Det er en ganske almindelig tilstand i huden, som mange kvinder oplever fra tid til anden. Det har tendens til at sætte sig omkring næse og mund, for nogen nærmest som en maske, og det er en tilstand som der findes lægemidler for. Men jeg har aldrig oplevet det, før jeg blev gravid. Og nu har jeg døjet med det i begge mine graviditeter. Især her i anden omgang, hvor det har været endnu mere ’udbredt’ i ansigtet, omkring næsefløjen og omkring munden. Træls!
Huden betyder pokkers meget for selvfølelsen
For pludselig får at mærke, hvor meget en rimelig ensartet hud faktisk betyder for selvtilliden.
Huden betyder så pokkers meget for selvfølelsen, for hvordan vi møder verdenen og hvor oprejst pande vi har, når vi går ud af døren. Det har generet mig en del, for det sidder jo også durk midt i ansigtet.
Men nu synes jeg endelig at have fået styr på det.
Jeg har tendens til tør hud. Du ved, følelsen af at huden strammer, når man kommer ud af badet, ind til jeg får creme på. Kender du det? Så har du hud ligesom mig. Hvis du til gengæld ikke helt ved, hvilken hudtype du har, så kan det være godt givet ud at prøve at få en hudbehandling hos en rigtig dygtig dermatolog, så han eller hun kan sende dig på rette vej. For din hudplejerutine skal passe til din hudtype. Din fedtede hud kan være i en proces, hvor den i virkeligheden overproducerer fedtet i huden, hvis du går lidt for meget til den med skrappe eller udtørrende produkter - det bliver nærmest selvforstærkende. Hvis du har normal hud men bruger cremer beregnet til tør hud, så vil du måske opleve din hud blive fedtet. Det skal ikke være nemt - men raketvidenskab er det altså heller ikke. Og din hud ændrer også behov med alderen, så hvis du har kørt den samme rutine i ti år, så er det måske på tide at se den i sømmene?
Der findes produkter, som kan hjælpe dig med det meste! Uanset hududfordring eller behov. Men det kan godt være nødvendigt at få en hjælpende hånd med at sende dig i rette retning.
Tilbage til min liiidt tørre hud.
Morgen og aftenrutine
Min steps er næsten ens morgen og aften. Om morgenen elsker jeg at gøre en vaskeklud våd i iskoldt vand og så komme den på huden. Her masserer jeg let, så jeg både for øget blodcirkulationen og fjernet de døde hudceller. Herefter: En mist. En mist danner ligesom en lille fugtlomme under dit serum. Og det er nemlig det næste skridt. Et serum. Det er en lille koncentreret sag, som lige skal have lov at sidde og trænge ind, så jeg børster tænder imens. Og så kommer dagcremen på. Gerne med lidt SPF i.













