Hvad kan du selv gøre?
Som nævnt tidligere i artiklen, er der (desværre) ikke nogen nem og hurtig løsning på det, når håret fælder eller knækker. Det bedste, du kan gøre i situationen, er pleje, pleje og atter pleje. Når det handler om skadet hår, har det brug for, at du værner om det bedst muligt. Her er fem gode tommelfingerregler, du kan tænke over, hvis du synes, dit hår har tendens til at knække eller fælde.
1: Pas på med varmen. Høje temperaturer er skadelige for håret, så prøv at undgå varmeredskaber så vidt muligt. Husk altid at bruge en god varmebeskyttelse, når du alligevel skal bruge føntørreren.
2: Den skånsomme vask. Hårvasken har en udtørrende effekt på håret, så derfor kan det være fint at droppe den daglige hårvask og i stedet nøjes med at vaske håret et par gange om ugen. Brug desuden produkter i badet, der passer til din hårtype og plejer håret i dybden – og så husk conditioner.
3: Overvej dine farver. Det kan være sjovt at lege med sit udtryk, både når det kommer til makeup og hårfarver. I forhold til sidstnævnte, kan det dog være smart at overveje en ekstra gang. Farvning kan svække håret en del, så overvej grundigt, om farven er rigtig, inden du får behandlingen udført.
4: Lad lokkerne flyve frit. Du må selvfølgelig gerne sætte håret op, hvis du holder af en høj hestehale eller en yndig knold, men hvis håret konstant sættes stramt op, strækkes håret, hvilket giver risiko for brud i længden.
5: Brug olie. En god hårolie giver fugt og beskyttelse til håret og kan hjælpe med dets regenerering. Er dit hår tørt og skadet, er det altid en anbefalelsesværdigt at bruge en plejende hårolie. Herunder sætter vi fokus på en hårolie, som har alle de nærende fordele, men samtidig beskytter mod ophobning af skadelige metalpartikler i hårstråene.