Hvad gør du, når du har fået soleksem?
Hvis du er så uheldig, at soleksem har ramt dig, skal du tage dine forholdsregler. Først og fremmest skal du undgå at blive eksponeret for mere sol, da det vil forværre soleksemen. Det er herefter vigtigt, at du forsøger at holde området med eksem køligt og fugtet. Brug en fugtgivende creme til sensitiv hud så du undgår unødig irritation på huden.
Symptomerne vil i de fleste tilfælde forsvinde i løbet af 10 dage. Hvis din soleksem derimod er særlig slem og ikke forsvinder, anbefales det, at du kontakter din læge for yderligere rådgivning.
Hvis du har fået soleksem i ansigtet gælder samme anbefalinger. Dog kan huden i ansigtet være mere følsom end på kroppen, hvorfor du skal være særlig opmærksom på de produkter, du anvender. Hold dig derfor fra parfumerede produkter og brug udelukkende produkter designet til sensitiv hud.
Soleksem kommer ofte igen, når man allerede har haft det før. Derfor skal man være særlig påpasselig med at udsætte huden for UV, dække huden til, når det er nødvendigt, og huske høj solfaktor.