Er din hud tør, fedtet eller kombineret? Og har du egentlig styr på de vigtige hudplejerutiner? Bliv klogere her, hvor vi guider dig til at finde den rette måde at pleje din hud på, uanset om du er i 20’erne, 30’erne, 40’erne eller 50+.
Hudpleje til din alder
Din hud forandrer sig hele livet, og der er stor forskel på de behov for hudpleje, som huden har, hvad enten man er i 20’erne, 30’erne, 40’erne eller over 50+. Bliv klogere på, hvad udfordringerne og ikke mindst løsningerne kan være lige her.
Din hud i 20’erne
Spændstig, fin og med en dejlig blødhed. Sådan kan din hud i 20’erne (måske) beskrives. Du har en flot glød og friskhed i huden, og der er fuld gang i cellefornyelsen. I bund og grund behøver du slet ikke at bekymre dig om din hud (medmindre du har særlige behov som fx urenheder).
Og dog, for det er faktisk nu, du skal begynde at forebygge, hvis du vil holde din hud smuk. Huden husker nemlig fantastisk godt. Så selv om rygning, soldyrkning og for lidt søvn ikke direkte kommer til udtryk i 20’erne, betyder det ikke, at de dårlige vaner bliver glemt. De vil nemlig med tiden blive synlige.
Rens din hud to gange om dagen – morgen og aften – med et mildt renseprodukt. Brug en fugtbooster i form af en serum eller olie, en dagcreme samt solbeskyttelse.












