
Det kan være så fristende at investere i avancerede ingredienser, højteknologiske løsninger og generelt tilgå hudpleje med et ’more is more’-princip. Vi vil bare så gerne sikre os, at vi har fundet den bedste hudpleje til netop vores hud.
Men uanset hvor lang eller kort, dyr eller billig, avanceret eller simpel din hudplejerutine måtte blive, er der én ting, din hud altid vil have brug for, og det er fugt. Det gælder uanset om din hud er tør, fedtet, normal eller kombineret. Fugt er med til at gøre huden modstandsdygtig over for udefrakommende faktorer der forbedrer hudens udseende, og så har det en vigtig anti-age effekt, fordi fugt i huden holder på elasticiteten.
Det er netop derfor, at fugtgivende ingredienser er omdrejningspunktet i hudplejeserien Crème Fraîche fra det franske hudplejebrand NUXE. Med næringsrige ingredienser fra planteriget sørger serien for grundigt at fugtpleje huden, og så er den både vegansk, plejende og prisvenlig.
Læs med i denne artikel, hvor vi guider dig igennem tre af produkterne fra serien.
NUXE 3-in-1 Multi-Purpose Cream
Her har vi fat i et vaskeægte multifunktionelt produkt, som i virkeligheden er det eneste produkt, du behøver i din hudplejerutine. Det er nemlig både en makeupfjerner, en dag- og/eller natcreme, som fugter i 48 timer – og så fungerer produktet også glimrende som en hydrerende maske, du kan bruge for dens hydrerende effekt. Lyder det lidt for godt til at være sandt? Det kan vi godt forstå – men det er det faktisk slet ikke. Lad os forklare:
Cremen har nemlig forskellige egenskaber, som aktiveres, alt efter hvordan du bruger produktet. Hvis du nøjes med et par dråber af cremen og masserer den ind i huden, aktiveres de rensende egenskaber, og gør, at cremen kan bruges som makeupfjerner. Hvis du derimod bruger en mængde svarende til en stor ært, kan du smøre den ind i huden efter din renserutine og serum og nyde godt af de fugtgivende egenskaber som creme. Vil du have maksimum næring ud af din multicreme, kan du vælge at gøre brug af dens tredje anvendelsesmulighed, nemlig som en maske med fugtgivende effekt. Brug da et tykt lag af produktet på ren hud, som du fordeler jævnt på ansigtet. Lad formlen virke i 5 minutter og voilà – revitaliseret hud. Overskydende produkt kan fjernes let med en vatrondel.
NUXE 3-in-1 Multi-Purpose Cream er formuleret med stor respekt for hudens mikrobiom og dens alsidighed gør den til et fantastisk produkt i rutinen. Brug den på lige den måde, du har lyst til. Hvis du ønsker at holde din hudplejerutine så simpel som overhovedet muligt, kan du faktisk nøjes med at bruge denne creme helt alene, eventuelt suppleret med et nærende serum.
Nyt udseende, mildere duft og forbedret formel
Synes du også, at produkterne fra Crème Fraîche-serien ser anderledes ud, end de plejer? Det er, fordi de har fået et helt nyt udseende! Med det nye udseende kommer også en ny og forbedret formel – og en mild, endnu skønnere duft.
NUXE Moisturising Plumping Cream 48 hrs
Ønsker du at give din hud det helt store fugtboost, er dette det oplagte valg af fugtighedspleje til dig. Denne creme er nemlig beriget med mandelmælk og mandelolie, som øger fugtigheden i huden op til 48 timer og desuden får huden til at se mere fyldig ud. Den nærende creme har en rar konsistens på huden, der udglatter, opfrisker og desuden gør underværker for din teint!
Præcis ligesom de øvrige produkter i denne serie, er NUXE Moisturising Plumping Cream lavet med særligt fokus på hudens mikrobiom, hvilket betyder, at den værner om din hud.
Brug gerne cremen både morgen og aften i ansigtet og dekolletage på nyrenset hud. Cremen fungerer til alle årstider og til alle aldre, og så er den desuden fri for parabener og vegansk. Er du i øvrigt vild med naturlig hudpleje, er Plumping Cream fra NUXE måske din næste fugtighedscreme. Den er nemlig 97% naturlig – og så dufter den rigtig skønt.
Rækkefølgen på din hudpleje
Som hovedregel lyder remsen således: rens, serum, creme. Hvis du også bruger en toner, skal den ind i rutinen lige efter rens. Hvis du supplerer din ansigtscreme med en øjencreme, kan du påføre den helt til slut eller lige inden ansigtscreme.
NUXE Mousturising Rich Cream
Her har en creme, som er helt fantastisk til dig med tør hud, for dens rige og cremede konsistens sørger øjeblikkeligt for optimal pleje af huden. Den er formuleret med plantemælk, sød mandelolie samt botanisk smør, og det er en treenighed af nærende ingredienser, som sørger for masser af fugt til din tørstige hud. Plantemælk og mandelolie kender vi fra seriens to andre produkter, som du kan læse om lige herover, men i kombination med disse to nærende ingredienser indeholder NUXE Moisturising Rich Cream også moringa- og sheasmør, som giver yderligere beskyttelse til hudens barriere, masser af pleje og øjeblikkelig fugt.
Cremen øger fugten i huden i 48 timer, mens den opfrisker og beroliger huden med sin fugtgivende effekt. Resultatet er en hud, som fremstår sundere, bedre beskyttet mod udefrakommende påvirkninger og som føles bedre tilpas. Psst! Selvom cremen er rig og nærende i sin tekstur, fedter den ikke. Tværtimod trænger den hurtigt ind og fugter øjeblikkeligt.