Mamma univers
I denne artikel sætter vi fokus på håret og hovedbunden. Når hormonerne svømmer rundt i kroppen, kan det skabe lidt uorden. Hormonerne kan være skyld i, at vi til tider kan se os i spejlet og ikke helt forstå, hvorfor vi pludselig er begyndt at lide af fedtet hovedbund eller øget hårvækst. Jeg kan trøste dig lidt med, at du ikke er alene, vi er mange, som står eller har stået i samme situation. Jeg kan give dig et par tips.
Forandringer i håret er normalt
Mange gravide oplever, at håret opfører sig anderledes under graviditeten. Nogle får krøller, andre får kraftigere hår, mens andre igen oplever, at deres hår bliver tyndere. Det er meget forskelligt, hvordan kroppen reagerer.





























