Det er ikke usædvanligt at blikkene hurtigt drages mod morgenbordet, når de mørkgrønne- eller blålige smoothies med spirulina sættes på bordet. Ikke alene ser de smukke ud, men vigtigst af alt, så gør de også de fleste ganer glade. Her i artiklen får du svar på, hvordan du kan lave en smoothie med spirulina, hvorfor vi er vilde med spirulina, og hvordan du kan bruge spirulina.
Sådan gør du
1. Fyld alle ingredienserne i en blender.
2. Blend til smoothien har en cremet, homogen masse.
3. Hæld i din yndlingskop og nyd, nyd, nyd.
4. Du kan også toppe spirulina-smoothien med granola og friske bær. Mums!!

Hvad er spirulina?
Spiruli-hvad-for-noget? Bare rolig, we got you. Spirulina er en vandplante, eller faktisk en særlig type alge. Faktisk betyder spirulina ”lille spiral”, og navnet er af god grund, netop som spirulina-planten er så lille, at den kun kan ses under et mikroskop. Den lever både i saltvand og i ferskvand.
Hvor spirulina er mest kendt blandt danskerne i sin tørrede pulverform, kan du også få det som tabletter og kapsler. Hvis du går på jagt efter spirulina, vil du sikkert bemærke, at spirulina både eksisterer i blå og grøn. Så dragende i farven – vi forklarer forskellen længere nede!







