Hvad er hudorme?
Ja, ordet i sig selv lyder ulækkert og frastødende, men faktisk har hudorme intet med orme at gøre, men er ophobninger af talg, hudfedt og snavs, som samles i porerne. Til gengæld findes der to typer hudorme, også kaldet white heads og black heads.
- White heads (hvide hudorme) kaldes også de lukkede hudorme og er en ophobning af bakterier, snavs og overskydende hudfedt, som dannes i vores porer. Da de er hvide, kan de være svære at få øje på på huden, men er urenheder på lige fod med de sorte hudorme.
- Blacks heads (sorte og åbne hudorme) er de mest velkendte og dem, vi stirrer os blinde på, når vi ser dem i spejlet. De får deres sorte farve, når snavs samles i en pore og får ilt.
Hudorme kan forekomme i ansigtet – især i T-zonen og på kroppen – oftest i ørerne, på ryggen, på skuldrene eller mellem brysterne. Steder, hvor kroppen har anlæg til at samle mere overskydende fedt.
Sådan kommer du af med hudorme
Hudorme er en svær størrelse, som kræver en del arbejde at komme af med, når de først er begyndt at vise sig på hudens overflade. Derfor skal du huske at rense din hud morgen og aften, så du får renset makeup og snavs væk.
Kan du ikke modstå fristelsen og vælger at presse dine hudorme ud, må du ikke bruge din fingre. Det er nemlig ikke særlig sanitært og du risikerer at overfører bakterierne fra dine fingre til huden, og det kan skabe flere problemer. Derfor bør du bruge en komedonske, som blidt kan presse hudormene ud uden at irriterer området mere ned højst nødvendigt.
Hvad er bumser?
Den korte forklaring er, at bumser opstår, når fedt ikke kan slippe væk fra huden. Det gælder uanset om du er teenager eller voksen. En bums er en bakterie i huden, som opstår i vores talgkirtler/porer og kan både forekomme i ansigtet eller andre steder på kroppen. Mange er plaget af bumser på ryggen eller mellem brysterne.
Hvad skal man spise, når man har uren hud?
Det er ikke en skrøne, at din kost og din hudtilstand hænger sammen. Visse madvarer, såsom meget fedtet mad og sukker, har det nemlig med at vise sig i vores hud.
Mange usunde fødevarer er med til at forværre udbrud af bumser, så hvis du plages af meget af uren hud, giver det derfor ekstra god mening at kigge din kost efter i sømmene. Skær ned på det usunde og sørg i stedet for at få mere anti-inflammatorisk kost på tallerkenen. Din kost alene kan dog ikke fjerne bumser og uren hud, men det kan være et rigtig godt supplement til din hudpleje.
Anti-inflammatorisk kost er fødevarer, der er i stand til at dulme betændelse i kroppen og dermed i huden. Gode eksempler på anti-inflammatorisk kost er:
- Mørkegrønne grøntsager som spinat, grønkål og broccoli
- Fisk – især fede og halvfede fisk rige på omega 3 fedtsyrer som makrel, sild, ørred og laks
- Vegetabilske olier som fx olivenolie og hørfroolie
- Gurkemeje
- Bær som fx blåbær, solbær og hindbær
- Nødder
Hvorfor får man uren hud?
Der er mange årsager til, at din hud døjer med bumser, hudorme og skinnende områder. Det kan være stress, p-piller, kost og dårlige vaner, som påvirker os, så kroppen kommer i ubalance. Nogle produkter kan også virke tilstoppende for netop dig. Det kan betyde, at huden danner mere fedt (sebum), som kan stoppe porerne til og blive til urenheder og bumser.
Vores livsstil og den måde, vi plejer vores hud på i det daglige, de produkter, vi bruger, og måden, vi renser huden på, har også noget at sige. Lad os kigge nærmere på de gode og rigtige renserutiner, som kan være et godt første skridt på vejen til at slippe for uren hud.
Man kan også få hudlidelsen akne eller cystisk akne, som er udbredt hos især unge mennesker, da talgproduktionen er øget her. Akne er en betændelsestilstand i huden, og mistænker du, at du lider af akne er det vigtigt, at du søger råd og behandling hos lægen. Lægen kan vurdere om du for eksempel skal have medicinsk creme eller piller mod akne.
Rens din hud morgen og aften
En ren hud er alfa og omega for, at dine plejeprodukter har en virkning og kan hjælpe huden på vej mod at komme af med urenheder.
Når ansigtet bliver befriet for makeuprester, snavs, forurening og døde hudceller morgen og aften, har de produkter, du påfører, nemlig fri passage til at trække ind i huden og gøre det, de gør bedst – og ikke mindst holde hudorme, urenheder og bumser fra døren.
Om natten slapper huden af og regenerer sig selv. Det er så at sige her, at huden genopbygger sig selv. Derfor skal huden også have mulighed for at slappe af og ånde.
Dine renserutiner er uhyre vigtige for, om du kan komme uren hud til livs, eller om ikke andet holde det nede på et niveau, hvor det ikke generer dig i hverdagen. Husk derfor at rense ansigtet hver aften, inden du går i seng og igen om morgenen, hvor hudfedt og dine natcremer sidder på huden.