Nøgne sandheder: Tættere på arbejdsliv
”Hvilken type chef vil du helst have”, spørger Josefine Stork de to generationer. Deres svar er bestemt ikke entydige. For imens boomeren, Kirsten, blot vil have en kompetent og faglig dygtig chef, ønsker Gen-Z’eren, Benedikte, samtidig en, der er empatisk og sætter medarbejdernes trivsel i fokus. Men kræver Gen Z generelt for meget af deres arbejdsplads, og bærer de ikke selv en del af ansvaret for deres egen trivsel? Det undersøger vi her med de to generationer i den brandvarme sauna.
Når man søger på arbejdsliv og Generation Z på google, så kommer de første 10 hjemmesider op med råd til, hvordan man som arbejdsplads kan fastholde en generation Z medarbejder. Chefer skal blandt andet være opmærksomme på behovet for udvikling, relationer, fællesskaber, anerkendelse, mening og fleksibilitet. Men hvem er egentlig ansvarlig for medarbejderens trivsel på arbejdspladsen – chefen eller medarbejderne selv? For boomeren, Kirsten, er der ingen tvivl om, hvilke forventninger hun har til sig selv og chefen. |
”Jeg forventede ikke andet af mit arbejde end, at de stillede faglige krav til mig, og at jeg kunne stille de krav, at de honorerede de rammer jeg skulle arbejde indenfor"
- Kirsten Jacobsen, 80 år
Kirsten har absolut ikke brug for en empatisk chef. Hun foretrækker klart, at vedkommende er fagligt dygtig. Josefine spørger hende dertil. ”Er der ikke også brug for empatiske chefer?”, hvortil hun udtaler: ”Til hvad? Ikke til mig. Fordi hvis han er fagligt dygtig, så kan vi tage en faglig diskussion, og så kan jeg gå hjem hos min mand – dengang han levede – og hulke eller mine børn eller mine venner.”
Kirsten søger udfordringer og krav på sin arbejdsplads for motivation, hvorimod Gen Z-repræsentanten, Benedikte, også har brug for empati og sammenhold. Hun synes, at sammenhold og en positiv dynamik er essentielt for en god trivsel.
”Jeg insisterer bare på, at jeg gerne vil være på et arbejdsmarked som kan facilitere et sårbart rum, hvor jeg kan få lov til at sige hvad jeg føler og har behov for, hvor det kan blive anerkendt og mødt"
- Benedikte Raft, 26 år
Men skal følelser egentlig spille en større rolle på arbejdspladsen, eller har Gen Z for mange behov? ”Jeg synes jo trivsel er en dejlig ting. Jeg synes også der er en lille smule vat om antennerne på det, fordi jeg synes, trivsel er noget du skal skabe i dit eget liv med dine nærmeste, og den trivsel du bibringer dit arbejdsplads, den skal sprede sig til dine kollegaer. Du skal ikke forvente at arbejdspladsen laver en statsautoriseret eller en kapitalorienteret trivsel – pynter sig med alle mulige fine ord: regnbueflag osv. og trykker trivsel ind over alle, så det hele bliver til sådan en stor grød. Trivsel er noget hvert enkelt menneske bringer – chef og medarbejder – ind til arbejdspladsen”, udtaler Kirsten i podcasten.
Benedikte anerkender, at trivsel skabes i fællesskab på tværs af medarbejdere og chefer, men hun fastslår dertil, at hun forventer at blive hørt og forstået. Dertil kan hendes chef f.eks. sige: ”’Det lyder rigtig fedt. Jeg hører dig, men vi skal i den her retning nu, og jeg håber du gerne vil være med’, og så kan jeg nikke eller gå min vej”, siger Benedikte i podcasten.
Svedige facts
”For at sikre den gode arbejdsplads som både tilgodeser Generation Z og boomerne, er det vigtigt at fremme en inkluderende kultur som er præget af nysgerrighed, åben kommunikation og respekt for de forskelle, der kan være imellem de to generationer. Og vi skal huske på, at vi alle sammen har noget unikt at byde ind med, uanset hvad for en generation vi kommer fra. Så det handler også om at bruge de forskelligheder aktivt som en måde at ligesom styrke den kollektive intelligens på. Og det kan man gøre ved at bygge bro i stedet for at bygge murer.
Det ville være en rigtig god idé for begge generationer at træne evnen til at lytte samt at være nysgerrig på hinanden – særligt på dem som måske har nogle andre perspektiver og holdninger end en selv. Vi er tilbøjelige til ligesom at søge dem som minder om os selv, så prøv at gøre noget andet og søg dem som kan have nogle andre perspektiver. Og så handler det også rigtig meget om ikke at være bange for uenigheder, for de vil altid opstå. Så i stedet for at frygte dem, så brug dem som katalysator for læring. Vi ser er en tendens til at generation Z i høj grad er meget drevet af det her med at være sig selv, når de går på arbejde, og det betyder også, at kunne vise hvem de er qua deres påklædning – det her med ikke at have for mange restriktioner men også at få lov til at vise deres sande jeg og deres identitet gennem det tøj de vælger at tage på.”
- Signe Bilde Jørgensen, arbejdspolitisk chefkonsulent i Ledernes politiske afdeling
Benedikte har veninder, der bliver anerkendt mere for deres intellekt, når de har briller på, end når de ikke har briller på. ”Og sådan en arbejdsplads har jeg bare ikke lyst til at arbejde på”, udtaler hun i podcasten. Trivsel i hendes øjne handler nemlig om mere end bare positivitet. Det handler om at blive set som den man er og få lov til at fylde med det man er. Og til det har Kirsten kun en ting at sige: ”Jeg har den frygt at de stiller meget store krav til, hvad arbejdspladsen kan gøre for dem”.
Men hvad gør Gen-Z’erne når cheferne ikke anerkender deres behov nok, og hvordan tackler boomeren alle de nye forventninger der bliver lagt på bordet af Benedikte i dagens afsnit? Lyt med og få svaret!
Om boomeren og Gen-Z’eren formår at mødes på trods af den til tider uoverstigelige generationskløft, kan du høre i 12 forskellige afsnit af podcasten, Nøgen sandheder. Podcasten er lavet i samarbejde med ALT for damerne, hvor værten, Josefine Stork, i 12 afsnit har inviteret en boomer og en Gen Z-repræsentant ind i den brandvarme sauna til hede snakke om kontroversielle emner som sexlegetøj, dating, køn, kosmetiske operationer, nøgenbilleder og meget mere. Find alle afsnittene her!
|
