5 beautytrends i 2021, du bør kende

2020 har mildest talt været et meget specielt og udfordrende år, og vi er nok mange, der krydser fingre for, at vi nu går mod lysere tider og snart kan starte på en frisk. Coronakrisen har naturligvis også sat sit tydelige præg på beautyindustrien, og så har den i den grad påvirket vores beautyvaner.
Årets beautytrends, er...
Helt overordnet set er der kommet et meget større fokus på wellness og bekvemmelighed frem for tidligere tendenser som luksus og forfængelighed. Og skal man opsummere fem af de vigtigste beautytrends, der uden tvivl kommer til at vokse sig endnu større i 2021, så er det følgende:
1. Wellness hjemme i stuen
2. Smukke øjne
3. Clean beauty
4. Skræddersyet hudpleje
5. Skønhed indefra
Beauty trend 1: Wellness hjemme i stuen
Måneder med nedlukning og mere afstand til andre har gjort os endnu bedre til at tage vores skønhed og velvære i egne hænder. For når vi nu ikke kan komme til frisøren eller besøge vores faste skønhedssalon for at få ansigtsbehandlinger, ordnet negle eller fjernet hår, så må vi jo klare det selv.
Vi leder derfor efter metoder og produkter til at opnå samme resultater, som vi opnår hos de professionelle. Og selv om det naturligvis ikke kan måle sig 100 % med kosmetologens eller negleteknikerens færdigheder, så betyder det noget, at vi alligevel får plejet vores ydre, og kan gøre det i trygge og bekvemme omgivelser – nemlig hjemme hos os selv.
Derudover får prioriteringen af wellness hjemme i stuen også den vigtige funktion, at vi ikke bare kommer til at se godt ud, men selvkærligheden giver os ligeledes en god følelse. Så det at føle sig godt tilpas bliver ekstremt værdifuldt, når hverdagen og verdenssituationen nu er lidt sur og træls.
Der er sket en eksplosion i smarte beauty gadgets til hjemmebrug de seneste par år, og det fortsætter i stor stil. På produktfronten går vi efter beautyprodukter, der skaber synlige resultater – enten fordi de virker nu og her, eller fordi de er spækket med ingredienser med dokumenteret effekt, der virkelig kan gøre en forskel for huden som fx retinol eller peelende enzymer.
Fem gode produkter til hjemme-wellness:
FLAWLESS Hårfjerner
Plejer du at få fjernet uønskede hår hos en klinik? Så har vi et særligt produkt (og faktisk ét af vores mest solgte), vi er ret sikre på, du vil få glæde af til dit hjemme-wellness set-up.
Denne handy hårfjerner fra FLAWLESS fjerner uønskede hår i ansigtet og på kroppen øjeblikkeligt og smertefrit. Du kan læse, hvad kunderne synes om produktet, ved at scrolle ned på siden her.
Genopladeligt Manicure-/Pedicuresæt
Der er ikke noget som velplejede hænder og fødder, right? Og den følelse, som bliver vækker, når man velplejet går ud fra negleklinikken, er uerstattelig. Eller er den?
Med dette genopladelige manicure/pedicuresæt er du sikret de mest velplejede hænder og fødder igen og igen. En hyggelig og budgetvenlig måde at flytte negleklinikken ind i eget hjem.
Glow Roller
Hvorfor ikke lave noget produktivt, imens du sidder foran TV-skærmen og ser din yndlingsserie om søndagen? Glow rolleren fra Calmlish er det perfekte ad-on produkt, når den står på "mig-tid".
Face rolleren med krystaller giver nemlig huden mere liv og glød og er et effektivt produkt til at ''vække'' huden om morgenen. Ja tak til frisk hud med en lækker glød.
Enzyme Peeling
Tør, sart og følsom hud? Nej tak! Gør din hud en tjeneste og giv den intensiv pleje i form af en lækker peeling, når du holder hjemme-wellness.
Denne effektive ansigtspeeling med enzymer fra Dr. Irena Eris hjælper din hud med at komme i absolut topform. Indholdet af forskellige alge ekstrakter og b-vitamin bidrager til at gennemfugte huden og har desuden en opstrammende virkning.
Root Concealer til udgroninger
Kigger du også tøvende i spejlet, når udgroningerne i hovedbunden så småt begynder at komme til syne? Så er der heldigvis et vidunder produkt, der gør op med de lyse og grå udgroninger, når der er lang tid til den næste frisør-tid!
Den smarte root concealer skjuler nemlig de grå/lyse udgroninger, når der går lang tid imellem frisørbesøgene. Et genialt produkt fra dygtige Antonio Axu!
Beauty trend 2: Smukke øjne
Brug af masker og mundbind i 2020 har virkelig fået vores øjne ekstra meget i fokus. Og da ʻmaskeballet’ ser ud til at fortsætte lidt endnu, kommer en af de største beautytrends i 2021 til at handle om, hvordan du skaber smukke øjne med makeup og hudpleje.
Desuden er det jo en trend, du kan drage nytte af – masker og mundbind eller ej – for hvem vil ikke gerne have de mest friske øjenomgivelser og så dragende øjne som muligt?
Vipper og bryn er en vigtig kategori inden for den her trend, og alle tricks gælder i jagten på at få dine vipper og bryn til at syne superfyldige. Du må derfor hellere end gerne ty til falske øjenvipper, og sjældent har man kunnet finde så mange forskellige vippetyper på hylderne som nu. Vi ser fx flere og flere veganske vipper til den bevidste forbruger, og så ser vi mange nemme og bekvemme påføringsmetoder som bl.a. brug af magnet-teknologi.
Udvalget af brynprodukter vokser sig også kun større og større. Der er nu rig mulighed for at booste brynhårenes vækst, samtidig med at du farver og fikserer brynene. Og mangler du brynhår, kan du også nemt lappe hullerne med de nye mikrotynde brynblyanter, som er endnu bedre at bruge til at tegne bittesmå brynhår end de tykkere varianter.
Smukke øjne, der vækker opsigt, med tegneserieinspireret øjenmakeup som farverige øjenskygger, grafisk eyeliner omkring hele øjet og fine malede blomster på kindben og i tindingen er nogle af forårets øjenmakeuptrends. I hvert fald når vi kigger på catwalken og mange af de store internationale modeshows som fx Zero Maria Cornejo, Giambattista Valli og Anna Sui.
Vil du lade dig inspirere, og er du frisk på beautytrenden, kan du roligt investere i en elektrisk blå øjenskygge (eller andre stærke farver, du elsker), en knaldsort khol og diverse læbeblyanter, du kan tegne blomster med.
Ingen smukke øjne uden øjenpleje. 2021 bliver året, hvor vi ser en eksplosion af øjencremer og opfriskende øjengels, som alle har til formål at forskønne den sarte hud omkring dine øjne bedst muligt. Og når du vil gøre noget ekstra for dig selv, er det oplagt at nyde lidt mig-tid derhjemme med skønne eye patches, der reducerer rynker, mens du bare ligger og slapper af.
Fem gode produkter til smukke øjne:
Go Big Or Go Home Vegan False Lashes
En af de mange dygtige brands, der tilbyder falske øjenvipper, er KVD Vegan Beauty. Det bedste ved deres vipper må næsten være, at de ser ud og føles, som var det ens egne vipper..
De veganske, falske øjenvipper giver dig et meget naturligt look med wow-effekt, og så er de behagelige at bære, hvilket er endnu et stort plus.
Boost dine bryn med M2 øjenbryngel
Du kender måske allerede M2 for deres populære øjenvippeserum, som Michelle fra redaktionen netop har testet i artiklen her? Hvis ikke, du allerede kender M2, så er det vist ved at være på tide, du får øjnene op for det skønne mærke.
I sortimentet finder du blandt andet en effektiv øjenbryngel, der stimulerer hårvæksten, giver brynene en naturlig, ensartet nuance og holder dem smukt på plads.
Brynpen fra IT Cosmetics
Der er ikke noget som velplejede bryn. Du har måske set Amalies videoguide, hvor hun viser, hvordan hun bruger en brynpen? Hvis ikke, så kan du se videoguiden til velplejede bryn lige her!
I dag skal det handle om IT Cosmetics mikrofine brynblyant 'Taupe', der tilpasser sig alle hårfarver, og som ikke smitter af. En ultimativ brynpen til at skabe de smukkeste øjenbryn.
Farverige øjenskygger
Well, well, well.. Godt nok var blå årets farve i 2020, men den forsætter altså lidt endnu.. I 2021 kan vi nemlig være sikre på at opleve farverige øjenskygger på modescenen - så som den smukke, klassiske blå.
Giorgio Armani har udviklet en innovativ og farverige øjenskygge, der forvandler sig fra flydende til fast, og som straks sikrer et holdbart look.
Eye Patches
De dage, hvor du har planer om at give din hud lidt forkælelse, er det oplagt med et sæt Eye Patches, der plejer området under øjnene.
De plejende eye patches med kraftfulde peptider ʻfryserʻ muskelsammentrækninger og giver en mere fyldig, glat og forynget hud.
Vidste du, at brugen af mundbind har skabt det hudfænomen, vi kalder for ʻmaskne’? Rigtig mange oplever nemlig at få flere urenheder og udbrud i den hud, der er gemt bag masken. Husk derfor at bruge et rent mundbind hver dag, vær omhyggelig med dine (milde) renserutiner og hold igen med foundation.
Beauty trend 3: Clean beauty
Den bevidste forbruger er kommet for at blive. Heldigvis. Og der kommer flere og flere – særligt blandt Generation Z, som ser klima som det vigtigste problem i verden, og som ikke vil acceptere en fremtid, hvor vi ikke passer på planeten.
Den bevidste forbruger stiller derfor høje krav til beautyindustrien om ansvarlighed og gennemsigtighed. De lægger stor vægt på, at de beautyprodukter, de køber, ikke bare skal være gode og sikre for dem at anvende, men de skal også være gode for Moder Jord.
Heraf udspringer beautytrenden ʻclean beauty’, og beautyindustrien har helt bestemt fulgt med i timen. Bæredygtighed og økologi hitter nemlig som aldrig før, hvilket betyder, at vi ser en stigning af bæredygtige og ansvarlige brands, som udvikler produkter med omtanke for miljøet og din sundhed. Og de gør det uden at gå på kompromis med produkternes effekt og følelsen af lækkerhed.
Og når beautyindustrien efterlader så lille et CO2-aftryk på planeten som muligt – og er transparente i hele processen – kan det betale sig, for de bliver belønnet med endnu flere loyale forbrugere i 2021.
Clean beauty betyder bl.a. produkter fri for skadelig kemi, hormonforstyrrende stoffer og allergene parfumestoffer. I stedet indeholder produkterne gerne bionedbrydelige ingredienser, der både respekterer din hud og miljøet.
Tendensen med at anvende økologiske og naturlige ingredienser er det nye normale. Derfor ser vi produkter med en øget mængde af økologiske ingredienser og et boom i økologiske certificeringer, som fortæller dig, at produktet lever op til helt bestemte standarder. Den her gennemsigtighed og tegn på ansvarlighed ser vi også med anerkendte certificeringer som fx det nordiske svanemærke, der kigger på hele produktets rejse, og hvis mål er at mindske den samlede miljøbelastning fra produktion til forbrug. Du støder også i stigende grad på RSPO-certificeringen, der er din garanti for, at der er anvendt bæredygtig palmeolie i det pågældende produkt.
Forbrugerne insisterer naturligvis også på miljøvenlig emballage, og en voksende del af beautyindustrien har heldigvis set lyset og gør sig mere og mere umage med at skære ned på brugen af plastik og finde på bæredygtige løsninger. Refills, genbrugsplast og papirbaseret emballage er fx gode eksempler på dette.
Fem gode produkter til clean beauty:
En svanemærket solcreme
Solcreme er et must for hver enkelt af os, når solens stråler varmer vores bare hud. En solcreme, der er produceret under bæredygtige vilkår, er Biotherms Water Lover Sun Milk.
Biotherms første svanemærkede solcreme - og som ovenikøbet er udviklet med respekt for havmiljøet og dig. Den indeholder 97 % bionedbrydelige ingredienser og er fremstillet af 100 % genbrugsplast.
Matas Natur 24H Ansigtscreme
Matas Natur har udviklet en plejende og parfumefri ansigtscreme med 20 % økologiske ingredienser, som desuden er certificeret med svanemærket og RSPO samt deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark.
Indholdet består blandt andet af jojobaolie og aloe vera, der sikrer, at huden er gennemfugtet hele dagen og fremmer elasticiteten.
Skønhedsbombe fra Rudolph Care
Et hudforskønnende og hudforyngende serum spækket med naturlige og bæredygtige ingredienser, og som bærer øko-certificeringen Eco-Cert og det nordiske miljømærke.
Er du på jagt efter en effektiv anti-age serum, så er Instantly Smoothing Serum bestemt værd at investere i! Serummet mindsker synlige porer og gør huden ensartet glat. En ægte win-win situation, hvis du spørger os.
Volumeshampoo til fint hår
Har du fint hår, er der en helt særlig shampoo, vi gerne vil introducere dig til, og den er fra Australian Native Botanicals.
En lækker vegansk volumenshampoo med 90.7% naturlige ingredienser. Shampooen er beriget med australsk botanik - indkøbt bæredygtigt og under etiske forhold.
Mineral Bronzer fra danske Miild
Du har måske hørt om danske Miild før? Ellers er det ved at være på tide! De skønne produkter fra Miild er produceret med nøje omtanke for miljøet, og så er de bare super lækre og behagelige.
Deres økologiske og parfumefrie bronzer med rene og naturlige mineraler er - som alle andre af deres makeupprodukter - certificeret af AllergyCertified, Svanemærket og ECOCERT COSMOS. Emballagen er fremstillet af 70% genbrugspap og er hverken bleget med klorin eller andre skadelige stoffer.
Vidste du, at Miild er dansk, og de første i verden, der kan præsentere tre anerkendte certificeringer på alle deres makeupprodukter; AllergyCertified, Svanemærket og ECOCERT COSMOS?
Beauty trend 4: Skræddersyet skønhed
En stor beautytrend, der kommer til at dominere 2021, og som kun vokser sig større for hvert år, er customized beauty – eller på godt dansk ʻskræddersyet skønhed’. Her handler det udelukkende om dig – og om at give dig personlig rådgivning og produkter 100 % tilpasset dine ønsker og behov.
Vi har kun set toppen af isbjerget i forhold til skræddersyet skønhed, men i en tid med nedlukning og hvor vi skal være bedre til at holde afstand, er de sociale medier og digitale løsninger en oplagt platform til at få skræddersyet sin skønhed.
Der findes faktisk gode eksempler på dette lige her i vores eget Matas-univers:
Matas Hudtest: Nu kan du få en personlig hudtest, hvor du kan få svar på spørgsmål om din hud, og hvor en hudplejeekspert analyserer dine svar og hjælper dig inden for 48 timer. Du kan tage en hudtest lige her og få svar inden for 48 timer.
Chat med Matas: Har du brug for vejledning omkring hvilken hårpleje, du bør købe til netop dit hår, eller er din hud fx begyndt at slå ud, og har du brug for et godt hudplejeråd nu og her, så kan du chatte med Matas’ materialister og andre eksperter hjemme fra sofaen. Du skal blot trykke på det lille chat-ikon nederst til højre på den her side, vælge om du ønsker at chatte, videochatte eller sende billeder, og så kan du starte samtalen. Alle spørgsmål inden for makeup, helse, hud og hårpleje er velkomne.
Prøv det på: Tilhører du den voksende gruppe af forbrugere, der elsker at shoppe på nettet, og køber du meget gerne dine nye makeupprodukter her på vores webshop, så er det nu blevet lidt nemmere – og sjovere!
Med funktionen ʻPrøv det på’ kan du nemlig uploade et billede af dig selv eller bruge et live billede fra kameraet, og så kan du prøve makeuppen på virtuelt. Det er nemt og bekvemt og hjælper dig med at vurdere, om farven på en læbestift eller blush nu også er den mest klædelige til netop dig. Indtil videre er der over 2.000 produkter, du kan prøve på virtuelt.
Beauty trend 5: Skønhed indefra
Den sidste beautytrend, vi skal nævne i denne omgang, er en trend, som har ulmet og spiret i mange år, men som aldrig har været mere toneangivende, end den er lige nu. Vi snakker selvfølgelig om at pleje sin skønhed indefra, for det er blevet vigtigere end nogensinde at tænke holistisk og ikke kun optimere sin skønhed udefra med alverdens skønhedsprodukter og behandlinger.
Trenden går supergodt hånd-i-hånd med tidens fokus på, hvordan vi opnår en bedre og sundere livsstil – både fysisk og mentalt. Og når det kommer til vores skønhed, så er den bevidste forbruger efterhånden blevet så godt klædt på med viden om, hvordan livsstilsproblemer som stress og ernæring også kan påvirke vores ydre. Er fordøjelsen fx gået i baglås, kan det altså ses på huden!
Idéen om at du kan blive den bedste version af dig selv med en strålende hud, stærkt hår og sunde negle ved at supplere med kosttilskud er derfor en voksende tendens. Og hylderne bugner af kosttilskud og kosttilskudsolier.
Husk! Kosttilskud må og kan aldrig erstatte en sund og varieret kost.
Kollagenpulver og probiotika er blandt de mest efterspurgte kosttilskud skarpt forfulgt af tilskud og vitaminvingummier.
Fem gode produkter til skønhed indefra:
Kollagen fra Vild Nord
Vild Nord er et kosttilskud med marine kollagen udvundet af vildtfanget nordatlantisk torsk fra bæredygtigt fiskeri. Det kan bidrage til, at mindske synligheden af fine linjer og rynker, hvorfor det er det perfekte match for dig, der gerne vil pleje huden indefra og ud.
Du kan tjekke Vild Nords brede udvalg af forskellige former for kollagenpulver lige her.
Probiotika i pulverform
Dette tilskud i pulverform skal nævnes, når vi snakker om indre skønhed og dét at føle sig sund indefra og ud.
NDS Probiotic Classic er et produkt, som du med fordel kan vælge at abonnere på. Således kan du nemlig vide dig sikker på, at du altid har noget på "lager", når du løber tør.
Hair Gummies fra HairLust
HairLust har udviklet de velsmagende vitaminvingummier med silica fra bambusekstrakt, vitamin A, C, E, B5, B6, B12 samt biotin og zink, som bidrager til at vedligeholde et normalt hår indefra.
HairLust tilbyder også hårvitaminer, der er særligt udviklet til mænd. Blandt andet disse hårvitaminer i kapselform.
Kosttilskud til håret fra New Nordic
De super populære tabletter fra New Nordic med æbleekstrakt, aminosyrer, biotin, zink og kobber, der bl.a. tilfører næringsstoffer til hovedbunden og bidrager til hårsækkens produktion af hårfarve (pigment), som giver håret sin naturlige farve.
Blandt New Nordics mange skønne produkter finder du også kosttilskud som blandt andet hudplejetabletter og øjenvitaminer.
Kosttilskud til huden
De veganske vitaminvingummier fra VitaYummy er fri for kunstige smags, - farve- og sødestoffer. De indeholder i stedet bl.a. gurkemejeekstrakt, betakaroten, C-vitamin og E-vitamin, der bidrager til at vedligeholde en normal hud og beskytter mod oxidativt stress.
Tan & Glow bidrager til at give underhud en naturlig og frisk sommerglød. Vigtigt: erstatter ikke brugen af solcreme!