I denne artikel dykker vi ned i, hvad Gua Sha er, hvordan du bruger massage-formen, samt hvilke olier der er bedst, når du skal lave din daglige Gua Sha-massage.
Hvad er Gua Sha?
Gua Sha sten er et traditionelt, kinesisk healingsredskab, der er blevet brugt i flere tusinde år. ’Gua’ betyder ’at skrabe’, og ’Sha’ betyder ’rødme’. Det er ikke uden grund, at det er blevet populært, også her i vesten, da regelmæssig Gua Sha massage forbedrer blodcirkulationen, giver fornyet glød i huden, reducerer rynker og giver en mere ensartet hudtone. Man skraber også på huden for at fjerne affaldsstoffer, spændinger og smerter.
Hvor ofte skal man lave Gua Sha-massage?
Det er selvfølgelig op til dig selv, hvor ofte du har lyst til at lave din massage. Men en god tommelfingerregel er, at du starter med at gøre det fem gange i ugen, indtil du begynder at se resultater. Så kan du godt nøjes med tre gange i ugen fremadrettet. Men det er selvfølgelig helt op til dig selv, hvad du har lyst til.
Kan man lave Gua Sha-massage på kroppen?
Du kan sagtens lave Gua Sha massage på kroppen. Det er eksempelvis dejlig behageligt på arme og lår efter en træning, da det hjælper musklerne med at slappe af. Her vil vi dog anbefale, at du bruger en olie til kroppen, når du skal udføre massagen.