Akne – uren hud og bumser
Du har sikkert hørt om hudlidelsen akne før – men måske du er lidt i tvivl om, hvad termen egentlig indebærer. Hvad er forskellen på bumser og akne, hvornår er huden uren nok, til at man kan kalde det akne – og hvor hører hudorme til i snakken?
I denne artikel forsøger vi at gøre dig lidt klogere på det hele.
Hvad er akne?
Akne er en paraplyterm, som dækker over karakteristiske åbne og lukkede komedoner eller andre former for markante urenheder, som fremkommer i ansigtet, på brystet eller den øvre del af ryggen. Med andre ord kan både bumser, hudorme, cyster, bylder og ømme røde knopper altså være symptomer på akne.
Akne – eller acne vulgaris, som det hedder på latin – er en ganske almindelig hudlidelse, som rammer en rigtig stor del af unge i puberteten. Faktisk helt op mod 80% af unge og yngre voksne lider af akne i et eller andet omfang, men selvom hudlidelsen er hyppigst hos den yngre befolkning, kan akne forekomme i alle aldre.
Akne bliver typisk inddelt efter sværhedsgrad, hvor mild akne er overfladisk og typisk primært består af hudorme. Moderat akne præges af røde og ømme knopper og bumser, mens svær akne viser sig i form af hudorme og bumser samt større knuder og bylder, bumser og hudorme, der på sigt kan give ar, da de når ned i de dybere hudlag.
Langt de fleste får et mildere forløb, der går over af sig selv, men andre rammes i sværere grad – og her kan det blive nødvendigt at søge læge. Har du akne, og er du i tvivl om sværhedsgraden i dit tilfælde, er det vigtigt, at du spørger din læge til råds.
Sådan opstår akne
Der er ikke et entydigt svar på, hvorfor nogle får akne i sværere grad end andre, men der er alligevel nogle hormonelle og arvelige faktorer, som spiller ind. Det er blandt andet derfor, at akne typisk opstår i puberteten.
Hårsækkene i huden er knyttet til talgkirtler, og når hårsækkene påvirkes af de mandlige kønshormoner, udskiller de mere talg. Det gør, at hårsækken kan stoppe til, så talg og andre afstødte celler hober sig op. Det viser sig i form af urenheder i de såkaldt ’seboroiske’ områder; ansigt, øvre del af ryggen, skuldrene og brystet. Her kommer bakterien ’Propionebacterium acnes’ i spil. Det er en bakterie, som findes naturligt på huden og lever af hudfedt. Når bakterien går i gang med at nedbryde hudfedtet, frigives en række stoffer, som fører til lokal irritation og betændelsestilstand. Det er her, akne opstår.
Rammes man af akne, betyder det ikke, at man har et højere niveau af mandlige kønshormoner end normalt, men det kan betyde, at man har en arveligt betinget øget følsomhed overfor disse hormoner. Det er derfor, at hudlidelsen akne kan være arvelig.
Der findes en masse produkter mod bumser og uren hud, men hvis du oplever, at din hud slår ud, og urenhederne ikke forsvinder igen, før der opstår nye, kan det være en rigtig god idé at søge læge. Der findes nemlig medicinske behandlinger på recept, der kan nedsætte produktionen af talg og komme akne til livs. Din egen læge kan henvise dig til en hudlæge, som videre kan vurdere, om din akne skal behandles med almindelig hudpleje mod uren hud eller et medicinsk præparat.
Hvornår forsvinder akne igen?
Det findes der desværre ikke noget entydigt svar på. For de fleste topper akne i 18-19-årsalderen og forsvinder helt inden eller omkring 30-årsalderen.
For nogle er akne en forbigående tilstand, som forsvinder relativt hurtigt igen, for andre kommer der periodevise udbrud – og så er der også en gruppe, som får akne i en svær grad, og som har svært med at slippe af med urenhederne igen. Hvis du lider af akne, og hvis du synes, det påvirker din livskvalitet negativt, er det vigtigt, at du søger læge med henblik på eventuelt at starte behandling.
Det kan du selv gøre
Vi har desværre ikke nogen akne-kur. Der findes ikke nogen måde at forebygge arveligt betinget akne eller de hormonelle forandringer, som forårsager hudlidelsen. Men selvom du ikke kan forebygge akne eller kurere det på nogen nem måde, kan du gøre små forskelle, der ikke kurerer akne, men kan være med til at forebygge en eventuel forværring.
Generelt er det en god idé at holde huden ren med daglig vask med sæbe og vand – og undgå at følge op med fede cremer og hudpleje, der yderligere kan tilstoppe talgkirtlerne. Brug eksempelvis en rens, som fjerner overskydende sebum og skidt, og følg eventuelt. op med en creme, der er målrettet uren hud. Fjern desuden altid makeup om aftenen, og modstå fristelsen til at pille i urenhederne. Det gør kun ondt værre.
NB! Pas på med direkte sollys. Selvom solen kan dæmpe symptomerne lige nu og her, kan det på længere sigt gøre det hele værre.
