Mere indhold
Andre læste
Fysisk aktivitet: Mentale og fysiologiske fordele
Fysisk aktivitet gavner både krop og sind. Sundhedsmyndighederne anbefaler 150 minutters moderat aktivitet om ugen, fordelt over flere dage. Mere er bedre – men 150 minutter er et godt minimum. Alligevel viste en undersøgelse fra 2021, at hele 58 % af voksne danskere ikke lever op til anbefalingen. Vi har samlet, alt du skal vide om de mentale og fysiologiske fordele ved fysisk aktivitet i artiklen her.
Fysiologiske sundhedsfordele
Fysisk aktivitet sætter gang i en lang række biologiske processer, der har direkte betydning for kroppens funktion – både her og nu og på lang sigt. Det handler ikke kun om bedre kondition, men om hele kroppens evne til at fungere optimalt.
Hjertesundhed og kredsløb
Konditionstræning som kan være løb, cykling eller andet der får pulsen op i længere tid, har fordele for hjertet og kredsløbet. Hjertet er ligesom kroppens andre muskler, og udvikler sig i takt med at det bliver trænet og brugt. Dette vil gøre, at hjertet og kredsløbet bliver stærkere, og mere effektivt.
Stofskifte og hormonbalance
Fysisk aktivitet hjælper kroppen med at regulere blodsukkeret og gør den bedre til at udnytte den energi, du får fra maden. Når du bevæger dig, øges insulinfølsomheden, hvilket betyder, at kroppen lettere optager sukker fra blodet. Derudover påvirker motion hormoner som leptin og ghrelin, som styrer appetit og mæthed. Selv let træning har en positiv effekt på kroppens indre balance.
Muskler, knogler og led
Fysisk aktivitet, både styrketræning og konditionstræning, gør musklerne stærkere og hjælper med at opbygge og vedligeholde sunde knogler og led. Når du bevæger dig – f.eks. ved gang, løb eller styrketræning – reagerer kroppen ved at tilpasse sig og blive mere robust. Leddene bliver mere smidige, og bindevævet omkring dem styrkes, hvilket kan forebygge stivhed og ubehag. Samlet set gør regelmæssig træning kroppen mere modstandsdygtig og velfungerende i hverdagen. Disse tilpasninger er vigtige både for præstation og for at bevare mobilitet og stabilitet gennem hele livet.
Immunforsvar
Fysisk aktivitet støtter immunforsvaret ved at sætte gang i kroppens naturlige processer. Bevægelse øger blodgennemstrømningen og aktiverer systemer i kroppen, der hjælper med at holde balancen og sikre, at kroppen fungerer effektivt. Når du er regelmæssigt aktiv, bidrager det til, at kroppen er i god form – også indefra.
Mentale sundhedsfordele
Psykisk og fysisk sundhed hænger tæt sammen. Når kroppen aktiveres, sker der markante ændringer i hjernens kemi, struktur og funktion – ændringer der både kan mærkes med det samme og på længere sigt.
Bedre humør og hormonbalance
Først og fremmest vil der være en positiv effekt på humøret og hormonel balance, når fysisk aktivitet er involveret. Motion stimulerer udskillelsen af flere såkaldte “feel-good” stoffer. Det kan f.eks. være endorfiner, som giver en følelse af eufori og velvære - det som mange kalder for “runners high”. Det er også serotonin og dopamin, som regulerer humøret, motivationen og belønning - som er afgørende for både trivsel og afhængighedsregulering, i den gode forstand. Et sidste vigtigt hormon er cortisol, som bliver sænket - og da det er kroppens primære stresshormon, så vil det gøre dagligdagens pres og krav lettere at håndtere.
Kognition og hjerneudvikling
Fysisk aktivitet har også en positiv effekt på hjernen og den måde, vi tænker og lærer på. Når du bevæger dig regelmæssigt, bliver hjernen bedre til at arbejde og tilpasse sig. Det kan gøre det lettere at huske ting, lære nyt og løse opgaver i hverdagen. Motion giver kort sagt hjernen bedre arbejdsvilkår.
Bedre søvn
Motion har en direkte og positiv effekt på søvnkvaliteten. Du sover typisk dybere, falder hurtigere i søvn og oplever færre opvågninger. Dette skyldes bl.a. en bedre regulering af melatonin – kroppens naturlige søvnhormon.
OBS: Undgå intens træning lige før sengetid – det kan overstimulere kroppen. Afslut helst træning minimum 2 timer inden, så kroppen når at falde til ro.
Sådan kommer du i gang
Du behøver ikke starte med lange løbeture eller abonnement i et træningscenter. Det vigtigste er at komme i gang – og gøre det kontinuerligt. WHO anbefaler 150 minutters moderat aktivitet om ugen, f.eks. 30 minutter om dagen fem dage om ugen. Allerede her ses der sundhedsmæssige gevinster.
Kombinér gerne forskellige typer aktivitet:
- Aerob aktivitet (gåture, cykling, løb): godt for hjerte og kredsløb
- Styrketræning (kropsvægt, vægte): styrker muskler og knogler
- Balance og fleksibilitet (yoga, tai chi): forebygger skader og fremmer kropsbevidsthed
- Udendørs træning: dagslys og natur har ekstra positiv effekt på humør og motivation
Start med realistiske mål – og vælg noget, du faktisk kan lide. Motion skal ikke føles som straf. Overvej at træne sammen med andre for støtte og øget glæde.
Hvem er fysisk aktivitet for?
Fysisk aktivitet er for alle. Det kan tilpasses alder, helbred og livssituation – og effekterne er tydelige hele livet igennem.
Børn og unge: Udvikler motorik, sociale færdigheder og psykisk trivsel. Faktisk anbefales det, at børn og unge er fysiske aktive mindst 60 minutter hver dag samt styrke musklerne mindst tre gange om ugen (reference).
Voksne: Reducerer stress, øger energi og forbedrer fokus i arbejds- og privatliv (reference). Hos voksne anbefales det at lave aktiviteter der styrker musklerne, mindst to gange om ugen.
Ældre: Bevarer styrke, balance og selvstændighed – som kan være med til at forebygge faldskader. Det anbefales at træne balance og bevægelighed mindst tre gange om ugen samt muskelstyrkende aktiviteter to gange om ugen (reference).
