Hudpleje til alle aldre: Vi guider til Plaisir

Jeg husker tydeligt at være 14 og have en hud, der reagerede i øst og vest og fik bumse-udbrud uden varsel. Nu er jeg 30, min hud har lagt bumserne bag sig, men er til gengæld blevet meget sensitiv. Og jeg tør godt vædde med, at spoler jeg 20 år ud i fremtiden, ja så er det en hud med helt tredje behov, jeg står med.
For huden ændrer sig alt afhængig af, hvor man er i livet. Vi kommer alle til at opleve forskellige faser, hvor huden har forskellige behov. Men med Plaisirs hudpleje behøver du ikke lede særlig meget længere for at finde hudpleje, der passer til netop dig og din hud – for de har udviklet produkter, der passer specifikt til de forskellige alderstrin. Læs med her, så tager jeg dig gennem de forskellige serier, Plaisir har udviklet.

Den unge hud på 15 – 25
Fedtet T-zone, bumser og en hud, der bare ikke er til at forudsige. En yngre hud kan give mange udfordringer, som kan være svære at komme til livs. I de første teenageår opstår problemer med uren hud oftest på grund af, at hormonniveauet stiger i puberteten, hvilket fører til mere fedt og talg i huden, som kan give bumser og urenheder. For nogen hænger det ved ind i 20’erne – for andre kan det vare endnu længere.
Kan du nikke genkendende til den her hudtilstand? Så kan det være, at du skal kigge efter Plaisir Young Skin serien, som er parfumefri og skræddersyet til en yngre, fedtet hud.
Plaisir Young Skin
Jeg vil anbefale dig, at du prøver Plaisirs Fix It T-Zone serum, som er perfekt til at forebygge den urene hud, da den både eksfolierer, fugter og virker cellefornyende.
Et effektivt serum skal selvfølgelig følges op af en god creme. Med Plaisirs No Shine Oil Free Gel får du en oliefri ansigtsgel, som beroliger huden og samtidig fugter og mindsker fedtproduktionen i huden.
Jeg har ikke selv uren hud mere, men jeg ville helt sikkert have nydt godt af den her serie, da jeg var yngre. Det har dog ikke holdt mig fra at prøve seriens produkter gennem tiden. Personligt knus-elsker jeg deres Clear Up Face Mask, som jeg oplever holder min hud ren og frisk. Jeg bruger den cirka en gang om ugen for at holde urenheder nede – den indeholder nemlig kaolin-ler, der absorberer sebum og andre fedtstoffer fra huden, så huden lettere kan ånde.

Hudpleje til 25+
Den teenage-prægede hud har så småt lagt sig, og du har brug for god og nærende hudpleje, som kan give din hud de bedste betingelser. Lyder det som dig? Så er det Plaisirs 25+ serie, du skal kigge efter. Jeg har personligt været meget glad for denne serie i mine slut 20’ere, da den også fås i en parfumefri version. Så når jeg har vidst, at min hud har haft brug for beroligende hudpleje, som kunne få den tilbage til sit bedste udgangspunkt, så har jeg klikket denne serie i kurven.
De nyeste skud på stammen fra Plaisir
Jeg er selv helt vild med, at man nu kan få hudplejeprodukter fra Plaisir, som er til os der gerne vil være på forkant med rynkerne og de fine linjer, men alligevel ikke er helt commited til anti-age endnu.
Det kan du nemlig få - sammen med mange andre gode ting, som f.eks. fugt, pleje og solbeskyttelse - i den nyeste serie Intensive Moisture, som indeholder en dagcreme og en natcreme.