• Afsendelse 1-3 hverdage
  • Mere end 1000 brands
  • Byt i 260 butikker
  • Fri fragt til butik v. køb for 99,-
  • Returret frem til d. 31/1-2023
Menu
Vi guider

Vi skal skabe vores egen meningsfulde hverdag

Lige nu er der ikke nogen, der (undskyld mit franske) giver en fuck for, om jeg bliver liggende på sofaen hele dagen og binger Euphoria for 3. gang, mens jeg hovedløst scroller mit Instagram-feed igennem, indtil jeg bliver mødt af et flueben og “du er helt ajour”. Kan du genkende følelsen? Så er du ikke alene!

Anna Bjerre er er psykolog og stifter af GirlTalk, og onsdag formiddag har vi et teamsmøde i kalenderen. Vi bliver enige om at tage den uden video, men alligevel bliver vi flere gange undervejs afbrudt af dårlig forbindelse – noget, der faktisk er ret sigende for det, vi talte om den onsdag: Nemlig hele den her verdenssituation, vi pludselig dumpede ned i en dag i marts sidste år.  

Vi er i venteposition

“Der er ikke nogen til at minde dig om din relevans”. Anna Bjerres ord brændte sig fast i min hukommelse. Det var som om, at lige dér kom gennembruddet for hele min tungsindige coronatilstand: Jeg føler mig ikke relevant.  


“Vi skal skabe vores egen meningsfulde hverdag, og det er bare skidesvært. Vi er selv ansvarlige for at tilføre den mening, fordi der ikke er nogen, der gør det for os” fortæller hun mig.  


“Vores struktur er forsvundet. Og vi har faktisk rigtig meget brug for struktur – også den, vi ikke tænker over. Og når den bliver taget væk fra os, og det er op til os selv at skabe en struktur, kan det faktisk skabe et tomrum, som bare er skidesvært” fortsætter hun.  

“Lige nu er det faktisk lidt ligegyldigt, om jeg gør tingene på det ene eller det andet tidspunkt, for jeg sidder alligevel bare herhjemme.”


“Og så bliver hjernen lidt ligeglad. Den går i dvale” siger hun, mens mine tanker cirkler om alle de weekender, hvor jeg ikke har haft noget på programmet, men bare tilbragt hele dagen på sofaen med gammel reality-tv, fordi jeg ikke har kunnet tage mig sammen til fx at svinge en tur med støvsugeren eller komme bare lidt ud i den friske luft.  ​​​​​​


“Vi skal skabe vores egen meningsfulde hverdag, og det er bare skidesvært”

Anna fortæller mig, at vi jo er sat i en total venteposition, hvor vi skal lære at finde ud af, hvordan vi skal forholde os til hele den her omvæltning, som corona har medført.  


“Vi venter jo. Og vi ved ikke, hvad vi venter på – jo, vi venter på, at samfundet åbner igen, men det er lidt sjovt: Hvorfor er det, at vi går i venteposition? Hvorfor er det, at vi ikke siger, at livet fortsætter jo” spørger Anna retorisk.  

​​​​​​​

Og jeg skal da være den første til at indrømme, at jeg virkelig kan mærke den der inaktivitet, som Anna snakker om; at vi bliver mere og mere inaktive, når vi bare sidder til onlineundervisning eller -møder, men ikke rigtig har nogen rigtig interaktion med andre mennesker, og hvor vores opmærksomhed bliver todelt, fordi det jo er meget sjovere at se, hvilket #relatable meme min veninde har DM’et mig på Instagram end at høre efter, hvad min chef siger på vores redaktionsmøde (Sorry, Maria!).

Ensomheden forstærkes

Under det seneste års mere eller mindre corona-lockdown har GirlTalk oplevet en stigning i henvendelser, og mange af dem handler netop om ensomhed (og nu er jeg lige helt ærlige med jer: En stor del af henvendelserne handler også om noget langt mere alvorligt).


Faktisk er der statistik på, at hele 12% af 15-årige piger føler sig ofte eller meget ofte ensomme. 12%! Og bear in mind, at de her tal er indhentet, før der overhovedet var noget, der hed corona. De her følelser, som mange gik og bøvlede lidt med i forvejen, er ifølge GirlTalk i den grad blevet forstærket af verdenssituationen.  


Anna fortæller, at hun har lagt mærke til, at mange af de unge også oplever en følelse af stress i forhold til deres sociale liv: “De er meget optaget af, at de skal opretholde relationerne til deres venner, men grundlaget for at vedligeholde dem er der ikke rigtig, og så føler de, at de sakker bagefter. Men de glemmer nogle gange at tænke, at sådan her har alle det lige nu”.    


“Man glemmer lidt at tænke, at sådan her har alle det lige nu”

“De føler, at det er bare mig, der er uden kontakt, og det er bare mig, der er uden muligheden for at vedligeholde. Og det er lidt som om, at de glemmer undervejs, at der jo ikke er nogen, der mødes på den måde, som vi gjorde før”.  


Ærlig talt har jeg da også flere gange tænkt, at mine venner HELT SIKKERT hænger ud uden mig, at de glemmer mig, fordi jeg ikke er sjov nok at være sammen med, og at corona bare bliver brugt som et cover for at undgå mig. Det føles næsten helt skørt at skrive sådan et tankemylder ned, for min realitetssans siger jo noget helt andet.


Og jeg tror bestemt ikke, at jeg er alene om den her form for negative tankespiral, for ifølge Anna handler noget af alt den her corona-stress om, at vi lige nu er nødt til at omdefinere den måde, vi er sammen på. “Og det er rigtig svært for mange” slår hun fast.


“Der er både dem, der virkelig hungrer efter bare at være sammen med vennerne igen, men der er også nogen, for hvem ensomheden faktisk fyldte lidt hos før, hvor det faktisk kommer til at fylde endnu mere nu, fordi de har svært ved at finde nogle, de kan hænge ud med, fordi de så måske allerede har fundet ind i en anden boble” fortæller Anna mig.  

Vi får også noget foræret

Vi snakker lidt frem og tilbage om, at der faktisk også er nogen, der ikke mærker det på samme måde som andre. Blandt andet har det for nyligt været oppe i medierne, at gamere mærker mindre til corona-ændringerne, fordi de i højere grad er vant til at få deres sociale stimuli fra onlineverden.  


“Der er måske også nogen, der begynder at finde ind i fællesskaber, fordi de pludselig bliver tvunget i en retning med nogle enten nye interesser, eller hvor man netop er sammen på den her måde” bemærker Anna.  


“Så det åbner helt sikkert også nogle døre for dem, der synes, at det der med at skulle mødes mange sammen eller et eller andet har været rigtig svært, og så bliver det her altså nemmere” fortsætter hun.  

​​​​​​​

Uanset hvor meget vi vender og drejer den, så er Anna og jeg enige om, at corona altså også har ført noget godt med sig. Om jeg elsker, at jeg kan sidde og skrive denne artikel iført joggingbukser og med fedtet hår? You betcha!  


“Måske skal vi begynde at gribe nogle af de øjeblikke, vi har fået foræret, og gøre nogle af de ting, som vi ellers ikke ville have gjort”

Anna er nemlig ret sikker på, at det kan give noget, hvis vi prøver at vende situationen om: “Jeg synes, at det er vigtigt, at man både er opmærksom på, hvad det er, der kan være særligt svært, men det er selvfølgelig også enormt vigtigt at italesætte, hvordan vi så kan gøre det anderledes end det, vi plejede at gøre. For der er også nogle ting, der bliver foræret os, som vi måske ikke lægger mærke til.”


“Mange oplever – og jeg kan jo ikke skære alle over en kam – men mange oplever, at det er mindre stressende ikke at skulle ud ad døren. Så der får man jo faktisk foræret noget mere tid” slår hun fast.  “Det er også vigtigt at se det som et mulighedsrum” slår Anna fast.


“Måske skal vi begynde at gribe nogle af de øjeblikke, vi har fået foræret, og gøre nogle af de ting, som vi ellers ikke ville have gjort.”

​​​​​​​

“Læs de bøger, du har i reolen, få FaceTimet med dine venner, ryd op i skabet, fordi det har du ikke gjort i et år – nu har du faktisk muligheden for det” opmuntrer hun.

“Hvornår stopper det?”

… er muligvis min mest brugte sætning det seneste år, hvis man altså ikke tæller “Tror du, Carol Baskin slog sin mand ihjel?”, “ej, min surdej er død igen!” og “prøv lige at se det her snoede lys, jeg selv har lavet” med.  


Men helt ærligt, hvornår stopper det?! Jeg får nok ikke svar på dét lige foreløbig, men ifølge Anna er det faktisk også med til at træne det, hun kalder “hold ud”-færdigheder.  


“Vores “hold ud”-færdigheder er nogle redskaber, vi kan bruge, når vi synes, at noget er svært. Det er noget med netop at holde ud og holde fast i, at det bliver bedre, og at det bliver anderledes.”  


Og her slår Anna fast, at det er rigtig vigtigt, at vi minder os selv om, at vi godt kan klare det, og at det ikke er for evigt, men kun for en tid. 


“Husk også dig selv på, at det ER hårdt. Den er god nok, det er svært det her. Men det skal nok gå” opmuntrer hun mig igen. Det var faktisk overraskende rart at høre netop de ord fra et andet menneske.  

​​​​​​​

Hver gang, jeg synes, at livet kan være overskueligt, så spørger jeg altid mig selv “Hvordan er det nu, man spiser en elefant?” Og der er svaret selvfølgelig: Én bid ad gangen. Så det må jeg fortsætte med lidt endnu.  


Man spiser elefanter én bid ad gangen

Gode råd, hvis du er forælder til en teenager

Er du forælder til en teenager, kan det nok føles virkelig svært at vide, hvad du kan gøre for at støtte dit barn, mens den her omvæltning står på, hvor ensomhed og stress muligvis banker ekstra på døren.  


“For det første er det vigtigt at anerkende, at det er svært. Det er rigtig vigtigt, at vi starter der med at sætte lidt forståelse ind på kontoen” starter Anna ud, da jeg spørger hende, hvordan man som forældre kan tackle situationen.  

​​​​​​​

Hun fortæller, at voksne forholder sig til situationen på en lidt anden måde, end unge gør. Og at voksne nok er lidt bedre til det med at se tidsperspektivet i det.  

“Jeg kan godt sige, at det her er for en periode, men det føles anderledes for min 15-årige, end det gør for mig” fortæller hun og fortsætter:


“Der er det i det, at unge orienterer sig udad. Det er meget naturligt og en vigtig del af ungdomslivet, at man begynder at orientere sig væk fra familien og ud imod vennerne, og i højere grad identificerer sig med og former sine meninger, holdninger, og hvem man er, ud fra dem”.  


Hun fortæller, at denne orientering ikke rigtig er mulig på samme måde lige for tiden, og derfor er det ekstra svært.


”Jo, orienteringen er selvfølgelig mulig online, men det her med at have relationer i skolen og være en del af fællesskaber på kryds og tværs er ikke mulig” siger hun og slår fast, at det er vigtigt at være særligt opmærksom på det og hjælpe med det.  


“Altså, hjælp dem med at holde fast i, at det er for en tid. Og så måske sætte nogle delmål op i form af nogle små ting at se frem til, fx at I laver noget sammen på lørdag” fortæller hun.  


Det er da også noget, jeg kan genkende selv; at når dagene alligevel bare flyder fuldstændig sammen, kan det være en befrielse at have noget at glæde sig til – også selvom det måske bare er en gåtur i naturen med min familie.  

​​​​​​​

Til sidst er der bare at sige, at du altid er velkommen til at række ud til GirlTalk, hvis du har brug for hjælp. Det gælder selvfølgelig, hvis du selv er ung, men også hvis du er forælder og søger råd til, hvordan du bedst kan støtte dit barn – ikke bare under corona, men også generelt. Chatten er åben for alle, der har brug for nogen at tale med.  

Relaterede artikler

GirlTalk: Sådan er der nok ikke andre, der har det

Nyhed

GirlTalk: Sådan er der nok ikke andre, der har det

Af Anja Mille Blum

Hele 3 gange så mange børn mellem 0-18 år fik i 2018 diagnosen angst eller depression som for 10 år siden. Dette er bare ét eksempel på noget af det statistik om unges trivsel, som ikke er specielt rart at læse. Og det skal vi blive bedre til turde tale om.

Læs Mere
Sådan er du solidarisk med regnbuebevægelsen

Vi guider

Sådan er du solidarisk med regnbuebevægelsen

Matas har indgået et samarbejde med Copenhagen Pride for at være med til at understøtte debatten om retten til at være sig selv. I den forbindelse har vi taget en snak med Lars Henriksen og Ida Damgaard, som er henholdsvis forperson og næstforperson i Copenhagen Pride, om normer, køn, seksualitet, og hvordan vi kan blive bedre til at tale med hinanden om de svære ting.

Læs Mere
Søvn er mere end drømme og snorken!

Vi guider

Søvn er mere end drømme og snorken!

Af Matas

Den gode søvn er lige så vigtig som mad og vand. Den har betydning for alle funktioner i din krop, din hjerne og for hvordan du har det rent mentalt.

Læs Mere
Giv energien og humøret et boost

Vi guider

Giv energien og humøret et boost

Af Matas

De fleste kender til at være trætte og ikke have det store overskud til nye eller igangværende projekter. Det kan der være mange årsager til, men heldigvis kan du ved selv små livsstilsændringer gøre noget ved problemet. Og bonussen ligger lige for i form af mere overskud og et gladere dig.

Læs Mere