Mette: Meget fint og blødt skandinavisk hår
’’Jeg vil helt sikkert fortsætte med shampooen i nogle måneder!’’.
Sådan føles produkterne i håret:
Shampooen skummer super fint, og der skal ikke bruges super meget. Dufter virkelig godt, men efterlader ikke overdøvende duft i håret.
Hvad gjorde produktet for dit hår?
Jeg har meget fint og blødt, skandinavisk hår fra naturens side, så mit største problem er altid, om håret klasker eller ser fedtet ud efter et døgn (jeg vasker kun hår 2-3 gange om ugen).
Jeg synes, at shampooen efterlod mit hår dejlig blødt og ikke statisk, som mange shampooer til fint hår ellers gør. Det blev heller ikke klasket efter en dag i sommersolen. Jeg synes dog, at balsammen er lidt en anden sag. Da jeg testede med at applikere den i hele året (ikke hårrødderne), føltes mit hår lidt tungt og klasket. Shampooen i sig selv er god nok alene for mit hår, og derfor brugte jeg kun balsammen i spidserne, og det har været nok til at gøre det nemt at børste og se mindre slidt ud.
Jeg vil helt sikkert forsætte med shampooen i nogle måneder endnu, og se, om effekten bliver endnu bedre. Balsammen er jeg mere i tvivl om. Nok mest fordi det ikke er noget, jeg normalt bruger.
Vurdering af produktet fra 1-5, hvor 5 er bedst.
Jeg vil give shampooen en 4, balsam en 3
★ ★ ★ ★ / ★ ★ ★
Sabrina: Normalt langt hår
’’Helt klart et lækkert sæt!’’.
Sådan føles produkterne i håret:
Shampooen er super lækker og drøj i brug. Balsammen er ikke specielt drøj, men den er super god. Jeg er ikke sikker på, der er nogen speciel volumen effekt, men balsammen er i hvert fald ikke tung, så det er positivt.
Hvad gjorde produktet for dit hår?
Jeg synes helt sikkert, det er et lækkert sæt, men ingen mærkbar forskel.
Vurdering af produktet fra 1-5, hvor 5 er bedst.
En stensikker 4’er.
★ ★ ★ ★
Ditte: Normalt fint skandinavisk hår
’’Mit hår føles mere fyldigt’’.
Sådan føles produkterne i håret:
Shampooen er let at anvende og flyder ikke ud i hånden inden påføring i håret. Bruger ikke ret meget til langt hår og skummer rigtig fint ind i håret. Balsammen er let og gør håret let, blødt og nemt at rede ud.
Hvad gjorde produktet for dit hår?
Jeg kan godt lide at lade mit hår lufttørre. Og det har jeg bemærket fungerer super med brug af volumen shampooen. Normalt vil mit hår falde ret meget sammen, da det er glat. Det er selvfølgelig stadig glat, men det føles ikke så fladt, og det føles mere fyldigt, selvom jeg ikke benytter styling produkter.
Vurdering af produktet fra 1-5, hvor 5 er bedst.
4
★ ★ ★ ★
Maja: Normalt kort hår
Testede Multi Shampoo sammen med Volume Balsam.
Sådan føles produkterne i håret:
Shampooen har en virkelig dejlig blød let gele tekstur, som er virkelig skøn og let at fordele i håret. Jeg synes ikke, at man skal bruge meget produkt, men den er heller ikke mega drøj i brug. Men en lille håndfuld på størrelse med en god gammeldags 5’er. Det samme med balsammen. Balsammen er virkelig dejlig nem at skylle ud, så jeg har ikke noget imod at applicere den hele vejen ned i hovedbunden.
Hvad gjorde produktet for dit hår?
Mit hår blev helt rent uden at blive strippet totalt for ”fedt”. Nogle gange kan ens hår føles så rent, at det ikke længere føles blødt. Det, synes jeg ikke, er tilfælde med denne shampoo. Jeg EEELSKER følelsen af ”mint” fra shampooen, der får hovedbunden til at ”ånde”, og som giver en følelse af friskhed efter hårvask.
Jeg synes, at den her shampoo/balsam kombination giver rent hår i ekstremt lang tid. Jeg gik ca. 10 dage uden hårvask, efter jeg havde brugt kombinationen af multi shampoo og volume balsam for første gang, og det var først på 6-7. dagen, at jeg begynde at fedte.
Vurdering af produktet fra 1-5, hvor 5 er bedst.
Klart 5!
★ ★ ★ ★ ★
Sandra: Tykt hår, der krøller, når det har lyst
Testede Multi Shampoo sammen med den Plejende Balsam.
Sådan føles produkterne i håret:
Jeg har tykt hår, som krøller, når det lige har lyst. Det gør også, at jeg til tider, ved sæsonskifte, kan have lidt sensitiv hovedbund. Derfor har mit hår brug for enorm meget fugt og en skånsom shampoo, der virkelig renser i alle kroge af hovedbunden. Det synes jeg virkelig, at den her multi shampoo gør. Dog blev jeg lidt overrasket over, hvor meget den skummede. Synes ellers, at jeg har prøvet min andel af shampooer, men den her skummer helt vildt meget, hvilket man lige skal være opmærksom på, når man prøver den. Faktisk synes jeg lidt, at den blev ved og ved med at skumme, så jeg følte, at jeg ikke kunne få den helt ud.
Den plejende balsam var jeg ikke helt fan af, men jeg er også vant til at bruge hårkure til mit hår i stedet for balsam. Det fungerer bare bedre for mig + jeg har brug for ekstra meget fugt, hvilket jeg ikke helt følte, at den her gav mig. Dog var håret stadig til at sætte bagefter, hvilket tit kan være en udfordring, synes jeg.
Hvad gjorde produktet for dit hår?
Balsammen gjorde ikke så meget for mig. I forhold til multi shampooen var selve mentolfølelsen rigtig god, da den ikke var for voldsom i forhold til andre shampooer til sensitiv hovedbund. Derudover vaskede den rigtig fint håret, men - som sagt - så skummede den lidt for meget til min smag.
Vurdering af produktet fra 1-5, hvor 5 er bedst.
Jeg giver multi shampooen en vurdering på 3 og balsam 2
★ ★ ★ / ★ ★
Tak, fordi du læste med!
Vi håber, at vores vurderinger af de skønne Ecooking hårprodukter kan hjælpe dig til at finde dit perfekte match. Der er hvert fald ingen tvivl om, at Ecooking omfavner alle hårtyper og behov, så vi kan roligt anbefale dig, at du afprøver den virkningsfulde serie med økologiske ingredienser, der efterlader dit hår med en velplejet finish.