Nye krukker i Matas sikrer 30% mindre plastikbrug

Produktionen af plastik er eksploderet i løbet af de sidste 50 år. Det er en vigtig del af den globale økonomi men medfører desværre også en række konsekvenser for vores sundhed og miljø, hvor verdenshavene lige nu bøder hårdt. Plastik er på nuværende tidspunkt uundgåeligt i vores samfund, men der er heldigvis mange gode plastreducerende tiltag i gang rundt omkring.
Nye krukker reducerer plastikforbruget
Matas gør sit for hele tiden at udvikle nye bæredygtige tiltag i takt med ny viden indenfor miljø. Nyeste initiativ er den nye emballage til Matas’ nye generation af ansigts- og kropspleje i Stribesortiment. Her bliver der bl.a. anvendt krukker, der reducerer plastikforbruget med op til 30% per krukke - men med samme mængde indhold. Den nye krukke til fx Mild Bodycreme er enkeltvægget fremfor dobbeltvægget, der giver en stor reduktion af plastik.
Med relanceringen af Striberne har der samtidig været stort fokus på funktionalitet og hygiejne i emballagedesignet. Den nye ansigtspleje er bl.a. rykket over i airless emballager og mange af Striberne inden for kropsplejen har fået en praktisk pumpe. Siden 1995 har Matas desuden haft sit eget unikke retursystem i butikkerne, hvor alle tomme emballager købt i Matas kan returneres og genbruges.