Nøgne sandheder: Tættere på kosmetiske operationer
Er grænsen nået, når selv verdens smukkeste kvinde ikke engang selv mener, at hun ser ud, som hun skal? Undersøgelser afslører, at kosmetiske operationer er i rivende udvikling. Den stigende tendens viser, at det ikke er som det har været, og dette afspejler sig lige så i de to generations snak i den varme sauna. For hvor Susan aldrig kunne finde på at lade sig skære i, vil Fanny bestemt ikke udelukke det, hvis det en dag vil gøre hende lykkeligere. Om de to generationer formår at nærme sig hinanden, og om deres fordomme hver især bliver gjort til skamme, kan du læse i artiklen her.
"Jeg synes det er forfærdeligt. Jeg synes, det er skrækkeligt, at vi ikke bare kan være, dem vi er.”
- Susan Ekberg, 78 år
Sådan lyder det fra boomeren, Susan på 78 år, der er imod alle former for kosmetiske operationer. Hun synes nemlig at et brystimplantat ser ulækkert ud, og tanken om at få det ind i sin krop, finder hun afskyeligt. Susan synes, at det er en voldsom tendens, at man begynder at få folk til at skære i en, så snart man ikke lige føler sig god nok, som man er. Værten, Josefine stork, fortæller i podcasten, at kosmetiske operationer er i en voldsom, eksponentiel stigning. Siden 2005 er brystoperationer steget med hele 601%, hvoraf næsten 3000 lagde sig under kniven og fik lavet bryster alene i 2020. Disse tal overrasker både boomeren og Gen-Z’eren gevaldigt. For selvom de to generationer ikke er just enige om, hvorvidt man bør ændre ting ved sin krop, hvis man har lyst, er de enige om én ting: Der hersker en perfekthedskultur, hvoraf skønhedsidealet er defineret på sociale medier. Og netop denne tendens er Fanny absolut ikke fan af: ”Den perfekthedskultur hvor sociale medier bliver en del af det, den er jeg ikke fan af.” |
Svedige facts
”Altså jeg får lyst til lige at starte med at sige, at det at være forfængelig, det har jo altid været her. Men man kan så sige, at der er flere muligheder i dag end der tidligere har været. Og hvor at de forandringer man tidligere har lavet, de var sådan midlertidige, så kan man nu lave forandringer, der er mere varige. Og for rigtig mange unge, så er det også blevet noget, der er helt naturligt, at eksperimentere med. Noget af det som jeg er lidt optaget af, det er det her utilfredshedsideal, som ligger hos rigtig mange unge i dag – altså ’hvis der er noget man er træt af, hvorfor laver man det så ikke bare om?’ Fordi det kan man jo, hvis man er træt af sit udseende – så kan man jo bare gå ind og ændre det.
Tidligere så måtte vi forholde os til, at det var sådan her, vi var født, og det var sådan her, vi ser ud. Vi kunne ændre noget men ikke sådan helt på den lange bane, og det betyder så også at det fokus, der nu er på at ændre noget, det handler om den enkeltes trang til at ændre noget. Og muligheden for at lære at leve med det man er utilfreds med, den bliver slet ikke præsenteret.
Når vi så ser annoncer på sociale medier eller på busreklamer eller andre steder, så taler vi rigtig meget ind i den her utilfredshedskultur. Fx ’Nu kan du få den her næse, som du altid har drømt om’ eller ’ få de bryster som du ikke har nu’ eller ’få en fladere mave’. Det er altid med sådan en mindreværdsladning i den måde, det bliver skrevet på. Idéen om at ’du er ikke god nok, sådan som du er, men det kan kirurgien hjælpe med’. Og så bliver det også sådan lidt, at vores krop, ’det er jo noget, der skal fikses, noget der skal laves om eller laves bedre.’”
- Anna Bjerre, GirlTalk
Gen- Z’eren, Fanny, har ikke selv tanker om at få foretaget nogle kosmetiske operationer indenfor den nærmeste fremtid, men hun vil ikke udelukke det, hvis hun en dag står og er ked af noget ved sin krop. Hun mener, at folk skal gøre lige hvad de har lyst til, hvis de får det bedre af det. |
"Personligt så er jeg egentlig røv ligeglad med hvad folk gør med deres krop. Selvfølgelig er det da lidt ærgerligt, hvis der går rigtig mange unge piger rundt og tror, at de skal ligne fucking Kim Kardashian og skal have alle mulige implantater i røven og i brysterne for at ligne dem.”
- Fanny Gaarslev, 18 år
Og denne problematik diskuterer de to generationer også i saunaen. For hvad sker der egentlig, når unge eksponeres for perfekthed på sociale medier konstant? Og hvad har det af betydning for vores skønhedsidealer, når ikke engang hende der er kåret som verdens smukkeste og mest sexede kvinde selv synes hun ser ud, som hun skal? Der er i hvert fald ingen tvivl om, at der på tværs af generationerne er herskende meninger om, hvordan vi bør se ud, og hvad holdningen er til at ændre sit udseende. |
”Jeg synes at det er forfærdeligt, at der bag på busserne nu kører reklamer med: ’Skal du have ordnet din næse?’”
- Susan Ekberg, 78 år
På trods af at Susan pointerer, at hun synes, kroppens forfald er forfærdelig, og hun ikke selv synes, at hun står helt skarpt mere, kunne hun aldrig finde på at gøre noget ved det. Til gengæld synes hun, at der er alt for få mennesker, der får fjernet vorter og andre store knopper – for det synes hun ikke helt er det samme, som at få filler i læberne eller ændret sin næse. Men hvor går grænsen? Fanny svarer i hvert fald helt klart og tydeligt, at det er en af samme skuffe, at få ændret noget ved sit ansigt eller krop, uanset om det er en vorte, fedtsugning, filler, ny næse eller andet. |
Om de to generationer formår at møde hinanden og bygge bro på tværs af generationskløften, kan du høre i dette afsnit af Nøgne sandheder: Tættere på kosmetiske operationer. Podcasten er et samarbejde med ALT for damerne, hvor vi i 12 afsnit inviterer lytterne med ind i den brandvarme sauna og diskuterer kontroversielle emner som sex, køn, dating og meget mere. I hvert afsnit har Josefine Stork inviteret en boomer og en generation Z-repræsentant ind til en hed snak, hvor generationerne forsøger at udfordre og ikke mindst lære af hinanden. Om de formår at nærme sig hinanden på trods af den til tider uoverstigelige generationskløft, kan du høre i de 12 afsnit her! |
