandheder: Tættere på hinanden

Af Matas

Hvad sker der, når boomeren og en woke Gen-Z'er tager tøjet af, sætter sig en sauna og dykker ned i de emner, der normalt skiller generationerne ad? Dét har vi sat os for at undersøge i samarbejde med ALT for Damerne, og sammen har vi skabt podcasten 'Nøgne sandheder'. En podcast, der kommer helt tæt på en række brandvarme emner. Helt tæt på generationerne - og ikke mindst forskellighederne herimellem. Skal du med boomeren og Gen-Z i sauna?

Læs Mere
Nøgne sandheder: Tættere på flirt og komplimenter

Podcast

Nøgne sandheder: Tættere på flirt og komplimenter

Af Matas

Hvor langt er der fra flirt til grænseoverskridende adfærd, og hvordan har flirt ændret sig efter MeToo? #MeToo-fænomenet er nok ikke gået nogens næse forbi de sidste par år. Men hvordan henholdsvis generation Z og boomerne anser og tolker hashtagget er en anden snak. For imens Benedikte på 26 oplever en indre styrke til at sige fra i situationer, hun ikke tidligere ville have sagt fra i, mener 80-årige Kirsten, at det har skabt en tendens til at blive en form for kvinde-front mod mændene.

Læs Mere
Nøgne sandheder: Tættere på nøgenhed

Podcast

Nøgne sandheder: Tættere på nøgenhed

Af Matas

21-årige Josephine Bellaiche ønsker at afmystificere kvinders bryster og nægter at lade dem være fængslet bag bh'en. På den anden side mener 73-årige Camilla Lindemann, at det er ren utopi at fjerne det seksualiserede blik på de kvindelige attributter. Værten, Josefine Stork, har i første afsnit af podcasten, Nøgne sandheder, inviteret de to generationer ind i en sauna til en ærlig og åben snak om nøgenhed, hvor generationskløften mellem en Generation Z og en boomer viser sig. 

Læs Mere
Nøgne sandheder: Tættere på køn og seksualitet

Podcast

Nøgne sandheder: Tættere på køn og seksualitet

Af Matas

Hvor mange forskellige seksualiteter findes der, og behøver man egentlig at definere sit køn? Der bliver ledt op til en hed diskussion mellem en boomer og en gen Z'er, når Josefine Stork igen inviterer de to generationer ind i en brand varm sauna. I tredje afsnit af podcasten, Nøgne Sandheder, dykker vi ned i køn og flydende seksualitet. Banen bliver kridtet godt op, når de to generationer udfordrer hinanden på tværs af deres fordomme. 

Læs Mere
Find receptmedicin og et større sortiment af håndkøbsmedicin hoswebapotek