Én times ekstra søvn øger kvinders sexlyst

Der er en tydelig sammenhæng mellem vores søvn og lysten til sex. Kvinder, der får nok søvn, har en højere sexlyst. Det fortæller Laura Kanadel, der er søvnekspert hos Matas. Bliv klogere på sammenhængen mellem sex og søvn i artiklen her og få eksperternes bedste råd til mere sexlyst gennem søvnen.

Portræt af smilende, lysnhåret kvinde

Af Amalie Kaaris Lund • 6. oktober 2026

En hånd griber fat i et hvidt lagen.

Laura Kanadel, der er søvnekspert, gør os her i artiklen meget klogere på, hvorfor søvn er særligt vigtigt for kvinder og deres sexlyst. Læs også om, hvordan sex kan gøre din søvn bedre, men også dårligere, hvis du ikke får en orgasme. Du får også sexolog Cathrine Katzmanns bud på, hvordan du får mere intimitet ind i forholdet, når overskuddet ikke er det største.

Opnå bedre søvn og mere energi - med hjælp fra en, der ved noget

Vidste du, at du kan booke en sundhedsrådgiver i din lokale Matas? Her kan du få personlig vejledning til bedre søvn og mere energi - direkte fra en af vores eksperter. Det er gode råd fra dem, der faktisk ved noget, og som tager udgangspunkt i netop dine behov. Book en tid, og få konkrete tips, du kan bruge med det samme. Book din tid her.

Søvn øger kvinders sexlyst

"Mænd kan få bedre søvn af sex, mens kvinder har brug for søvn for at få lyst til sex," forklarer Laura.

Tidligere på året foretog Matas en undersøgelse omkring kvinders sexlyst. Den viser, at knap halvdelen af alle kvinder vil have mere sex. Samtidig viser undersøgelsen, at træthed er den største faktor for nedsat sexlyst. Det hænger rigtig godt sammen, mener søvneksperten. Vores hormoner kommer i ubalance, når vi ikke sover nok, og det nedsætter vores sexlyst.

"Kvinder, som får tilstrækkelig søvn, har en højere sexlyst," fortæller Laura. "Når du sover nok, kommer dine hormoner i balance. Det gælder både østrogen, progesteron og især testosteron, der anses for at være en driver for vores sexlyst."

Når de tre vigtigste hormoner enten er for lave eller ude af balance, vil din sexlyst også være lav. Et eksempel på, at søvn er godt for at få vores hormoner i balance er, at vores testosteronniveau i kroppen topper om morgenen, lige efter vi vågner. Så mere søvn, mere testosteron, mere sexlyst.

Kilde: Matas Sundhedsbarometer 2023
Kilde: Matas Sundhedsbarometer 2023

Forskning viser, at kvinders sexlyst øges med 14-15 %, hvis vi får én times ekstra søvn.

Kvinder har brug for mere søvn end mænd

Sov mere og få lyst til sex. Men ifølge Laura er vi kvinder desværre allerede bagud på søvn: "Kvinder har brug for 20-30 minutters mere søvn end mænd," slår Laura fast. "Men samtidig viser undersøgelser, at kvinder i langt højere grad end mænd føler, at de har problemer med deres søvnkvalitet. Dobbelt så mange kvinder end mænd rapporterer, at de har dårlig søvnkvalitet."

Men hvorfor skal vi kvinder sove mere end mænd? Det handler særligt om tre ting: Kvinders aktive hjerne, hormoncyklus og den kulturelle forskel på mænd og kvinder – the mental load, fortæller Laura og tilføjer: "Kvinder har en mere kompleks aktiv hjerne. Det er målt i kvinders hjerner. Vi kan multitaske mere, så vi kan blive mere udmattede mentalt."

Udover en meget aktiv hjerne, der har brug for ekstra hvile og restitution, så har vi kvinder også en hormoncyklus, der er ret afgørende for vores søvnbehov. Op til og under vores menstruation har vi brug for mere søvn. Her falder vores sexlyst som regel også. Efter vores menstruation og op til vores ægløsning stiger vores energiniveau til gengæld og ofte også vores sexlyst.

Til slut mener Laura også, at den kulturelle forskel mellem mænd og kvinder spiller en rolle i kvinders behov for mere søvn end mænd: "Kvinder har – i mange tilfælde - flere opgaver end mænd. Vi går på arbejde lige som mænd, men samtidig har vi i mange tilfælde flest opgaver i hjemmet."

Én ting er selve de praktiske opgaver, men Laura mener også, at 'the mental load' skal tages i betragtning her. Det vil sige, at kvinder har langt flere opgaver at tænke over end mænd og derfor bruge energi på at huske og planlægge.

Hør søvneksperten forklare, hvor meget søvn man skal have:


Hvad er 'The mental load'?

The mental load er det usynlige arbejde, som der skal gøres i hjemmet og dagligdagen. Kulturelt set har kvinder haft de fleste opgaver i hjemmet, men flere og flere mænd involveret i dag mere aktivt i opgaverne i hjemmet. Undersøgelser viser dog stadig, at kvinder står for de fleste opgaver i hjemmet.

Blandt disse opgaver er der de usynlige opgaver, den mentale huskeliste. Det kan handle om at regne ud, hvornår der skal gøres hvad. At tænke planlægning ind, huske på familiemedlemmers fødselsdage, tilmelde børnene sommerlejren og huske, hvem der kan lide hvad i madpakken.

Berøring kan give mere lyst til sex og bedre søvn

Massage, kæleri og nusseri giver ifølge Matas' undersøgelse en højere lyst til sex blandt de adspurgte kvinder. Det bakker Laura op om. Kram og berøring hud mod hud frigiver oxytocin, der er kendt som vores kærlighedshormon. Det giver os en større lyst til sex. Det giver os til gengæld også ro i kroppen og nemmere ved at sove.

Så hvis du har sex med meget kærlig berøring, kan det sagtens hjælpe dig med at slappe mere af og få en bedre søvn.

Når vi får udløsning under sex, bliver der frigivet oxytocin og endorfiner. Oxytocin er vores kærlighedshormon, mens endorfiner er kroppens eget smertelindrende og afslappende hormon. Frigivelse af de to hormoner vil få os til at være mere afslappede og tilpasse, og det kan give os en bedre nattesøvn.

Men det kræver en udløsning i form af en orgasme, og det er ikke selvskrevet ved sex – i hvert fald ikke for kvinder.

Kilde: Matas Sundhedsbarometer 2023
Kilde: Matas Sundhedsbarometer 2023


Her er sexologens bedste tips til mere intimitet

"I stedet for at tænke mere lyst, så arbejd på at bevare intimiteten." Det er Matas' egen sexolog og parterapeut Cathrine Katzmanns bedste råd til perioder, hvor der er søvnunderskud, og sexlysten ikke er så høj.

Sex ikke behøver at være "den fulde pakke" hver gang. Hvordan kan I være intime på en anden måde, der måske ikke kræver den samme energi?

Berøring: Berøring, læg i ske og nusseri kan være gode måder at få noget intimitet ind i forholdet i en hverdag med søvnunderskud. "Mange par siger, at de nærmest kun er intime, når de har sex," fortæller Cathrine.

Rosende ord: I kan være ekstra opmærksomme på at sige rosende ord og tilkendegivelser til hinanden. "Hvor er vi gode forældre", "jeg elsker dig", "jeg tænker på dig" eller "jeg tænker på dig, men det betyder ikke, at vi behøver være seksuelt sammen i dag".

Legetøj med blide berøringer: Blide berøringer vækker sanserne og kan give lyst. Måske skal I eksperimentere med at have dage, hvor I rører hinanden med enten fingrene eller måske legetøj, uden at det skal være den helt store pakke. Smooch fra Klub Venus simulerer eksempelvis oralsex, hvilket kan føles rart og intimt.

Våde kys: Der er forbindelse fra tungen ned til livmoderen, så våde kys med tungen kan give mere lyst til sex. Det betyder ikke, at når vi så tungekysser, så er det optakt til sex, men det kan være med til at få intimiteten langsomt tilbage.

Snak om det: Italesæt det. Prøv at sige: "Jeg vil måske gerne have sex i dag. Hvad hvis vi går i seng klokken 20 i aften?" Så er klokken pludselig ikke 22 og sengetid. Men husk, at det altid er okay at sige, at lysten ikke er der i dag, selvom I har aftalt det.

Uforløst sex uden orgasme kan give dårligere søvn

"Mænd bruger i højere grad sex til at slappe af, mens kvinder skal slappe af for at have sex. Der er vi ikke på lige fod," forklarer Laura. Men hvordan hænger det sammen?

95 % af alle mænd, der lever i et heteronormativt forhold (er partner med en kvinde), får orgasme under sex og får de gode bivirkninger af udløsningen. Til sammenligning er det kun 65 % af alle kvinder, der lever i et heteronormativt forhold (er partner med en mand), der normaltvis får en orgasme ved samleje. Forskellen mellem hvor ofte mænd og kvinder får orgasmer ved samleje, kaldes orgasme gappet.

Orgasme gappet betyder i den her sammenhæng, at der er rigtig mange kvinder, der ender uforløst efter sex, og det giver det modsatte af god nattesøvn. "Når vi ender uforløste efter sex, føler vi os mere vågne og aktive. Vi udskiller kortisol, som er kroppens stresshormon, fordi vores urinstinkt siger til os, at vi skal ud og have forløsning i form af orgasmen," forklarer Laura.

Læs mere om orgasme gappet i artiklen om orgasmer her.


Lauras 5 råd til mere sexlyst og bedre søvn

1. Hold regelmæssige sengetider: Stå op på det samme tidspunkt hver dag og gå i seng på det samme tidspunkt hver dag. Når vi ikke har en klar døgnrytme, reduceres vores melatonin i kroppen og vores hormoner kommer ud af balance, og det vil sige mindre lyst til sex.


2. Få morgenlys: Ud og få morgenlys 30-60 minutter før klokken 12. Vi indrammer vores døgnrytme, og lys hjælper på vores humør. 8 – 10 % af os danskere lider af vinterdepression, og et dårligt humør giver os kun mindre lyst til sex.


3. Motion før klokken 12: Få din motion ind fra morgenstunden, og du kan jo slå to fluer med et smæk og gøre det i dagslys udenfor. Undgå gerne hård motion om aftenen, da det øger din adrenalin og kan gøre det sværere at falde i søvn.


4. Et optimalt søvnmiljø: Der skal være cirka 18 grader, meget mørkt og stille, og så må du kun bruge sengen til sex og søvn. Ingen telefon i sengen, ingen spisning eller boglæsning.


5. Koffein – et quick fix: Et lille quickfix råd her til slut. Undersøgelser viser, at koffein kan have positiv indvirkning på sin sexlyst, fordi du bliver mere alert. Koffein øger desuden blodgennemstrømningen, hvilket kan være godt til at give et boost til lysten i kønsorganerne. Men, men, men. Det er ikke godt for din søvn. Så overvej lige, om koffeinboostet til sexlyst skal være inden sengetid, eller om det kan være et boost til weekendsex midt på dagen?

Om eksperten

Laura Kanadel, MSc, er certificeret søvnvejleder samt stifter af The Sleep Institute i Rungsted Kyst, nord for København. Hun arbejder med søvnvejledning og træning af private klienter og virksomheder. Hun har bred erfaring indenfor søvnvejledning samt formidling af gode sundheds vaner. Her hos Matas.dk guider hun og hjælper med viden omkring god søvn, god livsstil samt generel fysisk og mental sundhed, der understøtter en god nats søvn.

Du kan læse mere om Laura Kanadel og The Sleep Institute på www.thesleepinstitute.co

Placeholder Image

Produkter til din søvn og intimitet:

UNIQ Luksus Sovemaske
UNIQLuksus Sovemaske
Bedømt 3.3 ud af 5 stjerner, 3 anmeldelser
Pris: 151,96 kr.Prisen gælder ved køb af 2 produkter fra samme kampagne
Uden kampagne: 189,95 kr.
Nygaard Sovemaske Sort
Sort
NygaardSovemaske
Bedømt 3.8 ud af 5 stjerner, 158 anmeldelser
Pris: 42,36 kr.Prisen gælder ved køb af 2 produkter fra samme kampagne
Uden kampagne: 52,95 kr.
BioEars Silikonørepropper 3 par
3 par
BioEarsSilikonørepropper
Bedømt 4.3 ud af 5 stjerner, 6 anmeldelser
Pris: 97,95 kr.
Quies MINI Ørepropper 3 par
Kun online
3 par
QuiesMINI Ørepropper
Bedømt 4.8 ud af 5 stjerner, 5 anmeldelser
Pris: 35,16 kr.Prisen gælder ved køb af 2 produkter fra samme kampagne
Uden kampagne: 43,95 kr.
Naturlig Afslapningsmassageolie 100 ml
100 ml
NaturligAfslapningsmassageolie
Pris: 51,96 kr.Prisen gælder ved køb af 2 produkter fra samme kampagne
Uden kampagne: 64,95 kr.
Joan Ørting Massageolie 200 ml
200 ml
Joan ØrtingMassageolie
Pris: 119,96 kr.Prisen gælder ved køb af 2 produkter fra samme kampagne
Uden kampagne: 149,95 kr.
Klub Venus Smooch Suction Vibrator Nude
Nude
Klub VenusSmooch Suction Vibrator
Bedømt 3.0 ud af 5 stjerner, 1 anmeldelser
Pris: 359,96 kr.Prisen gælder ved køb af 2 produkter fra samme kampagne
Uden kampagne: 449,95 kr.
Klub Venus Smooch Suction Vibrator Cherry
Cherry
Klub VenusSmooch Suction Vibrator
Pris: 359,96 kr.Prisen gælder ved køb af 2 produkter fra samme kampagne
Uden kampagne: 449,95 kr.
Portræt af smilende, lysnhåret kvinde
Af Amalie Kaaris Lund

Person i pink t-shirt, der forsøger at lukke et par stramme cowboybukser.
Velvære
Søvn
Sundhed

Osteopaten guider: Hormonbalance

En person med krøllet hår sidder på gulvet iført en lys, ribstrikket langærmet top og sorte trusser. Personen kigger mod kameraet.
Velvære
Søvn
Sundhed

Stofskifte: Alt du skal vide

En ældre mand med hvidt hår drikker af en sølvfarvet metalflaske. Han bærer en lyseblå ærmeløs trøje.
Søvn
Træning
Sundhed

Osteopaten guider: Alt du skal vide om longevity

En person med rødt hår og fregner læner sit hoved mod skulderen af en person med mørkt, krøllet hår og fregner.
Seksuel velvære
Velvære
Sundhed

Hvad er tantra massage?

Gravid kvinde smiler og løfter sin lyserøde striktrøje for at vise maven.
Graviditet & efterfødsel
Træning
Baby & Forældre

Bækkenløsning: Sådan lindrer du smerterne

En kvinde med langt lystbrunt hår og en lyseblå skjorte, der kigger opad.
Velvære
Søvn
Sundhed

Alt, der er værd at vide om hovedpine

tigerspring_topbanner_2.jpeg
Barnets sundhed
Søvn
Baby & Forældre

De 10 tigerspring: Sundhedsplejersken guider

En mand med gråt hår og hvid t-shirt holder begge hænder på maven.
Medicin & pleje
Velvære
Sundhed

Alt du skal vide om hæmorider

En kvinde med lysebrunt hår iført en hvid ærmeløs top, der trækker let i halsudskæringen.
Seksuel velvære
Medicin & pleje
Sundhed

Vivag: Intimpleje i overgangsalderen

En person holder to pink b.tan 'Glow Your Own Way' og 'Glow me the glow down' hudplejeprodukter op mod en blå himmel.
Velvære
Kropspleje
Hudpleje

Sådan påfører du selvbruner

En person hælder gule piller fra en hvid beholder ned i sin håndflade.
Kosttilskud
Velvære
Sundhed

Bliv klogere på magnesium

Kvinde med lukkede øjne, der hæver den ene hånd til panden og den anden til baghovedet, muligvis oplever varme eller ubehag.
Velvære
Træning
Sundhed

Overgangsalder: 3 gode råd til at mindske hedeture

En person i en lyserød ribstrikket top og cremefarvede shorts ligger på siden med lukkede øjne.
Velvære
Træning
Sundhed

TENA guider: Bliv klogere på inkontinens

hånd med vitaminpiller
Kosttilskud
Velvære
Sundhed

Få dine omega-3 fedtsyrer med Stribernes Fiskeolie

En person pudser sin næse i et hvidt lommetørklæde med lukkede øjne.
Medicin & pleje
Velvære
Sundhed

Løber næsen, og kradser det i halsen?

En kvinde med blondt hår og pink trøje, der holder hænderne på hovedet.
Velvære
Mental sundhed
Sundhed

Kom godt fra start i 2026

hånd med vitaminpiller
Kosttilskud
Velvære
Sundhed

Kosttilskud og sunde vaner i solskinsmånederne

En kvinde med lukkede øjne og hånden på brystet, iført en lyserød t-shirt.
Kosttilskud
Velvære
Sundhed

Alt du skal vide om mælkesyrebakterier

Person i pink t-shirt, der forsøger at lukke et par stramme cowboybukser.
Søvn
Velvære
Sundhed

Osteopaten guider: 5 gode råd til tarme i balance

En smilende kvinde i blåt sportstøj holder en krukke med balsam og skærmer øjnene mod solen.
Søvn
Mental sundhed
Sundhed

Ekspertens bedste tips til lysterapi om vinteren

Find receptmedicin og et større sortiment af håndkøbsmedicin hoswebapotek