Corona rykker ved kvindernes ’’mig-tid’’

Ifølge en ny undersøgelse, fra Club Matas Plus, har Corona påvirket kvindernes såkaldte ’mig-tid’: 30 procent har fået mere tid til sig selv, mens 20 procent svarer, at de har fået mindre, ofte fordi de arbejder mere hjemmefra og skal hjælpe børnene i hjemmeskole. Faktisk svarer næsten 40 procent af kvinderne i børnefamilierne, at deres mig-tid er reduceret på grund af corona. Ifølge Anna Bjerre, psykolog og stifter af ngo’en GirlTalk, er det ikke så mærkeligt, at corona rykker ved kvindernes ’mig-tid’.
”Det hele flyder jo hurtigt sammen, når vi er derhjemme hele tiden. Udover at passe sit arbejde skal man pludselig også passe alt muligt andet”. Det er analyseinstituttet YouGov, der har foretaget undersøgelsen for Club Matas Plus blandt mere end 1.000 kvinder i alderen 15-65 år, hvor der er stillet skarpt på kvindernes tid til sig selv, den såkaldte ’mig-tid’. Det er i høj grad alderen, der styrer omfanget af kvindernes ’mig-tid’. For hver tiende kvinde mellem 35-44 år er ’mig-tid’ for eksempel ikke eksisterende, mens kvinderne i de andre aldersgrupper bruger langt flere timer på sig selv om ugen. Ifølge Anna Bjerre er der ingen tvivl om, at børn betyder, at du er nødt til at tilsidesætte dig selv og dine egne behov, og det kan i den grad stresse.
”Hvis du aldrig får ladet op eller ladet af, så skaber det stress. De fleste med børn kender nok til at flygte ud på badeværelset for lige at tænke to tanker, eller man venter på, at børnene er lagt, så man kan få bare et øjebliks ro, uden at nogen vil eller skal noget”, siger Anna Bjerre. Hun mener ikke, at man skal underkende, hvor vigtigt det er, at man har de der øjeblikke, hvor man kan trække vejret og gøre, hvad man selv har lyst til.
Netop følelsen af afslapning og ro er ifølge undersøgelsen fra Club Matas Plus det, som flest kvinder opnår ved ’mig-tid’, mens 4 ud af 10 fremhæver overskud og glæde. Næsten hver femte kvinde oplever også en følelse af selvværd, hvilket ifølge Anna Bjerre skyldes, at vi med tid til os selv øger vores trivsel og dermed vores selvværd.
Næsten halvdelen rammes af skyld
En del kvinder får dog også dårlig samvittighed. Og ifølge undersøgelsen fra Matas rammes 45 procent af kvinderne af skyldfølelse, når de bruger tid på sig selv, hvilket ikke kommer bag på Anna Bjerre.
”Vi har alle behov for ’mig-tid’, nogle mere end andre, men det kan være svært at italesætte det behov, især hvis du har børn, for det betyder jo tid væk fra familien. Og det passer ikke med, hvilken slags mor eller far vi gerne vil være. Derfor kan det være forbundet med dårlig samvittighed at prioritere vores egne behov, for så rammes vi af, at vi jo også kunne gøre noget mere med børnene”, siger Anna Bjerre.
”Vi vil jo gerne have, at det er afslappende at være i familiens skød, men i virkeligheden tror jeg, at rigtig mange kan synes, at det er enormt stressende. Det kan være svært at stå ved, at man har det på den måde”.
På lige fod med søvn, grøntsager og motion
Undersøgelsen viser desuden, at mange kvinder gerne vil være bedre til at prioritere ’mig-tid’. Og ifølge Anna Bjerre er det nødvendigt, at vi begynder at tale om og anerkender, at det er vigtigt at prioritere tid til sig selv.
”Ligesom vi taler om, at man skal sove 7-8 timer om natten, spise grøntsager, drikke vand og dyrke motion, så skal vi også til at tale mere om behovet for tid til os selv, fordi det øger vores mentale trivsel”.
Anna Bjerre mener i høj grad, at det kræver opbakning hjemmefra, hvis kvinder skal blive bedre til at prioritere mig-tid.
”Særligt i et parforhold handler det om at give hinanden plads til at have tid, hvor du kan gøre lige præcis det, du gerne vil. Det kræver, at din partner siger, at det skal du gøre, og så tager styringen på hjemmefronten. Hvis vi sætter hinanden fri i parforholdet, så får vi også hinanden gladere hjem”.
Psykologens tre gode råd om mig-tid:
1) Stå ved, at du har brug for mig-tid
2) Sæt din partner fri til at have det
3) Spørg om hjælp til selv at få det
Anna Bjerre om sin egen ’mig-tid’
Hvad er ’mig-tid’ for dig?
At løbe eller gå en tur, særligt med en veninde. Det kan også være at se serier om aftenen uden at skulle tage hensyn til, hvad min partner gerne vil se. Læse artikler på nettet eller bage. Mig-tid behøver ikke at være skemalagt til, hvad jeg skal. Det kan også være at tage ned og handle og bruge en halv time på at gå og kigge på vinduer - bare lige tømme hovedet.
Hvor meget mig-tid har du om ugen?
1-2 timer om ugen.
Hvilken følelse giver mig-tid dig?
Det lader mig helt vildt op og giver mig energi. Det er så vigtigt for mig.
Ville du ønske, at du var bedre til at prioritere mig-tid?
Jeg ville ønske, at der var flere timer i døgnet, så jeg kunne få noget mere mig-tid. Men det handler nok om at prioritere i forhold til de timer, der er i døgnet.
Har corona påvirket din mig-tid?
Ja, jeg har nok fået mindre mig-tid, fordi jeg hele tiden skifter kasket i løbet af dagen, når jeg også skal sørge for børnene. På nogle punkter har jeg fået mere frihed, og jeg kan bytte lidt rundt på det. For eksempel kan jeg gå en tur om formiddagen, og så kan jeg arbejde om aftenen, men samtidig er der også den fare, at det hele flyder sammen, så man arbejder hele dage, fordi man klat-arbejder i stedet for.
Om Club Matas Plus
- Den naturlige overbygning på Club Matas, der er en af Danmarks største kundeklubber med over 1,5 million medlemmer.
- Medlemskab giver ekstra point på alle køb, fri fragt på matas.dk og en eksklusiv fordel hver måned, f.eks. gratis produkter eller ekstra rabatter.
- Det koster 29,- kroner om måneden, og den første måned er gratis.
God fornøjelse med din træning i hverdagen.
Se mere på www.matas.dk/plus