Når en boomer og en Gen Z-repræsentant igen har sat sig i den brandvarme sauna, bliver snakken åbnet op for ensomhed og fællesskaber. Selvom de to generationer ikke oplever ensomhed på samme måde, er de helt enige om,, at en stigende ensomhed blandt unge er et samfundsproblem, der formentlig bunder i en mangel på fysiske fællesskaber. Men hvordan de to generationer hver især oplever deres ensomhed, er de ikke enige om. Læs med her hvor fordomme mødes på tværs af generationerne.
”Jeg er egentlig ret god til at være alene, så hvad roden til ensomhed er, det ved jeg ikke 100%.”
- Malaika Mosendane, 23 år
23-årige Malaika føler sig, ligesom knap 600.000 andre danskere ensom til tider. Hvad det bunder i, er hun ikke helt klar over, men særligt når hun er sammen med andre mennesker, kommer ensomheden snigende. Malaika oplever typisk følelsen i samtaler med ’tomme kalorier’, fordi de er overfladiske og tomme. Til trods for det, vil Malaika ikke gå glip af noget, og siger måske i virkeligheden for meget ja til arrangementer, hun ikke har lyst til. Om det er en frygt for at gå glip af noget, herunder den såkaldte FOMO (Fear of Missing Out), eller om det bunder i, at det er blevet sværere at skabe relationer, der ikke er funderet på og båret af sociale medier, er Malaika ikke klar over. Kirsten mener til gengæld, at de unge selv har et valg og et ansvar for deres ensomhed, hvortil en start er at pleje de fysiske relationer.
”På de sociale medier kan du filme, når det ser bedst ud, men hvis de sidder i en lang samtale med en veninde, og hun er god, så kan hun jo nok se om du holder en facade.”
- Tina Theilgaard, 66 år
Kirsten mener altså, at der er en anden nærhed, når vi undgår de digitale samtaler. En nærhed som er essentiel, hvis vi skal komme samfundsproblemet om ensomhed til livs. Generelt oplever Kirsten, at der er alt for lidt fysisk kontakt, som ellers er nødvendigt fordi vi er flokdyr. ”De fysiske fællesskaber kan jo noget helt andet”, udtaler Kirsten i podcasten. Hun forsøger selv at være god til at snakke med fremmede i metroen og oplever, at folk bliver glade og opsøgende, når det sker. Malaika, synes omvendt, at det kan være en akavet situation, men hun oplever samtidig at det er skræmmende at kigge rundt i metroen og udelukkende se bøjede nakker i en fælles form for ensomhed. For Malaika kan følelsen af ensomhed ramme alle steder.
”Sådan pludselig at føle sig enormt ensom eller sådan enormt alene i en verden af mennesker, der lader til udadtil at godt kunne finde ud af det eller godt at kunne samles om noget”
- Malaika Mosendane, 23 år
Svedige facts
"Ensomhed, det er et kæmpe samfundsproblem. Undersøgelser viser, at konsekvenserne ved ensomhed det kan være lige så alvorlige som f.eks. rygning og blandt andet risikoen for hjertekarsygdomme, alzheimers, depression, forhøjet blodtryk, søvnforstyrrelser og andre livstruende sygdomme. Det kan faktisk også føre til angst, stress og depression. Det er vigtigt at understrege, at det kan ikke være helt ualmindeligt at man en gang i mellem føler sig ensom – også selvom man har tanker, man kan dele med en ven. Så kan der også være nogle ting som man bliver nødt til at bære selv, og der er også ting, som andre ikke kan tage væk fra en.
Man kan føle sig ensom f.eks. i en overgangsperiode, når man skifter job eller skole indtil relationerne er på plads. Men man har også mange forskellige relationer i sit liv. Hvis man har et par enkelte gode venner, så har man relationer man kan dele livet med. Og det er også naturligt, at relationer både starter og slutter igen. Den bedste måde at komme ud af ensomhed på, det er at søge ind i fællesskaber. Det at få en god ven, det kræver ret meget tid og også opmærksomhed. Man bliver ikke bedste venner fra første dag f.eks. til badminton, men det at deltage i et fællesskab kan reducere den her ensomhedsfølelse. Og så skal man huske, at det man savner fra en ven, det skal man faktisk også selv være villig til at give.”
- Anna Bjerre, GirlTalk
Malaika beskriver sin ensomhedsfølelse som en melankolsk tilstand som kan tage over, hvor hun har lyst til at række ud, men ikke ved hvem hun skal række ud efter. Forskning viser, at 22% af 16-24-årige ofte føler sig ensomme. Ligesom Malaika, kan det måske bunde i, at vi i dag er sammen på en anden måde end vi tidligere har været. Men hvad er løsningen på det?
”Jeg tror ikke at der er en endegyldig løsning på ensomheden. Jeg tror, det er bedre at acceptere, den er der, end at skubbe den væk”
- Malaika Mosendane, 23 år
Om de to generationer formår at komme frem til både en forståelse af det definerede samfundsproblem, og om de formår at nærme sig hinanden på trods af den til tider uoverstigelig generationskløft, kan du høre i dette afsnit. For er vi blevet for fysisk distanceret, og var det nemmere at undgå ensomhed i gamle dage? Lyt med!
Podcasten er et samarbejde med ALT for damerne, hvor Josefine Stork i 12 afsnit har inviteret en boomer og en Gen Z-repræsentant ind i den brandvarme sauna til snakke om alt det, der normalt skiller generationerne ad.
