Forkølelsessår – Sådan behandler og forebygger du

Det prikker på læben, små blærer titter frem, og inden længe går du rundt med et væskende skorpebelagt sår på læben. Forkølelsessår kommer altid ubelejligt, og er det de små i familien, der er ramt, så kan man godt blive lidt desperat- for sådan en herpesvirus smitter. Heldigvis er der gode råd at hente! Vi har samlet alt det, du skal vide om forkølesessår i denne artikel.

Hvad er forkølelsessår?

Forkølelsessår er det populære navn for en herpes simplex infektion, som typisk bryder ud i og omkring munden. Herpes simplex indeles i to forskellige vira:

• Herpes virus på læberne - HSV 1 (forkølelsessår)
• Herpes virus på kønslæberne - HSV 2 (herpes genitalis)

70 – 90% af alle voksne danskere er blevet smittet med herpes virus HSV 1, som er skyld i 90 % af alle udbrud. De fleste bliver smittet i barndommen, når de er mellem et og fem år gamle. Så forkølelsessår må siges at være noget af en folkesygdom, og er du først smittet, så kan du ikke komme af med virussen igen. Det er en virusinfektion, vi endnu ikke kan helbrede.

Hvis du først er blevet smittet og har antistoffer i blodet, så kan du ikke blive smittet igen, og du behøver ikke undgå mennesker med forkølelsessår i udbrud.

Det er meget forskelligt fra person til person, hvor ofte man får et forkølelsessår, eller om man overhovedet får det. Men ca. 40% får herpesudbrud igen og igen, og de får det i gennemsnit ca. to gange om året. Heldigvis bliver udbruddene efterhånden mindre hyppige.

Hvordan ser forkølelsessår ud?

Et forkølelsessår starter som en prikkende, kløende, sviende fornemmelse under huden. Efter 12- 36 timer kommer der små blærer på huden, der hvor det prikkede. Blærerne begynder at væske og danner en mørk skorpe, som falder af efter 7-10 dage, og ny, fin hud er blevet dannet under skorpen. Et herpessår giver ikke ar.

Hvordan smitter forkølelsessår?  

Herpes simplex er en utrolig smitsom sygdom. Den smitter typisk gennem fysisk kontakt, kys og sex. Så det er vigtigt, at du har god håndhygiejne under et udbrud og undgår at kysse og dele bestik, glas m.m. med andre mennesker. I modsætning til, hvad man tidligere troede, så kan herpes virus på læberne (HSV 1) godt smitte kønsdele og anus hos et menneske, som ikke er smittet med HSV 1.

Når du bliver smittet, bliver du syg og kan få feber og ledsmerter. Bagefter søger virussen ned i nerverne i huden, og her ligger den i dvale og bliver holdt i skak af dit immunforsvar, indtil noget trigger den, og du får et forkølelsessår.

Der kan gå op til tyve dage, fra du bliver smittet, til du får et udbrud.

Typiske symptomer

De typiske første symptomer på forkølelsessår er ofte, at man vil mærke en prikkende og stikkende fornemmelse i huden. Efterfølgende vil man opleve, at der kommer små, væskefyldte blærer på huden. Blærerne kan blive til små sår, som med tiden vil blive dækket af en skorpe, der falder af efter otte til ti dage.

Vær opmærksom på, at du kan smitte andre med virussen, indtil sårene er helt dækket med skorper.

Hvor længe smitter forkølelsessår?

Forkølelsessår smitter, indtil der er kommet skorpe på såret, men piller du skorpen af, før huden er helet op, så smitter du igen. Du kan godt smitte, selvom du ikke har et synligt sår, for hos nogle kan virussen godt være aktiv, uden at de har synlige symptomer.   

Hvordan behandler jeg forkølelsessår?

Da vi ikke kan helbrede herpesvirus, gælder det om at mindske et udbrud så meget som muligt, og jo før du kommer i gang med behandlingen, jo bedre. Hvis du sætter ind med behandling, så snart du får de første tegn på, at et forkølelsessår er på vej, så kan du undgå at få et udbrud, og du begrænser risikoen for smitte.

Det kan du selv gøre, når du får et udbrud

Der er flere ting du kan gøre for at behandle et udbrud der er på vej. Behandlingerne er beregnet på almindelige udbrud på læben, mundvig og lignende.

Hvor kan du få forkølelsessår henne?

Omkring 9 ud af 10 forkølelsessår opstår på læberne med synlige blærer og sårskorper. Men du kan også være uheldig at få forkølelsessår fra HSV-1 andre steder på kroppen.    

Munden og halsen

Det lyder ikke rart, og det er et forkølelsessår i munden bestemt heller ikke. Her kan små smertefulde blistre og blærer, som du kender fra læberne, sætte sig rundt i mundhulen, på tungen eller nede i halsen.

Øjnene

Er HSV-1 i udbrud i øjenområdet, vil du typisk mærke ubehag og smerter, samtidig med at dine øjne er røde og synet sløret.

Næsen og hagen

På samen måde som at hals, mund og øjne kan blive ramt, går næsen og hagen heller ikke fri. Forkølelsessår kan nemlig brede sig til huden omkring hagen og næsen, eller inde i selve næsens slimhinder. Her er væskende blærer et af de primære symptomer, som du skal holde øje med.

5 falske myter om forkølelsessår

Der findes masser af myter om herpessår og utallige husråd til, hvordan man kan få bugt med de irriterende sår. Her er nogle af de mest sejlivede, som altså IKKE er sande:

1. Hvis du spritter såret, så smitter det ikke. Dit forkølelsessår smitter hverken mere eller mindre af, at du afspritter eller desinficerer såret eller blærerne. Det svier bare.
   
   
2. Forkølelsessår viser sig kun på læberne. Du kan godt få forkølelsessår andre steder på kroppen end på læberne. Et forkølelsessår på munden kan sprede sig til øjnene, og herpesvirus på læberne (HSV 1) kan godt smitte genitalierne, hvis du ikke tidligere har været smittet med HSV 1.
   
   
3. Sårene opstår kun om vinteren. Du kan altid få et forkølelsessår, både om sommeren og vinteren, da ultraviolet lys, hormonelle forandringer, stress og sygdom kan trigge et udbrud.
   
   
4. Hvis man aldrig har haft et udbrud, smitter man ikke. Du kan sagtens bære smitten OG smitte andre, selv om du ikke selv får eller har haft et forkølelsessår. Det skyldes, at herpesvirussen smitter før et synligt udbrud, og at nogle har så svage symptomer, at de ikke opdager det.
   
   
5. Man kan kun få herpes ved at kysse en smittet. Herpesvirussen er meget smitsom og smitter gennem væske og berøring. Så kys smitter, men det gør andre former for fysisk kontakt også. Selv hvis du deler glas eller bestik med én, der smitter, kan du selv blive smittet.

Det er vigtigt, at du taler med din læge, hvis:

• Du er i tvivl, om det er et forkølelsessår, du har
• Udbruddet er meget kraftigt og måske spreder sig
• Såret ikke heler op efter 7-10 dage
• Du oplever at få mange udbrud.

Din læge har mulighed for at give en forebyggende behandling til mennesker med mange udbrud eller et svækket immunforsvar.

Kan jeg forebygge forkølelsessår?
Hvis du vil forebygge herpes virus, er det vigtigt at undgå at vække virussen af sin dvale. Blandt de mest kendte triggere er:

Sollys (ultraviolet lys): Brug altid solbeskyttelse på læberne, når du er ude i solen. Sol- og skiferier er typiske tidspunkter, hvor et herpessår blusser op. Du kan forebygge ved at mindske den tid, du opholder dig i solen, samt smøre solcreme på det område, udbruddet plejer at komme.

Stress: Forkølelsessår kan blive påvirket af, at kroppen er stresset. Det kan fx være ved for meget arbejde, dårlig søvn eller et svækket immunsystem. Når kroppen bliver belastet, giver det gode betingelser for en virus som Herpes Simplex.

Feber og forkølelse: Når immunforsvaret er svækket, så er der som nævnt større risiko for et virusudbrud. Derfor er det en god idé at styrke immunforsvaret så godt som muligt, hvis du vil forebygge udbrud (og andre sygdomme). Det kan du gøre ved fx og spise sundt og varieret, få regelmæssig motion og få sovet godt om natten. Du kan læse mere om, hvordan du kan styrke dit immunforsvar lige her.

Menstruation: Nogle kvinder kan opleve at få forkølelsessår når de har menstruation. Det kan skyldes de hormonelle ændringer, kvinder går igennem, når de har menstruation, som for nogle kan sætte processen i gang.

Skadet hud: Det er vigtigt, at du sørger for at passe på din hud og hudens barriere. Det er ikke en garanti for, at du undgår et udbrud, men ved at bruge læbepomade eller fugtgivende creme eller læbesalve på læberne og huden, så undgår du, at huden tørrer ud, sprækker eller på en anden måde bliver sårbar. På den måde kan du mindske risikoen for udbrud.

Forkølelsessår hos børn

De fleste bliver smittet, når de er små, og de første udbrud ser man ofte hos børn i alderen 3-5 år. Små børn kan godt få sår i mundhulen, feber, ledsmerter og hævede lymfekirtler på halsen, når de bliver smittet. Søg også gerne råd hos barnets egen læge.

Børn med forkølelsessår må som udgangspunkt godt komme i institution, hvis de er feberfrie. Husk altid at forholde dig til barnetes institutions forholdsregler om sygdom og smitte, da de kan variere fra sted til sted.

Forkølelsessår og børnesår kan godt ligne hinanden, men det er ikke det samme.  Nogle gange kan et forkølelsessår dog blive smittet med stafylokokker eller streptokokker (børnesår). Her er det barnets læge, som kan hjælpe jer videre.

Kilde: Sundhed.dk, WHO

Forkølelsessår hos børn

De fleste bliver smittet, når de er små, og de første udbrud ser man ofte hos børn i alderen 3-5 år. Små børn kan godt få sår i mundhulen, feber, ledsmerter og hævede lymfekirtler på halsen, når de bliver smittet.

Børn med forkølelsessår må som udgangspunkt godt komme i institution, hvis de er feberfrie.

Forkølelsessår og børnesår kan godt ligne hinanden, men det er ikke det samme.  Nogle gange kan et forkølelsessår dog blive smittet med stafylokokker eller streptokokker (børnesår). Hvis du er i tvivl, så kontakt din læge.

Kilde: Sundhed.dk, WHO