
Med en større bevidsthed om de ingredienser, der er i alle vores produkter, giver det også rigtig god mening at se ind i ”parfumegardaroben” og undlade de ingredienser, du er særligt utryg ved som eksempelvis parabener eller de 26 deklarationspligtige, allergene parfumestoffer. Herunder får du guiden, så du kan vælge din perfekte, naturlige duft.
Er du sensitiv overfor dufte?
Mange er sensitive overfor stærke dufte, og kan reagere med både hovedpine og utilpashed. Her kan naturlige parfumer være et godt alternativ, da de ofte dufter mildere og samtidig består af meget rene ingredienser. Er du meget sensitiv kan det dog være en god idé at bruge duftene udenpå tøjet og i håret eller nøjes med at bruge dufte til særlige lejligheder.
Find din nye rene duft:
CLEAN
Clean og Clean Reserve er en parabenefri duftserie inspireret af duften af renhed og sæbe, som når du netop er trådt ud af badet - frisk, ren og indbydende!
Duftene fra CLEAN er 100% parabenefri, fri for sulfater, fri for kunstige farvestoffer, fri for mineralske olier, fri for animalske ingredienser og er ikke testet på dyr.
Rudolph Care
Rudolph Care har for nylig lanceret duften ’Signature Notes’, som både er sensuel, feminin og underspillet. Parfumen er skabt på de selvsamme duftnoter, som hudplejeserien.
Det er den første Svanemærkede og Cosmos-certificerede parfume i verden, og duften er fri for alle 26 deklarationspligtige, allergene parfumestoffer.
Duften findes også som en parfumeolie, der er skabt på E-vitamin, økologisk mandel, havtorn og acaiolie.
Zarkoperfume
Zarkoperfume parfumer er 100% håndlavet i Danmark og laves på Zarkos eget laboratorium.
Fordi duftene er så naturlige, har parfumen en levetid på 2 år i modsætning til mange andre parfumer på markedet, der kan holde 5-8 år. Men det gør vist ikke noget, når nu duftene er både lækre og naturlige, og derfor helt sikkert ikke kommer til at stå ubrugte hen i årevis!
Tromborg
Måske kender du allerede Tromborgs hudplejeserie? Tromborg er baseret på økologisk certificerede æteriske olier og økologisk certificerede planteekstrakter.
Så hvis du er vild med økologi, finder du et perfekt duftunivers her, hvor kun de reneste økologisk æteriske olier er brugt.