The Ordinary er for hudplejeelskere, hvad bland-selv-slik er for biografgængere: En fantastisk mulighed for at skabe den perfekte sammensætning af ingredienser og effekter, som giver den helt rigtige virkning. Hudpleje fra The Ordinary kan måske virke som en uoverskuelig verden lige i starten, men faktisk er den det stik modsatte – for det, du ser, er det, du får. Med The Ordinary kan du målrette din hudplejerutine til uren hud, til tør hud, mod anti-age eller noget helt fjerde. I denne artikel guider vi dig til fem fantastiske produkter fra The Ordinary, som giver dig lidt af det hele.
Step 1: Squalane Cleanser
Den gode hudplejerutine starter altid med en grundig afrensning af huden. Alle makeuprester, snavs og skidt skal væk fra huden, så plejeprodukterne kan trænge ordentligt ind.
The Ordinarys Squalane Cleaner er et skånsomt og effektivt renseprodukt, som indeholder koldpresset chiafrøolie, der med en beroligende effekt på huden sikrer, at cleanseren fungerer til alle hudtyper – også sensitiv og tør hud. Desuden er The Ordinarys fugtgivende renseprodukt også vegansk og parfumefrit.




































